17. Juli 2008

Irak overtager provins

Irak overtager det sikkerhedsmæssige ansvar i den 10. af de 18 provinser, og den nationale sikkerhedsrådgiver, Mowaffaq al-Rubaie, tror på kontrol i hele landet inden nytår. Rubaie kom med udtalelserne ved ceremonien, da den irakiske hær overtog kontrollen med den sydlige shiamuslimske provins Qadisiya fra den amerikanske hær. Dermed har Iraks hær kontrol med 10 af landets 18 provinser. General Lloyd Austin, den stedfortrædende amerikanske kommandant i Irak, sagde ved ceremonien, at overdragelsen af Qadisiya er "endnu en demonstration fra Iraks demokratiske regering af, at den gør fremskridt". ritzau/AFP


Source URL: http://www.information.dk/162320