17. Juli 2008

Inflation over to mio. procent

Pengene i Zimbabwe mister værdi, mens man står med dem i hænderne. En opgørelse fra det afrikanske lands centralbank viste onsdag, at inflationen nu på årsbasis er på over to millioner procent.

Meldingen blev givet centralbankens chef på et møde, hvor præsident Robert Mugabe skulle holde tale umiddelbart efter. Det vides dog ikke, om han kommenterede centralbankens tal. Det nye tal fra centralbanken på 2,2 millioner procent er en voldsom stigning sammenlignet med inflationen i februar, som var tidspunktet for den forrige officielle melding. Dengang var inflationen allerede gået amok med cirka 165.000 procent. ritzau/AFP


Source URL: http://www.information.dk/162321