En almindelig dansk familie med mellemindkomst har ikke råd til at bo i København. De har ikke råd til at købe en af de mange nybyggede luksusejerlejligheder på havnefronten eller i Ørestaden, og de har heller ikke råd til at betale huslejen i et af de nybyggede almene boligkomplekser i København.
Det er en af forklaringerne på, at 17.774 boliger i København lige nu står tomme. Der er tale om en stigning fra 12.363 tomme boliger i 2005 - det vil sige en stigning på knap 44 procent i løbet af tre år.
Der er blevet bygget for mange og især for dyre ejerlejligheder, siger en boligmarkedsekspert, og samtidig slår repræsentanter for den almene boligsektor fast, at det er blevet umuligt at bygge almene boliger med en husleje, som almindelige danskere kan betale, fordi den statslige finansiering er forkert og støtten for lille.
“Der vil i en rum tid fremover være masser af ledige boliger - ganske vist luksusboliger - i København,” siger Bjarne Boye Nielsen, som er chefkonsulent med speciale i boligmarkedet hos NBB Consult.
Alene de sidste fem år, er der blevet påbegyndt 15.000 nye boliger i København. Bjarne Boye Nielsen mener, at der siden 2004 er blevet sat alt for meget nybyggeri i gang, og at udbuddet af lejligheder er langt større end efterspørgslen i hovedstaden - i hvert fald når man kigger på den type af boliger, som er blevet bygget:
“De boliger, der er blevet bygget, har jo i vid udstrækning været luksusboliger. Det har ikke været for politibetjenten og sygeplejersken, og det betyder, at der er et begrænset segment, og det segment er for længst blevet mættet,” siger Bjarne Boye Nielsen.
Selvom der altså står mange tusind tomme boliger i København har politimanden, sygeplejersken og pædagogen imidlertid ikke mulighed for at bo i byen.
I Region Hovedstaden er der lige nu 97 almene boliger, der står tomme, og det er ikke fordi, der ikke er lange ventelister med familier, som gerne vil bo i regionen. Men almindelige danske familier med mellemindkomster har simpelthen ikke råd til at betale huslejen i de nybyggede almene boliger.
“Når der er ledige almene boliger, så skyldes det jo boligernes pris. Det er jo absurd, at nybyggede almene boliger, der skulle være til almindelige mennesker, har en husleje på omkring 10.000 kroner om måneden,” siger Palle Adamsen, som er formand for Boligselskabernes Landsforening og direktør i det almene boligselskab Lejerbo.
I modsætning til, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen hævdede under valgkampen sidste efterår, er antallet af nybyggede almene boliger stagneret fuldstændigt de seneste år. I 2007 blev der kun givet knap 200 tilsagn til at bygge almene boliger mod 6.000 tilsagn i 2002.
Samtidig er de få nye almene boliger, der er blevet bygget, alt for dyre til almindelige familier i mellem- og lavindkomstgruppen.
CASA og boligselskabet Domea udarbejdede for nylig en undersøgelse af det almene boligmarked og konklusionen var klar:
“Undersøgelsen viste, at mellemindkomstgruppen, altså sygeplejersker, lærere, politibetjente, buschauffører og pædagoger, godt kunne klare at sidde i en bolig til en 8.000-9.000 kroner. Men hvis de har to børn, så har de faktisk ikke råd til at betale husleje i de nye almene boliger. Med de nuværende finansieringsregler og den støtte, vi kan få fra staten, er umuligt at bygge almene boliger til almindelige familier i København,” siger Jørn Ravn som er administrerende direktør i Domea.
“Da man lavede den her finansieringsordning engang tilbage i 1980’erne lå renteniveauet på 18 procent. Nu har vi et renteniveau, der ligger på fire-seks procent, og man har ikke tilsvarende forbedret finansieringsordningen. Det betyder, at støtten fra staten reelt er blevet meget, meget mindre,” siger Jørn Ravn, som efterlyser en bedre finansiering af de almene boliger:
“Der er et skrigende behov for boliger til mellemindkomst- og lavindkomstgrupper. Man bliver nødt til at støtte det almene byggeri mere, hvis det skal kunne lade sig gøre for mellemindkomstgrupperne at bo i København. Det er altafgørende, at mellemindkomstgrupperne også har mulighed for at bo i byen. Ellers risikerer man, at det går ligesom i London, hvor bystyret må stille meget dyre lejligheder til rådighed for at kunne få politibetjente til byen”.