DET ER NÆSTEN EN JOURNALISTISK lovmæssighed, at medierne aldrig rapporterer gode nyheder. Såvel her i Store Kongensgade 40C, såvel som på andre redaktioner er der en tendens til at fremstille verden i mere dystre farver. Gråtoner og nuancer er svære at reducere til overskrifter og katastrofer, tragedier og vold sælger aviser. Sådan har det altid været. Men tendensen er blevet værre efter mediemagnaten Rupert Murdoch i 1980’erne gjorde dækningen af kriminalitet til det centrale tema i sin salgsstrategi. Og intet sted har denne tendens været værre end i Storbritannien. Historier om knivdrab, skyderier og anden meningsløs vold er daglig kost i rapporteringen fra vort vestlige naboland. Men - som de seneste kriminalitetsstatistikker fra England viser - er dette dystre billede langt fra entydigt.
IFØLGE DET SÅKALDTE British Crime Survey (der måler kriminaliteten ved at foretage en rundspørge blandt borgerne) er kriminaliteten faldet med 10 procent i det seneste år. Det er ikke den eneste gode nyhed.
Alt i alt synes statistikkerne at vise, at Gordon Brown og indenrigsminister Jacqui Smith har haft succes med deres kriminalitetspolitik - at de så ikke får politiske points herfor er en anden historie. Tallene viser blandt andet:
-Et fald på 12 procent i antallet af grove voldsforbrydelser;
-Syv procent færre sædelighedsforbrydelser;
-Fire procents fald i antallet af indbrud.
“Overordnet set betyder det, at kriminaliteten er faldet med 39 procent siden 1997,” lyder det optimistisk i pressemeddelelsen fra indenrigsministeriet. Der er selvsagt skønhedspletter - der er sket en mindre stigning i antallet af knivdrab, men da der ikke tidligere har været ført statistikker herfor er det vanskeligt at sammenligne tallene. Så vidt så godt!
SLIGE TAL OG STATISTIKKER skal selvsagt behandles med vanlig kildekritisk varsomhed. Indenrigsministeriet har begribeligvis en egeninteresse i at præsentere positive udviklingstendenser. Men da tallene er baseret på The British Crime Survey (BCS) og ikke på statistikker over politianmeldte forbrydelser betyder det, at de næppe er overdrevne. Mange undlader at anmelde forbrydelser og BCS’ tal er derfor traditionelt højere end politianmeldte forbrydelser.
OG HVAD SÅ? HVAD BETYDER DISSE TAL? Storbritannien er - som omtalt her i avisen - det af de europæiske lande, der er gået længst i at skærpe straffeloven. Tilhængere af en skrappere strafpolitik vil uvægerligt se disse tal som et bevis på, at en hårdere retspolitik bør indføres her.
Det er en politisk vurdering. Men inden disse tal bliver brugt til at forsvare yderligere stramninger skal det ikke glemmes, at prisen for de britiske stramninger har været en drastisk indskrænkning i retssikkerheden, og antallet af justitsmord er gået op. Det er en høj pris.