Nybyggede almene boliger i København er så dyre, at almindelige familier - som boligerne ellers er tiltænkt - ikke har råd til at bo i dem. Velfærdsministeriet erkender problematikken og har derfor nedsat et udvalg, der skal finde løsninger, som gør det muligt at bygge almene boliger, som også sosu-assistenten og buschaufføren kan betale.

"Det almene byggeri er jo rettet mod nogle bestemte målgrupper, og når de ikke har råd til at bo i boligerne, er det problematisk," siger Frank Bundgaard, som er afdelingschef i Velfærdsministeriet og formand for udvalget om den fremtidige styring af den almene boligsektor. Selvom det almene boligbyggeri er i krise, bliver der dog ikke tale om at øge den statslige eller kommunale støtte til de almene boliger.

"Det kommisorium, som vi arbejder efter, kræver, at vi skal få starthuslejen ned på en måde, som ikke giver flere udgifter for det offentlige," siger Frank Bundgaard. Han mener godt, det kan lade sig gøre at få huslejen bragt ned uden at øge støtten. Det er repræsentanterne for det almene boligbyggeri imidlertid ikke enige i.

Vanvittigt uambitiøst

Selvom Velfærdsministeriets udvalg først afleverer deres rapport med anbefalinger til august, siger Frank Bundgaard til Information, at et af løsningsforslagene kan blive en forlængelse af løbetiden for de lån, der finansierer nybyggeriet. Det vil kunne frigøre penge til at sætte huslejen ned.

Administrerende direktør i KAB, Jesper Nygård, kalder imidlertid forslaget for 'vanvittigt uambitiøst'.

"Hvis man for alvor skal løse det her problem, bliver man nødt til at indse, at det kræver yderligere offentlige støttemidler at skaffe almindelige mennesker et sted at bo," siger han.

Jesper Nygård bakkes op af formanden for Boligselskabernes Landsforening, som også mener, at der skal flere offentlige støttekroner til.

"Det er ikke en løsning, der giver markant lavere husleje. Vi tvivler på, at det her er nok til, at de mennesker, der har brug for den almene bolig, nemlig kernemedarbejdere i vores offentlige sektor, får råd til de nye almene boliger," siger formand i Boligselskabernes Landsforening, Palle Adamsen.

"Vi skal nok ikke forvente, at vi kan få huslejen ned med mere end syv-otte procent med den her løsning. Og det betyder, at vi stadigvæk vil få nybyggede almene boliger, som koster omkring 8-9.000 kroner for boliger på omkring 100 kvadratmeter, og det er stadigvæk i overkanten for rigtig mange mennesker," siger han.

Dyr løsning på sigt

Den længere løbetid på lånene er samtidig en kortsigtet løsning, hvor man rykker nogle penge rundt i det almene boligsystemet til gavn her og nu, men som man vil komme til at mangle senere.

"Det forslag, som man arbejder på i Velfærdsministeriets udvalg vil betyde, at man på den lange bane fjerner nogle af de indtægter, som Landsbyggefonden har at gøre godt med, og det vil betyde, at der på sigt enten bliver færre penge til nybyggeriet, eller at der bliver færre penge til renoveringer, og det betyder i sidste ende, at der kommer huslejestigninger," siger administrerende direktør i KAB, Jesper Nygård.

Selvom løsningen langt fra er optimal vil Boligselskabernes Landsforeing dog gerne være med til at støtte en forlængelse af løbetiden på lånene, fordi behovet for at få sat starthuslejen ned er så akut.