Jeg har stor respekt for Georg Metz vid og skarpe politiske analyser. Men hans analyse af "socialdemokraternes krise" den 5. juli her i avisen er simpelthen både for mangelfuld og dyster til at stå uimodsagt. Metz kan ikke længere se nødvendigheden af et socialdemokrati og konkluderer, at vores formand og øvrige ledelse stort set kun er der for at have udsigt til ministerpensionerne. Det er stærk kost og naturligvis forkert.

Den aktuelle opbakning til S er i disse år historisk lav. Det jeg imidlertid synes Metz helt negligerer, er den interne debatkraft, der for alvor har fået kraft efter katastrofevalget i november.

Hos S i København var vi en gruppe, der indkaldte til møde i den Røde Skole. I mødeindkaldelsen stod der bl.a., at partiet befinder sig på en brændende platform og der er brug for, at vi sætter spørgsmålstegn ved vores politiske projekt og grundigt diskutere de tanker og ambitioner, der ligger hos den moderne venstrefløj.

Grøde i partiet

Et sådan studiekreds initiativ kan jeg godt forstå Metz ville have forbigået hvis det ikke var fordi, der rent faktiske tilmeldte sig mere end 300 mennesker til møderne i Røde Skole. Udgangspunktet for diskussionerne var hvordan vi reducerer uligheden og skaber et langt mere socialt og miljømæssigt set bæredygtigt samfund.

Røde Skole viser, at der er langt mere grokraft i partiets bagland end Metz tiltror os. Opsamlingen Røde Skole blev sammenfattet i 'stile fra Rød Skole' som kan findes på www.sockbh.dk. Jeg sender et eksemplar til Metz - jeg er sikker på, at det vil hjælpe lidt på hans humør?

Når Metz har undladt at kommentere på Rød Skole kan det jo også skyldes, at partiledelsen ikke var lige begejstret for alle forslagene f.eks. forslaget om, at se på boligskatterne i forbindelse med en skattereform og evt. indføre en begrænset beskatning af overskud ved salg af fast ejendom med fradrag for udgifter afholdt til modernisering og vedligeholdelse, som man kender den i Sverige. Eller forslaget om indførelse af en ekstra time dagligt til alle skoleelever til 'motion, kost og kropslære'. Det er selvfølgelig brand ærgerligt, men det er jo sådan med demokrati, at 'ting tager tid'.

Med Røde Skole, Helle Thornings kronikker i Politiken i april og Mette Frederiksens teser mener jeg faktisk, at der er så meget grøde i partiet, at det vil være en fejl at undervurdere Socialdemokraterne.