25. Juli 2008

Tyrkiet angiber kurdiske mål fra luften

Skrevet af: ritzau

Tyrkiske krigsfly har gennemført angreb på 13 forskellige kurdiske mål i det nordlige Irak. I en erklæring, som er lagt på det tyrkiske militærs hjemmeside, hedder det, at det var kurdiske oprørsmål, der blev ramt under angrebet onsdag aften i Zab-regionen.

Der foreligger ikke oplysninger om tab eller ødelæggelser, men i erklæringen hedder det, at "alle 13 mål blev ramt med succes". Tyrkiet har jævnligt gennemført angreb på oprørere fra Kurdistans Arbejderparti (PKK) i det nordlige Irak. Tidligere i år gennemførte militæret en ugelang operation imod PKK.


Source URL: http://www.information.dk/162732