'Verdens folk - se på Berlin, hvor en mur blev revet ned, et kontinent blev forenet og historien bevidste, at der ikke er nogen udfordring for stor, for en verden, der står samlet'.

De sidste ord fra Barack Obama drukner i klapsalver, når man står i menneskemængden

Men budskabet fra podiet er klart: Vi - europæerne og amerikanerne skal stå sammen, hvis vi skal bekæmpe de udfordringer vores globaliserede verden giver os.

Og folkemængden virker enig. Der viftes i hvert fald heftigt med de amerikanske flag, også selvom visse synes det bliver lidt for meget.

'På en måde er jeg lidt skuffet over, at Berlin bliver udnyttet ved, at han hele tiden gør byen til symbol for hele verden. Det virker som om, han taler lidt for meget til tv. Han har jo ikke valgt Berlin, fordi han har et personligt forhold til byen, men fordi en del andre præsidenter har været her og holdt historiske taler. Men samtidig håber jeg alligevel, at han vinder, for jeg tror, han er den bedste kandidat, og alt andet en Bush er en kærkommen forandring,' siger Lukas Dusing, en ung berliner i mængden.

Og referencerne til Berlin fortsætter. Obama taler om nye mure, der ikke må skille os. Mure mellem racer og religioner skal rives ned. Ingen mure skal stå mellem de, der vil trække i samme retning.

Afslappet folkefest

Hvor mange, der reelt er dukket op for at lytte til Obama er umuligt at bedømme, når man står midt i den tætpakkede svedlugtende menneskemængde. Politiet har forudset alt fra mellem flere tusinder tilskuere op til en million. At det sidste tal er overdrevet er der ingen tvivl om, men at Obama trækker langt langt flere tilskuere end en god rockkoncert, er der i hvert fald heller ingen tvivl om.

Folkefesten var allerede sat ind et par timer før, Obama besteg podiet. Fra morgenstunden havde handlende travlt med at sætte boder op, hvor de ventende kan købe alt fra friske champignon til en halv meter bratwürst i ovnfriske baguetter med pommes. Det hele skyllet ned med et godt glas af den lokale Berliner Pilsner. Er man inkarneret Obama-fan og ikke bare nysgerrig turist er der også mulighed for at købe t-shirts med sloganet 'global tsunami of change' eller, hvis man er mere moderat tilhænger en badge med kandidatens kontrafej.

Historisk sted

Barack Obamas stab havde først ønsket, at han skulle tale foran den historiske byport Brandenburger Tor, men efter et politisk slagsmål, endte den tyske kansler Angela Merkel med at sige nej, og løsningen blev så et podium foran Siegessäule i stedet.

Fra søjlen med den forgyldte sejrsgudinde i toppen er der direkte udsigt ned af 17. juli gaden til Brandenburger Tor, hvor præsident Ronald Reagan i sommeren 1987 sagde de berømte ord: 'Mr. Gorbatjov, tear down this wall'.

'Berlin er et historisk sted. Det var også her John F. Kennedy sagde 'Ich bin ein Berliner'. Det er et sted, hvor delte verdener er blevet samlet, og det er det, jeg håber Obama også kan, hvis han bliver præsident. Han skal bringe USA og Europa tættere sammen, for de har stået alt for langt fra hinanden, i de mange år, Bush har været præsident,' siger Clemens Melzer, der læser historie i Hamburg og er på turistbesøg i Berlin med sin schweiziske veninde. De vil også benytte muligheden for at se den måske kommende præsident live. Begge bærer en hvid t-shirt med en pegende isbjørn og påskriften 'I want you to tackle climate change'.

T-shirtene - 2.000 af slagsen - er blevet delt ud af WWF fra miljørigtige cykel-rickshaws.

'Vi benytter lejligheden til at prøve at sende et budskab til Obama om, hvor vigtigt det er, at USA nu deltager aktivt i klimaforhandlingerne. Obama har klart signaleret, at miljøet er en af hans prioriteter, og det håber vi da, han mener seriøst. Vi ser meget meget gerne, at der dukker en amerikansk præsident op ved klimatopmødet i København næste år. Det er absolut nødvendigt, hvis forhandlingerne skal ende med et seriøst resultat'" siger Jörn Ehlers, talsmand for WWF i Tyskland. Midt på dagen står han og sveder i et isbjørnekostume på Pariser Platz - pladsen foran Brandenburger Tor. Det er her Barack Obama bor. I præsidentsuiten på det luksuriøse Adlon-hotel, som ifølge den tyske avis Tagesspiegel koster 20.000 euro pr. nat, altså næsten 150.000 kroner.

Sikkerheds-udgifter

Kritikere i Berlin, byen der er kendt for sin slunkne kasse har påpeget problemet i omkostningerne ved Obamas besøg. Udgifterne til besøget vurderes at løbe op i godt en halv million euro - små fire millioner kroner, hvoraf halvdelen skal betales ud af de tyske skattelommer. Og så er der ikke en gang udkommanderet skarpskytter med maskingevær på hustagene, som da præsident Bush besøgte Berlin i 2002. Der er trods alt ikke tale om en rigtig præsident. Ja faktisk er Obama ikke en gang officielt udnævnt af sit parti endnu til at være præsidentkandidat, og de amerikanske meningsmålinger viser relativt lige løb mellem ham og McCain.

Afrikanske rødder

Men det lægger ikke en dæmper på begejstringen i menneskemængden omkring Siegessäule.

'Jeg er sikker på, at han bliver den næste præsident. Han kom ud af ingenting og slog Hillary Clinton, så hvorfor skal han ikke kunne slå McCain? Jeg har fulgt en masse debatter på tv, og hvis de amerikanske vælgere er bare lidt logiske, så er de nødt til at vælge Obama. Han går for eksempel ind for en dialog med Iran og vil trække sig ud af Irak. Hans dømmekraft virker bare bedre,' siger Isi Mukilakoy.

Han læser til ingeniør i Bonn, men stammer fra Congo. Sammen med sin ven Kamonayi Kapanga, der har samme baggrund, er han kørt til Berlin i et stræk for at høre Obama tale.

'Obama har afrikanske rødder, og derfor håber jeg, der vil komme mere fokus på Afrika, hvis han bliver valgt. Samtidig er det vigtigt, at få valgt en sort præsident. Det vil være et stærkt signal om, at farve og race ikke betyder noget. Det er derfor, at vi har valgt at komme,' siger Kamonayi Kapanga.

Og at det også er vigtigt for amerikanerne at klinke skårene med europæerne, lægger Sara Kraus ikke skjul på. Hun er amerikaner, jazzsanger med adresse i Köln, og blander sig i samtalen inden Obama går på talerstolen.

'Det had, som mange europæere har imod amerikanerne, er latterligt. Faktisk tror jeg, at mange europæere er jaloux på amerikanerne, fordi vi hjalp dem både under Første og Anden Verdenskrig. Men europæerne kan ikke blive ved med at regne med, at vi skal gøre alt for dem. Derfor synes jeg, det er godt, at Obama siger, at europæerne skal hjælpe mere i Afghanistan,' siger Sara Kraus, der mener, at specielt tyskerne føler sig for gode i den sammenhæng.

'Det er på høje tid, at de involverer sig noget mere, og er med til at bekæmpe den terrorisme, der udvikles i Afghanistan. For terrorisme er ikke kun et amerikansk problem. Det rammer alle i hele verden. Og jeg tror hvis nogen kan levere den besked til europæerne, så er det Obama. Han vil kunne forene folk i stedet for at skille dem,' mener Sara Kraus.

Afghanistan-spørgsmålet er som Sara Kraus påpeger et ømtåleligt emne for tyskerne, men der er andre, der mener, det er på høje tid at tage fat i problemet. Blandt andet hollænderen Jan Carel Schut, der får sig en currywürst, mens han venter på at blive lukket ind bag hegnene.

'Hollænderne kæmper i de værste områder i Afghanistan ligesom amerikanerne, mens tyskerne og italienerne gemmer sig oppe nordpå. Derfor er det på tide, at nogen tager fat i problemet og siger lige ud, at der er problemer derude. Vi kan ikke bare trække os ud, som tingene ser ud nu. Vi er nødt til at blive derude og få det land på rette køl, og det er klart, at amerikanerne ikke kan gøre det selv. Det er alle europæere nødt til at være med til,' mener Jan Carel Schut.

Spørgsmålet er om tyskernes - og europæernes - kærlighedsflirt med Obama holder i længden, hvis han bliver præsident og begynder at stille krav og skal i gang med at tage ubehagelige beslutninger. Men lige her og nu på denne varme sommer-torsdag aften i Berlin er luften tyk af begejstringen for Obama, og præsidentkandidaten selv forstår at gribe en flirt:

'Europa er USA's bedste allierede,' lyder det fra tribunen til højlydte klapsalver, inden han slutter af og hopper ned til de nærmeste, som får trykket en - måske kommende præsidents - men i hvert fald en politisk stjernes hånd.