26. Juli 2008

Lov følge eller EU fly

Skrevet af: Andreas Relster, Lasse Lavrsen
Eksperterne er enige: EU-lovgivningen om fri bevægelighed står til en hver tid over 24-årsreglen og de danske regler for familiesammenføring. Når danske statsborgere bliver familiesammenført i et andet EU-land, kan de frit rejse ind i Danmark. Det ikke et hul i loven. Det er loven. Medmindre vi melder os ud af EU

Den danske udlændingelov er vingeskudt. Selv om danske politikere og integrationsministeriet mener, der er tvivl, står EU-lovgivningen om EU-borgerens ret til fri bevægelighed altid over den danske lovgivning på området.

"Det er fortvivlende at være vidne til, at der bliver sovset sådan rundt i det her fra alle fronter," siger dr.jur. Hjalte Rasmussen, der er professor i folke- og EU-ret, på Københavns Universitet om den sidste tids debat. "For det er i virkeligheden så klart som iskrystaller. Der kan overhovedet ikke være tvivl om, at EU-retten går forud i denne her sag."

Det er for nyligt kommet frem, at danske statsborgere, der gerne vil have deres ægtefælle til landet, ikke behøver at leve op til den danske udlændingelovs strenge betingelser for familiesammenføring. I stedet kan man følge EU-lovgivningen på området om arbejdskraftens fri bevægelighed ved at bosætte sig i få uger i et andet EU-land med en mere lempelig lov og derigennem få sin familie til EU og videre til Danmark. Selv om flere har benyttet muligheden siden 2002, hvor den nye udlændingelov trådte i kraft, har Udlændingeservice, under Integrationsministeriet, der rådgiver og behandler sager om opholdstilladelse, tilsyneladende gået stille med dørene om reglen, der nu af mange bliver omtalt som et smuthul i den danske udlændingelov.

"Men det her er ikke noget smuthul i loven," siger Hjalte Rasmussen.

"Der er nærmere tale om, at man har gravet et hul i EU-lovgivningen og proppet den danske udlændingelov ned i det. Det er i virkeligheden omvendt. EU-reglerne har jo været der hele tiden, og Højesteret har accepteret, at de går først. Reglerne for fri bevægelighed falder på ingen måde ind under de retslige forbehold. Reglerne går helt tilbage til den første EF-traktat i 1958. Det kan der ikke tages forbehold overfor eller gøres noget som helst ved."

Professor Hjalte Rasmussen bakkes op af alle de EU- og forvaltningseksperter, Information har talt med. Blandt andre professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Claus Haagen Jensen, der heller ikke mener, der kan være tvivl om tolkningen af forholdet mellem dansk lov og EU-reglerne.

"EU-retten har direkte virkning i Danmark. Så hvis de i Integrationsministeriet har en EU-regel, der siger et, og en dansk regel, der siger noget andet, så er det bare ærgerligt. Så skal man anvende EU-retten," siger Claus Haagen Jensen.

Og alternativerne for Danmark er ligeså klare som lovgivningen, påpeger en anden EU-ekspert, jurist Peter Vesterdorf, der er kontorchef i Håndværksrådet:

"Det eneste alternativ, jeg kan se, er at gå op imod EU-lovgivningen på området, hvis man er utilfreds og vil forsøge at påvirke den," siger Peter Vesterdorf og skyder med det samme den mulighed ned.

"Men det kan vi bare ikke, fordi vi har forbeholdene, så vi er uden for forhandlingerne. Og så må man jo ultimativt melde sig ud af EU. Det bliver man nødt til, hvis man vil fastholde vores udlændingelov."

Fiktiv usikkerhed

Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, integrationsminister Birte Rønn Hornbæk (V) og Dansk Folkepartis Peter Skaarup har tidligere tilkendegivet, at der var uenighed om, hvordan EU-loven skulle fortolkes i forhold til den danske lov, og heller ikke justitsminister Lene Espersen ville i går klarlægge sagen, da Ritzaus Bureau spurgte hende, om den danske udlændingelov er under pres.

"Det ved jeg simpelthen ingenting om. Jeg har været på to ugers ferie i Spanien," lød svaret. Men ifølge Peter Vesterdorf er der ikke meget at udrede.

"Det er blevet sagt mange gange, at der er interne stridigheder blandt eksperter om loven, men det er simpelthen ikke sandt. Jeg har indtil videre ikke stødt på nogen, der er i tvivl om, at vi ikke har nogen som helst mulighed for at ændre det, der sker," siger Peter Vesterdorf, der mener, at det nærmest kan betragtes som vildledende, hvis loven virkelig er så kompliceret som politikerne har givet udtryk for, uden Udlændingeservice har haft soleklare retningslinjer for, hvordan man skulle håndtere sagerne.

Professor Hjalte Rasmussen undrer sig også over, at det indtil nu er lykkedes integrationsministeriet og Udlændingeservice at skabe tvivl om EU-rettens overlegenhed.

"Man sidder jo tilbage med det indtryk, at Udlændingeservice aldrig rigtigt har haft hverken viljen eller mandskabet til at sætte sig ind i, hvilke fundamentale EU-regler, de var på kollisionskurs med," siger Hjalte Rasmussen. "Der har hersket en uvilje mod at se i øjnene, at man handlede i strid med EU-reglerne, og så har man håbet på, at den gik."

- Er det normalt ikke at oplyse om den slags regler?

"Der er en tendens til i Danmark, at hvis man finder en regel væsentlig, så gennemfører man den uanset EU-regler. I mange tilfælde går den, og hvis folk gør deres EU-rettigheder gældende siger man bare 'så må I anlægge retssag'. Det er dyrt og opslidende, og så giver de fleste mennesker op."

- Synes du, det virker som en politisk beslutning at overse EU-loven?

"Det synes at være en politisk beslutning, der er nedlagt i udlændingeloven. Men om man direkte ved, at det er EU-stridigt er svært at sige."

Hjalte Rasmussen trækker en parallel til den såkaldte AMBI-lovgivning fra slut-80'erne. Den handlede om udregningen af virksomhedernes arbejdsmarkedsbidrag, der skulle beskatte de virksomheder, der gavnede handelsbalancen gunstigt og straffe dem, der belastede den, hvilket var lovstridigt i forhold til EF. Det stod blandt andre den daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen bag.

"Her vedtog man loven, selv om den gik imod EF-lovgivningen, og tabte så senere ved EF-Domstolen. Men det tog 10 år, før den afgørelse var faldet. Man havde opkrævet 55 milliarder, hvoraf man i dag kun har tilbagebetalt 1,5-2 milliarder."

Men som Peter Vesterdorf udtrykker det: "Det kan være svært at bevise, at der er en direkte ordre til ikke at underrette ansøgere om alle deres rettigheder, men det er da et tilfælde, der ligner en tanke."

Udenomssnak

Og netop tankerne bag sagen om Udlændingeservice og hele håndteringen af sagen undrer den tidligere leder af Det Konservative Folkeparti og tidligere både forsvars- og justitsminister Hans Engell. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk (V) vil ikke udtale sig i sagen før Ombudsmanden har undersøgt historien, og den opførsel, mener Hans Engell, er helt i strid med alle normer for, hvilken service en minister skal yde befolkningen:

"Den måde, hun opfører sig på, er utrolig arrogant over for både vælgerne og medierne, og i virkeligheden også hele det politiske miljø og hendes egen regering," siger Hans Engell. "Det drejer sig om flere hundredetusinde danske statsborgere, der har mødt nogle regler, der har haft afgørende betydning for, hvordan de har indrettet deres liv."

Hele situationen bliver langt fra bedre af, at Birthe Rønn Hornbeck ifølge Hans Engell, før hun blev minister, altid var den første til at tale om retssikkerhed, menneskerettigheder og en almen respekt for de demokratiske spilleregler, og det gerne på tværs af partiskel og imod egen regering. Han mener, at hun burde stå frem og forholde sig til kritikken, hvilket for ham at se på ingen måde hindres ved, at Ombudsmanden nu undersøger sagen.

"Det er en skinforklaring. Hun kender om nogen ombudsmandens regler. Det passer ikke, at hun ikke kan udtale sig. Og det ved Birthe Rønn Hornbeck udmærket godt. Hun kan udtale sig præcis på samme måde som direktøren for Udlændingeservice, Henrik Grunnet, har gjort det," siger Hans Engell.

I forhold til de problemer Birthe Rønn Hornbech slås med, ser Hans Engell dog ikke nogle farer fra hverken ombudsmanden, regeringen eller Dansk Folkeparti, hvis fokus åbenlyst er på en fortsættelse af status quo.

"Hendes problem er den anden side af Folketinget, som hun traditionelt har haft det bedst sammen med: socialdemokrater, SF og de radikale, som vil kaste sig over hende. Hun står til at få ballade fra den kant, hvor hun traditionelt set har haft den største tilknytning," siger Hans Engell og fortsætter:

"Jeg kan ikke huske noget andet eksempel på en minister, der uge efter uge, måned efter måned nægter at udtale sig i så vigtig en sag, truer journalister med politiet og klager til Folketingets præsidium."

Han finder det helt besynderligt, at én, der i den grad har badet sig i mediernes gunst, da hun var menigt folketingsmedlem, og som sikkert har været én, som Fogh regnede med, både kunne bygge bro i Folketinget og have en fornuftig dialog med medierne, på den måde går baglæns i forhold til tidligere udmeldinger.

"Hun går ud og agerer fuldstændig i strid med, hvad hun har sagt de sidste 20 år. Og jeg føler mig derfor også helt sikker på, at Fogh skifter hende ud i en rokade før næste valg. Det kan der ikke være tvivl om," siger Hans Engell.

Fakta: Stram udlændingepolitik

Tidslinje for stramningen af den danske udlændingepolitik

2002: 100 dage efter valgsejren gennemfører VK-regeringen diverse stramninger af tilknytningskravene for familiesammenføring heriblandt 24-års reglen.

I juli 2003 svarer tidligere integrationsminister Bertel Haarder på et spørgsmål fra Peter Skaarup (DF) om hvorvidt EU-reglerne om fri bevægelighed tilsidesætter den nye danske udlændingelovgivning.

Bertel Haarder svarer blandt andet følgende til Skaarup: 'Disse rettigheder ikke er til hinder for, at medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at hindre misbrug af denne art.'

I september 2003 fastslår den såkaldte Akrich-dom ved EF-Domstolen dog, at motivet for brugen af reglerne om fri bevægelighed er irrelevant.

I december 2004 ændrer regeringen den praksis, der siden 1993 har været for familiesammenføring med hensyn til studerende, pensionister og den såkaldte restgruppe af formuende. De har indtil nu hørt ind under reglerne for fri bevægelighed.

I et notat fra Integrationsministeriet fremgår det ellers, at man mener, at 'det taler for' at disse grupper er inkluderet på baggrund af den praksis, der hidtid har været, men at der ikke er sikkerhed herom, da EF-Domstolen ikke har taget stilling til spørgsmålet. På baggrund af den 'retsusikkerhed' vælger man nu, modsat hidtidig praksis, at udelukke de omtalte grupper fra at kunne bruge den frie bevægelighed. Sagerne afgøres med tilbagevirkende kraft.

December 2006 udtaler tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj følgende som svar på et spørgsmål fra Morten Østergaard (R) angående ændringerne i fortolkningen af loven:

'Generelt vil jeg sige, at regeringen naturligvis altid vil undersøge, om det er muligt at fortolke EU-reglerne på den måde, som bedst understøtter regeringens politik. Og bliver vi mødt med initiativer, der har til formål at bruge EU-retten til at udhule danske udlændingeregler, så vil vi selvfølgelig undersøge, om vi inden for EU-rettens rammer kan imødegå disse initiativer.'

EU-Kommissionen beder nu Danmark forklare ændringerne af reglerne. Men reglerne fastholdes. Dog fremgår det nu, at pensionister nu igen kan påberåbe sig retten til fri bevægelighed.

2007: Denne ændring i retspraksis bliver dog ikke oplyst nogen steder. I September kritiserer ombudsmanden Udlændingeservice for ikke at have offentliggjort ændringen af retspraksis til borgerne. Udlændingeservice sikrer, at man fremover vil reagere hurtigere.

I december fastslår EF-Domstolen med den såkaldte Eind-dom, at det er ligegyldigt om man ved en familiesammenføring vender hjem til et lønnet arbejde i modsætning til, hvordan Danmark hidtil har fortolket loven.

I januar 2008 oplyser Birthe Rønn Hornbeck, at man vil ændre praksis i forhold til afsagte dom. Morten Østergaard spørger integrationsministeren om, hvad minimumkravet er for, hvor længe man skal have arbejdet i et andet EU-land for at kunne bruge reglen om fri bevægelighed. Birthe Rønn Hornbeck svarer to måneder senere, at der ikke eksisterer et minimumkrav. Hvilket ellers et stik imod den 10-ugers tidsgrænse som Arbejdsdirektoratet siden 2004 har skrevet i deres vejledning.

I maj fremgår det af et notat fra Udlændingeservice, at de normale betingelse for at kunne bruge retten til fri bevægelighed er, at 'der har været tale om beskæftigelse af mindst et par ugers varighed og i minimum 10-12 timer ugentligt'.

I juni svarer Birthe Rønn Hornbeck nu Morten Østergaard, at hun er bekendt med 10-ugers tidsgrænsen, men at det er en samlet vurdering, der ligger til grund for Udlændingeservices afgørelse.

9. juli. Berlingske Tidende skriver, at Udlændingeservice i årevis har vildledt befolkningen, da man ved få ugers arbejde i et EU-land kan undgå tilknytningskrav og 24-års regel. Det fremgår ligeledes, at Udlændingeservices vejledning ifølge flere eksperter er i strid med forvaltningsloven, hvor det fremgår, at det er myndighedernes opgave og ansvar at finde de oplysninger, der er nødvendige for, at borgeren kan træffe den rigtige afgørelse. Udlændingeservices direktør Anne Fode beklager den 'upræcise vejledning' med, at man ikke har været 'opmærksom på EU-reglerne'.

11. juli. Folketingets Ombudsmand går ind i sagen om Udlændingeservice.

18. juli. Birthe Rønn Hornbech tager ansvar for administrationen i Udlændingeservice, men vil ikke udtale sig om styrelsens forvaltning af EU-reglerne, før ombudsmanden har undersøgt sagen.

19. juli. går direktør for Udlændingeservice Henrik Grunnet ud og afviser, at sagsbehandlerne bevidst har givet forkerte oplysninger.

22. juli. Peter Skaarup vil have EU-reglernes betydning for den danske udlændingepolitik undersøgt. Han bliver bakket op af S, SF og Det Radikale Venstre, hvorved der er et flertal uden om regeringen.

DF vil have en dansk særprotokol som skal sikre, at EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed ikke undergraver den stramme danske udlændingepolitik. Det afvises af regeringen som værende 'urealistisk'.

Source URL: http://www.information.dk/162781