29. Juli 2008

Hæren besætter Tripoli

Skrevet af: Lasse Ellegaard

Den libanesiske hær er rykket massivt ind i Tripoli, Libanons næststørste by, efter at væbnede sammenstød mellem sunni-muslimske tilhængere af Saad Hariris 14. Marts-bevægelse og militante fra byens alawit-mindretal, støttet af Syrien, i sidste uge blussede op efter uger med relativ ro. Weekendens sammenstød mellem de to grupper, hvis nabolag i byens fattigkvarter støder op til hinanden, resulterede i ni dræbte, heraf et barn, der blev fanget i krydsild.

Hæren og de nationale sikkerhedsstyrker har foretaget arrestationer på begge sider og har været engageret i skudvekslinger med de stridende parter.


Source URL: http://www.information.dk/162889