De nye, skærpede adgangskrav til universiteterne skal revideres. Det mener både universitetsfolk og politikere efter det rekordlave optag til de videregående uddannelser.

Rektor på Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, har været blandt de mest fremtrædende kritikere af de nye optagelseskrav - han mener, at der skal ske markante ændringer inden næste år:

"Der er mange tilfælde, hvor de nye adgangskrav overhovedet ikke giver nogen mening. Man kan ikke komme ind på musik eller biologi på universitetet, hvis man har valgt fagene på højt niveau i gymnasiet. Så i flere tilfælde handler adgangskravene ikke om at få de bedst mulige til at læse på studierne, men snarere om at få dem til at vælge nogle bestemte fag i gymnasiet," siger Finn Kjærsdam.

Problemet har for mange unge været, at de har valgt at prioritere de fag, de interesserer sig mest for i gymnasiet, og derfor ikke kan leve op til de skærpede adgangskrav, hvor der især kræves høje niveauer i sprogfag og matematik, fysik og kemi. Også Rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, mener, at der skal ske ændringer:

"Vi er nødt til at se på de steder, hvor det nye system virker mest underligt og få gjort noget ved det. Eksempelvis er det svært at se, hvorfor man skal have to sprogfag for at læse et humanistisk fag. Det giver fin mening i forhold til de sproglige uddannelser, men ikke i forhold til alle de humanistiske fag," siger Jens Oddershede.

Mere tillid

På Københavns Universitet mener studiechefen, Jacob Lange, at hovedproblemet ikke ligger hos universiteterne, men derimod i gymnasierne:

"Der er brug for nogle justeringer af adgangskravene, men problemet ligger først og fremmest i det ufleksible gymnasium, som er indført. Man må genindføre flere valg i løbet af gymnasietiden, i takt med at gymnasieeleverne finder ud af, hvad de vil," siger han.

Jens Oddershede er enig:

"I dag vælger man reelt allerede sin studieretning i 9. klasse, og det er meget tidligt. Så det ville være godt med mere fleksibilitet for de unge i gymnasiet, så de kan nå at få de rigtige kombinationer," siger han.

Hans rektorkollega i Aalborg, mener, at der også er brug for øgede dispensationsmuligheder for de unge, der efter gymnasieuddannelsen ikke lever op til kravene, men som alligevel er egnede til at læse på den pågældende uddannelse - en ting som videnskabsminister Helge Sander har afvist i forbindelse med dette års optag:

"Rektorerne burde kunne gå ind og give dispensation, hvis vi vurderer, at eleven vil være egnet til at klare uddannelsen, siger Aalborg Universitets Finn Kjærsdam.

Det stiller samtidig spørgsmålet om hvilke alternativer, der findes til den nuværende måde at tænke optagelse på. For hvis universiteterne frit kan dispensere fra optagelseskravene, så er de i princippet kun vejledende, og det mener en anden af kritikerne, nemlig Socialdemokraternes Christine Antorini, kan være vejen frem: "Vi kunne godt tænke os, at adgangskravene kun var vejledende. Så de studerende kan se, at det forventes, at man har matematik på a-niveau, hvis man vil ind og læse et naturvidenskabeligt fag. Så alle ved, at det kan blive svært at følge med hvis man ikke har niveauet - uden at man udelukker nogen," siger hun. De vejledende krav kunne så suppleres med optagelsessamtaler, mener Christine Antorini: "Jeg synes, at optagelsessamtaler er en oplagt vej at gå. Så kan man have vejledende niveauer - og tage en god samtale med dem, der ikke lever op til dem og se, om de har den rette motivation og de rette evner til at klare uddannelsen alligevel."

Glidebane

Det vil imidlertid åbne for, at universiteterne lukker rigtig mange uegnede unge ind på universiteterne for derigennem at få flere af de såkaldte taxameterpenge fra staten - men det tror Antorini ikke, de vil gøre: "For det vil sænke niveauet på undervisningen, hvilket vil rygtes hurtigt." Også Finn Kjærsdam afviser, at mere lempelige regler for universiteterne vil føre til eksplosion i antallet af studerende:

"Vi har jo ikke nogen interesse i at optage folk, der ikke kan gennemføre deres eksaminer, for så får vi jo ikke penge for dem - sådan er taxametersystemet indrettet. Så vi vil kun tage dem, vi tror på."

På Syddansk Universitet har man allerede gjort sig gode erfaringer med forsøg med optagelsessamtaler - og Jens Oddershede er ikke afvisende over for at indføre deciderede adgangsprøver:

"Jeg synes, vi skal bruge kræfter på at reformere det nuværende system og få det til at passe sammen med gymnasiet. Men hvis ikke det kan lykkes, så er det en mulighed at tænke helt nyt og indføre rigtige optagelsesprøver til fag som statskundskab eller medicin - så man kan komme ind uanset hvilke fag man har på hvilke niveauer - bare man kan klare en optagelsesprøve."