Danmark var fra 2003 og fire år frem inde i en økonomisk højkonjunktur: Virksomhedernes ordrebøger bugnede, ledigheden faldt til et historisk lavt niveau, og lønningerne røg i vejret.
Det var bare langt fra alle danske lønmodtagere, der nød godt af højkonjunkturen.
Tal fra European Trade Union Confederation (ETUC), en sammenslutning af 82 europæiske fagforeninger, viser, at gabet mellem kvindelige og mandlige lønmodtageres timeløn er vokset med to procent i Danmark siden 2001.
Ligelønsekspert og seniorforsker ved SFI Mette Deding er ikke overrasket over tallene.
»Det var godt at være lønmodtager i den seneste højkonjunktur, men af flere grunde har de danske mænd nok fået mere ud af det rødglødende arbejdsmarked end kvinderne,« siger Mette Deding.
Den ulige danske lønudvikling skal – ifølge ETUC – samtidig ses i lyset af, at udviklingen i resten af EU er gået i den stik modsatte retning.
Gabet mellem mænds og kvinders lønninger er i gennemsnit blevet reduceret med en procent i hele EU, lidt mere end tre procent i Sverige og med ni procent i Grækenland. I ingen andre europæiske lande er forskellen mellem mænd og kvinders løn steget mere end i Danmark, og kun i Finland er lønforskellen steget med samme niveau, viser ETUC’s tal, der er baseret på tal fra den europæiske statistikbank Eurostat.
A- og B-hold
Analysechef i fagforeningen HK Danmark Henrik Hofman kalder lønforskellene for »en urimelighed, der krænker enhver retfærdighedsfølelse«, og peger samtidig på, at udviklingen skaber et klart A- og B-hold: »Vi har også selv tal, der viser, at forskellen på mænd og kvinders løn er stigende i Danmark. Senest fra 06 til 07, hvor de nyeste data er fra. Hvilket ikke er særligt overraskende, for der er ikke noget i Danmark, der trækker i den anden retning. Den udvikling er problematisk, for den betyder jo, at vi her og nu får et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet og senere hen store forskelle blandt pensionisterne, fordi pensionen er bestemt af lønnens størrelse,» lyder det fra Henrik Hofman.
Han peger på, at en del af den manglende ligeløn skyldes, at Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Sammenlignet med andre lande arbejde langt flere danske kvinder i den offentlige sektor og færre i de dele af den private sektor, hvor lønningerne hurtigere stiger med konjunkturerne.
»Men det kønsopdelte arbejdsmarked forklarer langt fra hele uligheden, for selv inden for brancherne i det private er der store forskelle på mænd og kvinders lønninger. Så store dele af lønforskellene, er helt uforklarede,« siger Henrik Hofman og tilføjer, at usikkerheden understreger behovet for at få kortlagt, hvad forklaringerne præcist er. Eventuelt ved at nedsætte en ligelønskommission, sådan som store dele af den danske fagbevægelse efterlyste under forårets overenskomstforhandlinger.
Mandehørm
Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Anne-Marie Meldgaard, er på samme måde bekymret over, at tendensen breder sig både i den offentlige og private sektor.
»Det er beskæmmende. Både for regeringen, at det er nødvendigt med en langvarig konflikt, før der kommer lidt fokus på problemet, men også at det efterhånden er sådan, at mænd som det mest naturlige i verden bare får mere i løn end kvinder. Det er ren mandehørm» siger Anne-Marie Meldgaard.
Hun mener, at regeringens ligestillingspolitik bærer en stor del af ansvaret for det voksende løngab.
»Det er oplagt, at det går fremad på ligelønsområdet andre steder i Europa, for i et land som Spanien ser man regeringen vinde valget på deres ligestillingspolitik. I Danmark har ligeløn derimod ingen prioritet i regeringen. Der er f.eks. blevet indført regler om, at virksomhe-
derne skal indberette mere kønsopdelt statistik for at synliggøre området. Men det er kun virksomheder over en vis størrelse, der skal gøre det, og det hele er så tilpas kompliceret, så statistikken aldrig rigtig kan bruges til at få overblik,« siger Anne-Marie Meldgaard, der opfordrer regeringen til hurtigst muligt at nedsætte en lønkommission, der kan se på lønudviklingen - både i den private og den offentlige sektor.
Venstres ligestillingsordfører, Ellen Trane Nørby, vil ikke være med til at nedsætte en lønkommission. Hun henviser til, at SFI senere på året kommer med en rapport om problemets omfang og forklaringer.
»I første omgang er det vigtigt at få overblik over, om forklaringen er det kønsdelte arbejdsmarked, eller om det er de enkelte virksomheder, der underbetaler kvinderne. Det er et klart problem, hvis lønforskellene er steget for det samme arbejde på arbejdsmarkedet. Men generelt tror jeg mere på, at vejen frem er sådan noget som bedre lønstatistikker og ligelønsregnskaber,« pointerer Ellen Trane Nørby.
Ligestillingsminister Karen Jespersen (V) har ikke ønsket at kommentere den stigende lønulighed mellem danske mænd og kvinders. »Det er ganske vist ligestilling, men i denne sag henviser vi til beskæftigelsesministeren, da det klart vedrører arbejdsmarkedet,« lyder det fra ligestillingsministeriet.