Danmark er verdens største lille land. Med fornuft og
ydmyghed har vi skabt et af de meste fredelige og velfungerende samfund i verden. Vi er ikke er de stærkeste eller mest frygtindgydende – men vi er ikke bange for at forsvare os selv og slås for vore grundlæggende idealer, også ude i verden. Sådan ser udenrigsminister Per Stig Møller (K) Danmark – og sådan læser han Grundtvigs sang.

»Den viser storheden i ydmygheden – og den forbinder også Danmark med verden. Grundtvig skrev den jo som en afskedssang til digteren Christian Pram, der i 1820 var blevet ansat på de Vestindiske Øer og blev fejret ved en afskedsfest. Og det er sjovt, at du netop er her på mit kontor i dag, den 2. juli. For netop præcis i dag er det 160 år siden, at Peter von Scholten gav slaverne på de Vestindiske Øer fri. Og hans spisebord, som han sad ved, det er dét derovre. Det står her på mit kontor i dag«.

»Det understreger, at Danmark altid har været en del af verden og engageret i verden. Selv på Grundtvigs tid tog man langt væk – til de Vestindiske Øer. Det var så i kolonitiden. Verden har ændret sig meget siden, men vores rolle er stadig aktiv,« siger Per Stig Møller.

Hjerte og løvemod

For udenrigsministeren er sangens helt centrale budskab at finde i vers tre:

Omsonst dog ej dannemænd førte i skjold, hjerterne løve ved løve.
»Her står Grundtvig ved, at Danmark var aktiv i verden Han peger på, at Danmark kan gøre en forskel – fordi vi både har hjerte og løvemod.«
»I næste vers står der, at vi har vid og forstand – vi er for så vidt ikke dumme. Der er nogen, der er meget klogere, men det er alle de der spekulative utopister. Det er vi ikke. Vi har fødderne på jorden, og vi er fornuftsvæsener. Og så kommer det: Brænder kun hjertet for sandhed og ret – skal tiden nok vise: Vi tænkte ej slet. Og så kan man spørge: Hvad er det for en udenrigspolitik, vi fører? Hvad er det, vi arbejder for?«

»Der, hvor du sidder nu, der sad for en time siden Nepals ambassadør – og han takkede os meget for vores indsats for demokrati og menneskerettigheder i Nepal. Og dét er, hvad vi arbejder for i vores aktive udenrigspolitik. Det er ikke noget, denne regering gør specielt – det har Danmark jo stået for i vores udviklingspolitik og bistandspolitik gennem 60 år. Der har vi arbejdet for sandhed og ret – demokrati og menneskerettigheder.«

I vers fem finder Per Stig Møller et billede på, hvad det er for metoder, Danmark tager i anvendelse.

»Det smelter dog mere, end fremmedes slår. Her taler Grundtvig om vores sprog – men hvis vi prøver at oversætte, så er det i virkeligheden kombinationen af ’soft power’ og ’hard power’, det handler om. ’Soft power’ – det er vores indsats for demokrati og menneskerettigheder – og det smelter mere, end når fremmede slår, altså bruger ’hard power’, og prøver at banke sig til et resultat.«

Vi skal kæmpe for det

– Hvordan stemmer det overens med, at vi har været krigsførende i Irak og er krigsførende i Afghanistan? det er vel om noget at bruge ’hard power’?

»Det er jo hjerterne, løve ved løve, for at blive i Grundtvigs udtryk. Det nytter ikke noget, at du ved, hvad sandhed og ret er, hvis ikke du har løvemodet til at kæmpe for det«.
»Og hvad nytter det at være fredelig, hvis du bare lader ufreden i verden hærge? Så kommer den jo til sidst til dig. Eller også er det fordi du gemmer dig som puslingelandet, der hygger sig i smug. Derfor hænger det sammen«.

– Du siger, at vi på lange stræk fører den samme udenrigspolitik, som vi har gjort igennem de sidste 50 år – men hvor er det, at vi har ændret os?

»Vi spiller vel en større rolle i forhold til fredsbestræbelserne rundt omkring i verden. Jeg tror ikke, at der er nogen danske regeringer – undskyld, jeg siger det – der har spillet så stor en rolle i forhold til den aktive fredspolitik, som vi har gjort. Her tænker jeg for eksempel på Mellemøsten, hvor vi var med til at lave en køreplan for fred tilbage i 2002. Efter den nepalesiske ambassadør kom ambassadøren fra Saudi-Arabien på besøg. Han takkede også for vores indsats for dialog.«

– Er den aktivistiske udenrigspolitik, vi fører, et resultat af egoisme – eller er det, at vi har en pligt til det?

»Vender vi tilbage til Grundtvig, så er det for det første sandhed og ret – der må komme en fred i det område. Der er en lang, lang konflikt, der må løses. Det er at være en del af verden og prøve at påvirke verden ud fra de idealer, vi har. Men det er så samtidig en egennytte – for den ligger i, at du får færre spændinger i verden og dermed mindre konfliktpotentiale – og derfor mindre
risiko for os i den vestlige verden«.

Ny rolle for Danmark

– Den indstilling til Danmarks rolle i verden kræver vel noget selvbevidsthed, som ikke var der, da Grundtvig skrev sin tekst – hvornår er vi holdt op med at have det traume, der bare blev endnu større efter nederlaget i 1864?

»Ja, og det fik jo en tur til under Anden Verdenskrig. Sovjetunionens sammenbrud og det, at Den Kolde Krig forsvinder, betyder noget. Det giver et større råderum. Og når jeg har kunne lave de her aktiviteter i fredspolitikken i Mellemøsten – det havde jo været umuligt for en udenrigsminister i 80’erne overhovedet. Muligheden var der ikke, fordi alt var fastlåst mellem de to supermagter.«

– På det tidspunkt, da Sovjetunionen brød sammen ...
»... da udnyttede vi også situationen med det samme i Baltikum.«

– Ja – men det må som sagt have krævet en eller anden form for dansk selvbevidsthed. Hvor er den kommet fra?

»Jeg skal ikke kunne sige det lige på en studs. Vi har vel alle sammen siddet og ventet på en mulighed for at spille en rolle for sandhed og ret. Så opstår situationen, da Sovjetunionen begynder at bryde sammen – og det udnytter vi med det samme i Baltikum. Sådan er der i dag en hel vifte af politiske muligheder, som ikke var der tidligere,« siger Per Stig Møller

Ydmyg selvbevidsthed

»Jeg holder meget af denne sang, for den er ydmyg – men også skrevet med meget stor selvbevidsthed. Vi lader os ikke trampe på – og vi kravler ikke langs murene og siger: Jeg er så lille, jeg må ikke noget, jeg bør ikke noget. Men ved jorden at blive. Vi har også fødderne på jorden, vi render ikke rundt med alle mulige utopiske tanker«.

»Vi er netop kåret til verdens næstfredeligste land – kun overgået af Island. Vi er også kåret som verdens lykkeligste land og som verdensmestre i demokrati. På den baggrund kan man godt sige, at vi er verdens største lille land,« siger Per Stig Møller.