Den 6. og den 9. august er det 63 år siden, USA kastede de to atombomber over hhv. Hiroshima og Nagasaki. To kernevåben blev kastet med fuldt overlæg over disse to japanske byer af verdens militære supermagt. Ved udgangen af 1945 havde bomberne dræbt 200.000 civile, og mange flere døde af kræft, mutationer og medfødte defekter i årene efter. Bomberne blev den udløsende faktor for et våbenkapløb af vanvittige dimensioner, og de var med til at skabe den vanvittigt militaristiske verdensorden, som stadig er en plage for os alle i dag.
Den 6. og den 9. august mindes vi i Women’s International League for Peace and Freedom (WILPF) med forfærdelse den ødelæggelse og tilintetgørelse, der ramte Hiroshima og Nagasaki. Hver eneste dag året rundt arbejder WILPF på at forhindre, at atomvåben nogensinde bliver brugt igen. Vi gør det gennem projektet Reaching Critical Will, som hjælper NGO’er med at forberede sig til og deltage i nedrustningsforhandlinger ved at stille information, analyser og førstehåndsdokumenter til rådighed. Hver eneste dag arbejder WILPF internationalt, nationalt og lokalt på at fremme de betingelser, de værdier og den drivkraft, der er nødvendig for at fjerne atomvåben fra vores planet.
Udviklingen af nye kernevåben og vedligeholdelsen af eksisterende medfører en vedvarende og destruktiv arv, en byrde der først og fremmest er blevet båret af marginaliserede folk rundt omkring i verden, især oprindelige folk. På øen Muroroa i det sydlige Stillehav udførte Frankrig for eksempel fra 1966 til 1996 41 atmosfæriske og 142 underjordiske atomprøvesprængninger. USA’s atomprøvesprængninger i Stillehavet mellem 1946 og 1958 udløste dagligt gennem de 12 år en destruktiv energi svarende til 1,5 Hiroshima-bomber og efterlod sig desuden såvel radioaktiv forurening som infrastruktur for militær kolonisering. I 2008 søger USA med sin militære omgruppering i Stillehavs-området at placere 60 procent af sin Stillehavsflåde på og omkring Guam på en måde, som aktivister fra dette (endnu) ‘ikke-indlemmede amerikanske territorium’ beskriver som en “storm af amerikansk militarisering af så enormt et omfang, så ustabil en natur og så uoprettelig i sin konsekvens”, at den bringer det oprindelige chamorufolks grundlæggende og umistelige ret til selvbestemmelse i fare.
Militære baser Jorden over såvel som det militær-industrielle kompleks forhindrer, at der kan ske en vellykket og varig atomvåbennedrustning. Milliarder og atter milliarder af dollar investeres hvert år på militær, materiel, avanceret teknologi og krige. Mange af disse penge forsvinder i den del af det militærindustrielle kompleks, som støtter fornyelse og vedligeholdelse af kernevåben. De, der profiterer på krig - især Bechtel, British Nuclear Fuels Limited, Lockheed Martin, Mitsubishi, Raytheon og University of California - drager fordel af den fortsatte udvikling og vedligeholdelse af kerne-våben og de tilhørende fremføringssystemer.
I dag findes der omkring 27.000 atomsprængladninger, de fleste hos de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet - England, Frankrig, Kina, Rusland og USA - de lande, om hvilke man skulle kunne forvente, at de tog ansvaret for at opretholde den internationale fred og sikkerhed. Regeringerne i de fleste af disse stater har planer om at modernisere deres kernevåben eller fremføringssystemer, hvorved de fortsætter med at overtræde Artikel VI i Ikke-spredningstraktaten (Non Proliferation Treaty), hvori det hedder:
“Enhver af parterne i traktaten forpligter sig til i god tro at videreføre forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til atomnedrustning.”
Tre stater, der står uden for Ikke-spredningstraktaten - Indien, Israel og Pakistan - har også atomvåben, og fem ikke-atomvåben stater - Belgien, Holland, Italien, Tyrkiet og Tyskland - lægger jord til omkring 240 amerikanske atomvåben i henhold til NATO’s strategiske koncept, paragraf fem, den såkaldte musketer-ed. Dette er også en overtrædelse af Ikke-spredningstraktaten.
WILPF arbejder på at vise den trussel for verden, som er resultatet af disse staters hykleriske politik, og på at fremme alle staters forpligtelse over for en alternativ fremtid, en verden uden atomvåben. Det eneste middel, der kan bringe os dertil, er en fuld gennemførelse af den første resolution fra FN’s Generalforsamling, der blev vedtaget i 1946. Den taler om den totale og universelle afrustning af alle atomvåben. Verden har brug for en beviselig, uigenkaldelig reduktion af atomvåbenarsenaler og for forhandling om en atomvåbenaftale. WILPF henstiller indstændigt til alle regeringer og borgere ubetinget at afvise alle argumenter, der fremføres for en fortsat tilstedeværelse af atomvåben, og vi opfordrer alle til at arbejde for at fjerne alle atomvåbenarsenaler og for at udgifterne til atomvåben bliver brugt til at dække behov inden for miljø- social-, kultur-, sundheds- og uddannelsesområdet.
WILPF opfordrer alle atommagter, der har tilsluttet sig Ikke-spredningstraktaten, til fuldt ud at gennemføre deres forpligtelser og til at holde op med at modernisere deres lagre - som det første skridt mod nedrustning og det endelige mål: en atomvåbenfri verden. Vi opfordrer også atommagter, der ikke er med i Ikke-spredningstraktaten - Indien, Israel og Pakistan - til beviseligt at afruste deres atomvåben og tilslutte sig Ikke-spredningstraktaten som atomvåbenfri stater. Vi opfordrer disse stater til i ord og handling at støtte ratificeringen af og forhandlinger vedrørende relevante aftaler, herunder traktaten om totalt forbud mod atomprøvesprængninger (Comprehensive Test Ban Treaty), en traktat om fissilt (spaltbart) materiale og en konvention om kernevåben.
WILPF har med glæde noteret sig, at USA har trukket sine atomvåben ud af Storbritannien. Disse våben havde været udstationeret i landet siden 1954.
Vi opfordrer alle ikke-atomvåbenstater, der har atomvåben på deres territorium, til at kræve våbnene fjernet øjeblikkeligt og til at forhindre, at disse våben overhovedet stationeres på fremmed jord. WILPF opfordrer også alle stater under USA’s ‘atomparaply’ til at afvise den såkaldte sikkerhed, der tilbydes dem gennem sådanne bilaterale aftaler med USA, og i stedet yde fuld støtte til bevægelsen for afskaffelse af kernevåben. WILPF opfordrer især den japanske regering til at give afkald på USA’s atomparaply og respektere artikel ni i den japanske grundlov, som afviser krig og trusler om brug af magt som en måde at løse internationale konflikter på. Samtidig imødeser WILPF med glæde, at den tidligere miljø- og udenrigsminister Yonko Kawaguchi skal være medforkvinde for Den Internationale Kommission for Ikke-spredning og Atomnedrustning. WILPF glæder sig også over oprettelsen af denne kommission, som den australske premierminister Kevin Rudd bekendtgjorde, efter at han havde besøgt Hiroshima - som den første vestlige leder.
I sit filosofiske værk Om vold (på dansk i 1970) siger Hannah Arendt:
“De midler, som bruges til at opnå politiske mål, er oftest af større betydning for den fremtidige verden end for de aktuelle mål.”
Ingen kernevåben - de være sig nok så få i antal - i hænderne på et hvilket som helst antal eller en hvilken som helst form for regering eller folk kan beskytte mod brugen af dem. Brug af kernevåben kan ikke ske igen uden katastrofale konsekvenser for hele menneskeheden. Det løfte, som atomvåben tilbyder, handler ikke om sikkerhed, men om ødelæggelse, militarisme, frygt, usikkerhed og udslettelse. Det eneste acceptable antal atomvåben er nul.
Annelise Ebbe er præsident for Women’s International League for Peace and Freedom