Splintret glas flyver i alle retninger, da de mongolske soldater springer ind gennem vinduet til Dar al-Hikma, Bagdads prægtige bibliotek. Året er 1258, og den uovertrufne rigdom på viden, der er blevet indsamlet i hele den muslimske verden og deponeret lige netop her, står på spil.
En gruppe modige bibliotekarer har held til at undslippe gennem hemmelige viadukter med de 99 ædelsten, glitrende i rød, blå lilla og orange. Men den magiske opløsning, som bøgernes vogtere har forberedt i timerne op til invasionen, har ikke nået at virke. Ædelstenene har ikke absorberet den visdom, der står skrevet på de tusindvis af sider. Alt synes tabt.
Og dog. Under deres nådesløse vandalisering af Dar al-Hikma kyler mongolerne opløsningen og de mange bind bugnende af viden i Tigris, før de stikker ild til biblioteket. Bibliotekarerne, der fra en bro uden for Bagdad betragter den brændende by, ser den blæksorte suppe komme sejlende ned af floden. De sænker ædelstenene ned i vandet. Og så lykkes det. Stenene begynder at lyse i skærende pink. Dar al-Hikmas visdom er reddet. I første omgang i hvert fald.
Første episode af den kuwaitisk-amerikanske tegneserie The 99 begynder højdramatisk med en forhistorie forlagt til en fjern fortid. Halvvejs inde i hæftet springer handlingen så til nutiden, hvor den filantropiske videnskabsmand Dr. Ramzi indleder sin søgen efter de 99 ædelsten, der ifølge legenden indeholder viden, der vil kunne redde verden. Han får hjælp i sin kamp mod den forbenede ideolog Rughal, der vil bruge stenene til at vinde verdensherredømmet, af de 99 superhelte, der har lagt navn til tegneserien, og som hver især besidder en af de egenskaber, som koranen tilskriver Allah.
Bag The 99 står 37-årige Naif al-Mutawa. Året 2003 var afgørende år i hans liv. I ti år havde den kuwaitiske ph.d. i klinisk psykologi arbejdet i New York med flygtninge, der led under krigstraumer. Derefter havde han taget en master-uddannelse i erhvervsøkonomi på Columbia University. Men hvad nu? Psykologi eller økonomi?
Naif al-Mutawa endte med at vælge noget helt tredje. Den inkarnerede tegneseriefan besluttede at skabe sin helt egen muslimske variation over så forskellige moderne tegneserier som japanske Pokémon og de mange amerikanske Marvel-udgivelser. Han oprettede et kontor i New York og et i Kuwait og samlede et stærkt hold af internationalt anerkendte folk som tekstforfatteren Fabian Nicieza, der har været med til at skrive X-Men og New Warriors, og tegneren Dan Panosian, der har lagt streg til blandt andet Hulk, Spider-Man og Batman.
Fem år efter er succesen ved at være i hus. De 99 superhelte, som Forbes har udnævnt til at høre til blandt top-20 i verdensomspændende popkulturelle trends, går deres sejrsgang ikke alene i muslimske lande som Indonesien, Pakistan og Saudi Arabien, men også i USA og sandsynligvis snart i Europa, hvor kontrakterne med forhandlerne er ved at blive skrevet. Den første af 16 forlystelsesparker baseret på tegneserien er desuden under opførelse i Kuwait, og flere filmselskaber har vist interesse for at lave en animeret udgave af serien.
Information fanger Naif al-Mutawa en tidlig morgen, da han netop er vågnet op i sin new yorker-lejlighed. Med distinkt østkyst-accent blandet op med arabisk intonation filosoferer han kort over det morsomme i at blive ringet op af en journalist fra lige netop en dansk avis.
En vis dansk avis, ganske vist ikke Information, har nemlig spillet en afgørende rolle for hans tegneseries succes.
Tidligt i december 2005 bad New York Times om lov til at fortælle historien om den dengang totalt ukendte The 99. Begejstret ved tanken om en plads i verdens måske mest anerkendte avis slog Naif al-Mutawa til, og artiklen blev skrevet. Men ugerne gik, og den kom ikke i avisen. Naif al-Mutawa ringede for at rykke redaktøren og fik igen og igen at vide, at bare rolig, den skulle nok komme. Og pludselig en dag i januar 2006 skete det virkelig. Historien om The 99 var optrykt på en helside i søndagsudgaven af New York Times.
Et par dage efter brød Muhammed-krisen ud for fuld udblæsning. Saudi Arabien, Kuwait, Bahrain, Libyen og en lang række andre mulimske lande indførte boykot af varer fra Danmark, en fatwa blev udstedet over de danske soldater i Irak, og ophidsede demonstranter brændte Dannebrog af i gaderne.
“Det var jo helt fantastisk,” råber Naif al-Mutawa begejstret. “Forestil dig det lige. Hver gang en eller anden gik på Google og søgte efter ‘islam’ og ‘tegning’, dukkede der et link op til artiklen om mig. Det var jo fuldstændig ubetalelig meget omtale. Hvis New York Times havde trykt artiklen med det samme, efter de havde lavet den, ville det have været gamle nyheder og var ikke dukket op i Google. Og hvis de havde trykt den en uge senere, havde det set ud, som om jeg forsøgte at slå plat på krisen.”
Selv hørte Naif al-Mutawa ikke til dem, der blev forarget over Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Han synes ikke, det var særlig pænt af avisen bevidst at såre folks religiøse følelser, selvom han selv endte med at profitere på det. Men han går ind for ytringsfrihed, og enhver avis har ret til at trykke, hvad den vil
“Desuden kan jeg sige dig, at 95 procent af dem, der hidsede sig op over tegningerne, aldrig havde set dem. Det er ikke acceptabelt. Hvis du ikke kan lide tegningerne, så lad være med at købe avisen. Så enkelt er det,” siger Naif al-Mutawa.
“Og det er lige netop problemet. Der er for lidt personlig stillingtagen. For min Gud, hvad er der dog sket med Islam? Allah har ikke brug for en mellemmand. Det er på tide, at folk definerer for sig selv, hvad de mener, islam er for dem. Og så kan ekstremisterne ellers klare sig selv. For der er ekstremister i alle samfund. Det er ikke et muslimsk fænomen.”
Selv forsøger Naif al-Mutawa heller ikke at være Allahs mellemmand. The 99 prædiker ikke islam, nævner aldrig hverken koranen eller Muhammed og indeholder ingen religiøse scener med folk, der beder, går i moske eller lignende.
“Jeg vil sige det på den måde, at jeg bruger det fra islam, som alle kan vedkende sig. Sunde, universelle værdier, som mennesker verden over er enige om, er gode. Generøsitet, ærlighed, visdom. Det synes vi da alle sammen om,” siger Naif al-Mutawa og tilføjer, at han er ved at udtænkte kreative løsninger på, hvordan han skal omgås med de mindre positive af Allahs egenskaber som for eksempel evnen til at slå ihjel.
Samtidig er det klart, at tegneserien bygger på en muslimsk grundfortælling, nemlig historien om Allahs 99 egenskaber. I The 99 er det imidlertid ikke Allah, men de 99 forskellige superhelte, der besidder egenskaberne, som ædelstenene fra biblioteket i Bagdad har forlenet dem med, idet de uspolerede ynglinge - lidt som i gode gamle Oehlenschlägers Guldhornene - uforvarende er faldet over skattene fra fortiden.
På den måde er et helt hold af superhelte blevet skabt, der betingelsesløst kaster sig ind i kampen for det gode. Muskelbundtet Jabbar fra Saudi-Arabien; den teknisk begavde Jami fra Ungarn, billedskønne Noora fra de Arabiske Emirater, der besidder evnen til at se ind i mennesker; den afro-amerikanske Soora, der leder og organiserer; pakistansk-britiske Hadya, der altid kan finde vej. For blot at nævne nogle af de heltemodige unge mænd og kvinder fra alverdens lande.
Naif al-Mutawa påpeger, at denne fordeling af egenskaber ud på flere forskellige individer er en afvigelse fra den typiske skabelon for vestlige superhelte. Overmennesker som Spider-Man, Superman og Batman - der for øvrigt også, mener Naif, er skåret over en religiøs arketype, nemlig profeten, der får en besked fra oven - besidder ene mand alle superhelte-egenskaberne.
Snarere har Naif al-Mutawa skævet til japanske Pokémon, da han udviklede konceptet for sin tegneserie:
“Her er en hel masse karakterer udstyret med få forskellige egenskaber. Og på den måde kommer serien til at handle om teamwork. For den ene har hele tiden brug for den anden til at udføre den ene og den anden opgave.”
Forskelligheden karaktererne imellem korresponderer samtidig med den tolerance og pluralisme, som superheltenes mentor, oplysningsmennesket Dr. Ramzi, er eksponent for, og som tekstforfatterne utvetydigt har ladet billedsproget med. Til eksempel i beskrivelsen af, hvordan bibliotekarerne, der er flygtet fra Bagdad, rejser et nyt bygningsværk, hvor de kan opbevare de 99 magiske ædelsten:
“De begyndte at arbejde. Nogle få i starten, så mange flere. Samlede materialer, hentede cedertræ fra den anden side af Middelhavet, byggede en struktur, der ikke kendte til søm eller jernbindinger, men hvis stykker kunne gribe ind i hinanden, så de passede sammen på den måde, ting bør for at virke bedst. Som forskellige kulturer, forskellige trosretninger, forskellige ønsker - at få dem til at passe sammen er vanskeligt arbejde.”
Vanskeligt arbejde er det også at ændre verden til et bedre sted. Ikke desto mindre er det Naif al-Mutawas erklærede mål. Gode superhelte er nemlig noget, der kan skubbe udviklingen i den rigtige retning:
“Jeg vil give muslimske børn nogle positive rollemodeller. Vise dem noget i deres kultur, som de kan være stolte af. Jeg vil gå imod islamister, men også kulturkrigere fra Vesten, der mener, at alt ondt kommer fra islam,” siger Naif al-Mutawa og grunder lidt, før han fortsætter:
“Noget af det, der interesserede mig, da jeg arbejde med krigstraumatiserede flygtninge var, hvad en helt er, og hvad en helt gør. Mange af mine patienter havde været med i den irakiske hær, der invaderede Irak. Jeg hørte dem tale om at blive desillusioneret af Saddam, der bliver fremstillet som en helt, som der er statuer og billeder af overalt, men som ender med at torturere dem.
Hvad er det for en slags helt? Hvad er det for en besked at give børn, at en helt gør sådan noget?”
Se traileren for ‘The 99’ nedenfor: