Det er selvfølgelig en overskudssituation. En hovedstad udstyrer sine borgere med en delvist gratis elektronisk musikfestival. Borgerne møder op og hænger ud. Glade, høje, stenede, dansende, chillende, bildende sig ind at i morgen nok skal blive bedre end i dag.
Den seks dage lange elektroniske musikfestival Strøm har dømt ud fra folkelig opbakning, organisatorisk succes og et vist niveau af indholdsmæssig forløsning allerede efter dette år to vundet en fortjent position i de københavnske hjerter.
For denne signatur begynder det fredeligt tirsdag aften - åbningsaften - i Trinitatis Kirke ved Rundetårn. Mens a-bombe-eksplosioner, nedstyrtende bygninger og skyformationer udfolder sig lydløst på projektioner omkring den korsfæstede Kristus, så sidder unge løver med fingrene i den elektroniske arvemasse for at finde andre muligheder eller genfortælle deres idoler på forfriskende måder. Og folket sidder på madrasser på kirkegangens stengulv og taler i et lavmælt leje under påvirkning af rummets tradition og akustik.
Selv om det kan være svært at tro, så kan vi stadig finde en vis ro, mens laptop, elguitar og ja, sågar trommesæt sender lydene på himmelflugt, desorienterer vores rytmesans eller banker den blidt på plads i technoens kosmologi. Og mens kioskøl bliver åbnet, så holder præsten tale over elektronisk soundtrack: ‘Et bankende hjerte er ikke et menneskeliv’. Der skal åbenbart fyldes mere på, og det virker så lige til i Trinitatis Kirke.
Senere samme tirsdag aften er det Ostelageret i Kødbyen, der lægger industrielle rammer til bl.a. israelsk-engelsk-tyske Jazzsteppa, der især i begyndelsen detonerer forrygende dubstep i det hvide lokale, hvor mejeriindustrien vist kun lige akkurat har nået at undslippe. Duoen styrer deres basprogrammeringer med så stor frydefuld styrke, at der opstår vakuum mellem tonerne. Og kroppen udvider sig inden det næste slag rammer højt på Richter-skalaen.
Som så mange gange senere under de næste dages Strøm, så er det i sammenstillingerne mellem elektronisk musik og koloniseringen af rum indrettet til andre formål at festivalen for alvor lykkes. En tradition som blev grundlagt i rave-kulturens tidlige dage i 90’erne, og som under Strøm former sig som en organiseret virus, der spreder sig over byen og kaster rytmer og klange mod uventede flader og fora og forsvarsløse borgere. Onsdag sker det f.eks. på Statens Museum for Kunst, og torsdag bliver Mikkel Bryggers Gade udsat for gadefest.
Med disse gratis og de billigt prissatte arrangementer på faste klubber holder festivalen en fin balancegang mellem udforskning af byrum og respekt for spillestedernes for tiden så trængte økosystem.
Enghaveparken virker med sine store åbne pladser oplagt som forum for den kreative klasses overskudsindianere og Vesterbros mere autentiske persongalleri fredag og lørdag. Vejret er med os, og den svære kunst at finde de rigtige internationale hovednavne lykkes betinget.
Den halve time jeg orker at høre af veteranerne Bomb The Bass’ sæt lørdag aften er dødkedelig, men tyske Modeselektor er stærkt effektive techno-manipulatorer og finske Luomo er decideret fremragende. Mens solen dykker bag bygningerne, demonstrerer den blege herre, hvor opfindsomt man kan opføre sig i selvvalgt eksil bag house og technos tremmer. Og det er udsøgt at høre og se, hvordan han hele tiden mixer og forvrider elementer i hans elegante og smukt omskiftelige musik.
Det er i detaljen, at man kan nyde den elektroniske musikers livearbejde. Og det sætter Luomo i kontrast til et af mine personlige hovednavne, tyske Disrupt, der spiller i campingteltet kaldet Grass Stage. Det bliver desværre til en mand og hans laptop og endnu en genopførsel af den elektroniske musiks store problem: At mange musikere egentlig slet ikke opfører bare den mindste del af deres musik i nuet. Det er programmeret på forhånd. Smukt, frækt, jovist, men i nuet af og til decideret kedeligt at se på.
Så er der helt anderledes fart over feltet, da den unge danske duo Bitmobilen på samme miniscene giver sig i kast med deres gamle Gameboys omdannet til primitive spillemaskiner. Med morsomheder som ‘Der er fandeme ikke nogen, der skal købe vores musik lovligt’ og et uregerligt kropssprog er det komplet lige meget, hvor meget af deres musik der er håndspillet eller ej. For i kroppenes rasende begejstring og musikkens unge opdagelse - stadig i sin kompositoriske vorden - er der grøn energi nok til en hel festival. En værdig afslutning på campingteltets fortrinsvise opdyrkning af den danske talentmasse.
Da den milde lørdag nat efter Enghaveparkens afslutning byder sig til, og Strøm spreder sig over hele byen - til Culture Box, Nadsat, Dunkel og Vega Natklub - kæmper overtegnede sig ind i Kødboderne 18, hvor britiske The Bug tænder for sin stenhårde dubstep, grime, dancehall. Jeg savner et nyrebælte, men elsker mine ørepropper, mens jeg kan høre, hvordan anlægget overstyrer, skrækslagen under dybdebombninger som udvisker den rytmiske præcision i Bugs strukturer. Men som til gengæld forstærker dubsteppens shock and awe-strategi i livesituationen. Det er en genre der bevæger sig nedad i kroppen, når man bevæger sig fra plade til klub.
Sveden begynder at sprøjte, temperaturen eksploderer og vi befinder os mere i forstøvet vand end fugtig luft, da toasteren Flowdan træder til og begynder at prædike over The Bugs dommedag. Vi har bedt om straffen, og den falder, åh ja, den falder hård, men retfærdig i den pumpende sauna, der engang var en hal fuld af dødt kød. Men ikke i aften, hvor ekstasen er apokalyptisk og straffen er sød.
Ikke alle koncerter, jeg når at høre i det brede program, holder et tilfredsstillende niveau. Og selv om den danske talentmasse viser sig som hastigt voksende, så bliver den trods alt også strakt lidt tynd over seks dages festival i fuld galop gennem hovedstaden. Men diversiteten demonstreres, og det er i sig selv en vigtig pointe ved festivalens musikprogram. Og da det moderne civiliserede menneske åbenbart skal have en undskyldning for at danse (selv om det er livsnødvendigt), ja, så har vi brug for festivaler som Strøm. ‘You never regret the time you spent dancing’, står der på en af festivalens plakater. Vi er kroppe i stærkt behov for udfoldelse. Vi er i underskud, og (også) i det perspektiv er Strøm det rene overskud.
Strøm - Trinitatis Kirke, Ostelageret, Enghavepark, Kødboderne 18 m.m. Tirsdag til lørdag.