Det føles passende at anbringe sig midt i Landbohøjskolens flor af Obskønt bugnende mormorbede, som lyser i regnbuens farver under tindrende augustsol. Nogen har fået den geniale idé at indrette et gammelt drivhus som café. Og vidste man ikke bedre, kunne man tro, man var ankommet til paradisets frodige have med sin caffe latte. Vi skal tale om Ditte Steensballes nyeste udspil - CD’en Tivoli er åben - et på en gang naivistisk og gennemseksualiseret univers, 10 sange foredraget med lige dele bedårende uskyld og forvirrende lakonisk indifference af Ditte Steensballe selv i skikkelse af pseudonymet ‘Doris’. Allerede nu har sangtitler som “Baller der kalder”, “Kussen er klar”, og “Kald det knep eller knald” vakt en vis opsigt. Selv siger Doris at hun er “lidt til akvariefisk og støvsugning og fjerkost og kjoler, høje hæle gerne lak og gerne røde”.
Ditte Steensballe lægger glad og gerne krop til sin Doris sammen med fotografen, før hun indfinder sig ved cafébordet til mine spørgsmål:
- Hvem er Doris?
“Doris er en konstruktion, som er bygget over mine egne erfaringer gennem 37 år, og samtaler med venner af begge køn. Hun har et motto, der hedder ‘Fyld dit verdensrum med elskov ad libitum’. Doris’ mission er at få så meget kærlighed som muligt. Hvilken form den så er i, det skal jeg ikke kunne sige. Men hun søger en oprigtig livsglæde og at finde frem til det sted i sig selv, hvor hun kan mærke, at det er ægte, og at det er hende”.
- Så Doris er en romantiker?
“Ja. Det er hun. Hun er en følende romantiker, og hun vil gerne det gode vel vidende, at både godt og ondt findes. Hun er en usikker sjæl, samtidig med at hun kommer med ublu udsagn om kærlighedens glæder - såvel som dens sorger”.
“Det er tanker, jeg har gjort mig om menneskelige relationer, der ligger bag det her projekt med Doris såvel som de bøger, jeg skriver. Hvordan påvirker vi hinanden, hvad er det, vi har sammen? Skilsmissestatistikkerne er ikke anderledes i dag end for 10 - 20 år siden, men jeg ser på det i min samtid med mine øjne. Man vil så gerne være sammen og have parforholdet til at fungere. Men det går jo galt gang på gang. Og hvordan gør man så? Skal man bryde eller hvad? “Vores lille hemmelighed” handler om et par, der er gået fra hinanden, men de kan jo stadigvæk godt lide hinanden- Til sidst laver de en aftale om at mødes en gang om ugen og have det lidt godt sammen-“
- Lige den sang handler jo om, at parret aftaler at mødes fast en gang om ugen for at dyrke analsex. Hvorfor lige analsex?
“Jeg synes godt, man må more sig med det, man laver, samtidig med at der også er alvor. Det kunne faktisk lige så godt have været oralsex eller dejlig sex. Jeg har hørt, at det er cirka 50 procent af den danske befolkning, der dyrker analsex. Det burde ikke være noget, der var mærkeligt - egentlig. Og det er sørgeligt, synes jeg, hvis analsex, oralsex, alle mulige dejlige former for sex kun må høre hjemme i et leksikon. Det må gerne være i vores dagligdags sprog. Det er ikke grimt. Når det parres med kærlighed, kan det jo være smukt og vidunderligt”.
“Jeg synes jo ikke der er noget særligt i, at det er analsex. Jeg er måske frigjort. Jeg vil helst ikke ride med på den bølge med at se analsex som noget særligt”.
- Hvad er forskellen på Doris og Ditte? Hvor-for er det Doris og ikke Ditte, der synger de her sange?
“Doris vælger at synge om sit privatliv. Ditte er mere privat og har ikke behov for at stille sig frem og fortælle offentligt om sit kærlighedsliv og sit privatliv. Ditte er først og fremmest forfatter og har så brugt sine skriverier i en anden sammenhæng, end hun plejer”.
- Det ville måske alligevel være et problem for Ditte, at tale så eksplicit om analsex, som Doris gør, selv om Ditte er frigjort?
“Måske frigjort,” griner Ditte Steensballe. “Nu har jeg jo ikke lavet et manifest - hverken et feministisk eller et sexmanifest. Det er ikke sådan, at jeg siger: Du skal dyrke sex hver dag, ellers er du mislykket”.
- Nu nævnte du selv f-ordet, så jeg fik lyst til at spørge dig: ser du dig selv som feminist?
“Det gør jeg ikke. Heller ikke Doris. Men hun er bevidst om sit køn. Hun bruger det, hun kan som kvinde. Hun kan godt lide at tage en kjole på og fremhæve sine former, men hun er ikke feminist. Hun er ikke oppe på barrikaderne. Hun er højest oppe på barrikaderne for sit eget privatliv”.
“Hvem er det, der er smagsdommere over for kvinden? Det er medierne, feministerne, kønsforskerne - og alle mulige enkeltpersoner, selvfølgelig. Man bliver jo simpelthen bombarderet fra alle sider. Man bliver dybt forvirret, hvis man skal tage alt det på sig. Så det, Doris siger, og det, jeg siger, er: “Lyt til dig selv. Hvad kan du godt lide? Hvad bringer dig livsglæde”.
“Jeg synes lige så vel, det ligger som et krav til manden, at han skal være frygteligt mange ting. Blød mand, macho, en enormt god børnefamiliefar. På den måde synes jeg egentlig, der er krav begge veje.
“Jeg er da næsten overbevist om, at alle mænd godt kan lide at se et par bryster, men det er jo ikke det samme som, at de vil bestemme over kvinden. Nogle mænd er jo også enormt glad for en kvinde, der tør gøre, hvad hun vil. Om det så hedder at smide bh’en i offentlighed eller sige sin mening om økologiske grøntsager, eller hvad det er. Mændene efterspørger ikke et entydigt kvindeideal. Og jeg synes da, at kvinder både skal kunne gå i joggingdragt og tage stiletter på.
- Mænd har da ellers offentligt kritiseret kvinder, der tager joggingdragt på for at være usexede.
“Ja, visse mænd har kritiseret, hvis man går rundt i joggingtøj. Men hvad skal jeg gøre ved det? Hvad skal jeg sige til det? Jeg mener ikke, at det er alle mænd, der har den holdning. Jeg kender altså rigtig mange kvinder, der ser strålende ud i joggingtøj, fordi de har det godt indeni. Og man kan også få rigtig mange flotte joggingsæt”.
- Det er jo ingen hemmelighed, at ‘Tivoli er åben’ fokuserer meget på sex og liderlighed, og at den gør det på en bramfri måde. Hvorfor er der den her fokus på kontant sex?
“Sex fylder meget i hverdagen og ikke kun i min. Vi har jo de drifter i os alle sammen, og det kan man ikke holde nede, uanset om man har en ph.d i filosofi eller kunsthistorie”.
“Når sex kombineres med kærlighed, er det skønt. Når man har god sex med en partner, bliver man i stand til at åbne sig op. Og det er vigtigt. Kroppen har en viden, som hjernen ikke har. Folk har stressende jobs, børn, der skal hentes og bringes og 1.000 bolde i luften. Og så er det uendelig vigtigt at trække vejret godt ned i maven, at kærtegne hinanden og sige nogle søde ord til hinanden, som kan føre til, at man krammer og kysser og elsker. Det skal vi gøre så meget, vi kan.
- Jeg synes ellers det er karakteristisk for sangene, at de netop betoner singlekvindens tilfældige og løsrevne sex - f.eks. charterturens latino-lover eller diverse one-night stands - frem for det forpligtende kærlighedsmøde.
“Ja. Men det er også en del af det at være til, synes jeg. Der er rigtigt mange mennesker, der står fredag eller lørdag på spillestederne og diskotekerne med alle deres drømme og håb. Jeg siger ikke, at alle vil have et fast parforhold. Men jeg tror da, at for mange ligger der en søgen efter en fast kæreste, når de går ud og dyrker uforpligtende sex. Er der flere den eneste ene? Det er der måske på visse tidspunkter af vores liv”.
- Du har udtalt, at der ikke er ironi i dine tekster, men at de er ærlige. Hvad er det særligt ærlige ved Doris?
“Doris prøver ikke at please nogen, og hun står ved, hvad hun synger. Hun lader ikke være med at synge om analsex. Det skal ikke redigeres bort. Doris er ‘det hele jeg’ og vil gerne tage det hele med. Hun censurerer ikke sig selv og forskønner ikke billedet af sig selv. Man får en splittet identitet, hvis man navigerer efter, hvad andre mener.
- Det er jo blevet sagt, at vi har et sexistisk drengerøvsregimente i dansk kulturliv. Rapmiljøet, standup- miljøet, Henrik List med sine klummer i Berlingske Tidende om sex med prostituerede også videre. I drengerøvskulturen insisterer man på retten til at seksualisere kvinden. Kravet til kvinden er, at hun skal acceptere at blive seksualiseret og være tilgængelig. Er det ikke lige Doris? Doris synger jo: ‘Kussen er klar, kussen er alle dage klar’. Og kan man ikke på den måde sige, at Doris er lydig i forhold til tidsåndens krav om, hvordan kvinden skal være?
“Nej. For det er Doris, der sætter dagsordnen. Og deri ligger forskellen. Det er jo Doris der siger - jeg kan godt lide det sådan her. Kan jeg finde nogen, der vil være med? Doris mærker efter, hvad vil jeg? Hvad synes jeg bringer livsglæde. Hvad kan jeggodt lide. Og det kan man vel godt kalde at stille et krav til det andet køn”.
- Mener du, vi er i den heldige situation, at det mændene efterspørger, lykkeligvis svarer til hvordan, kvinderne faktisk er? At kvinden selv begærer den form for seksualitet, som mændene efterspørger?
“Det tror jeg ikke nødvendigvis, alle kvinder gør. Men hvis vi taler om Doris, kan det godt være, at hun er en art drømmekvinde for mændene, fordi hun er åbenmundet om seksualiteten og siger, at hun har lyst. Jeg tror måske, mange mænd bifalder sådan en åbenhed hos en kvinde. Men der kan bestemt ikke sættes lighedstegn mellem åbenhed og underkastelse. Det er jo en meget vigtig pointe”.