Med internettets fremkomst steg interessen for at spille poker betragteligt. Tanken om at kunne vinde en formue bare ved at sidde hjemme på sin stol og trykke på nogle taster tiltalte af en eller anden grund utroligt mange, især unge. Gustav Hansen blev et af deres forbilleder, skønt hans vej til målet var en anden. Gus Hansen, som amerikanerne kalder ham, og som han nu også kalder sig selv, har tjent store millionbeløb og som den eneste i verden nogensinde vundet tre åbne titler i World Poker Tour, vel nærmest som at vinde the grand slam i tennis.
Gus mødte op til interview i et par gamle cowboybukser og uden at have bundet snørebåndene på sine sneakers, hvad der fascinerede intervieweren, uden at vi dog kom ind på det i samtalen. Vi koncentrerede os om pokerkulturen, og hvordan det hele begyndte.
- Var du god til matematik i skolen?
“Ja. Jeg lå altid et niveau eller to over det, der forventedes i min klasse. Matematik interesserede mig altid. Jeg kunne godt lide lige at sige 9 x 9 = 81 og 81 x 81 = 6.561 og i det hele taget jonglere med tal.”
- Hvorfor gik du så ikke videre i faget for f.eks. blive professor?
“Sport og spil interesserede mig mere. Det forekom mig større. I 3. g. spillede jeg en masse backgammon og missede derfor en del timer, men blev dog færdig som student. Så tog jeg et sabbatår, rejste rundt og deltog i en del turneringer. Jeg traf en gut, som introducerede mig til USA og havde en masse forbindelser, og på den måde stødte jeg ind i poker. Efter i fem år at have levet af at spille backgammon, blev det mere og mere poker. I starten knap så succesfuldt, men med skindet på næsen.”
- Nævn de tre ting, der fascinerer dig mest ved spillet?
“Selvfølgelig de store penge, som altid er fascinerende. Selv om mange tror, jeg er en madman og gal oveni hovedet, så er der - og det er det andet - faktisk en del simpel matematik i det, en hel masse små enheder og sandsynligheder, små regnestykker, som du skal holde styr på. Endelig er der det, som jeg med erfaringerne er blevet bedre til, nemlig menneskekenderiet, psykologien, det at kende og læse modstanderen.”
- Forskellen på backgammon og poker?
“I backgammon er der altid et ‘wright’ og et ‘wrong’. Det er der aldrig i poker. Der er ikke entydige svar, for du kan sidde med den samme hånd i tre forskellige situationer, hvis du spiller mod Hilda, Berta og Kjeld. Hilda spiller meget forsigtigt, så hvis du vædder hele butikken, ved du, at hun smider sin hånd dvs. sine kort. Berta gider ikke høre mere vrøvl, så hvis du vædder hele butikken med hende, skal du have en god hånd, for hun er nysgerrig som bare fa’en og vil se kortene. Kjeld er en blandet størrelse, der gør lidt af det ene og lidt af det andet, så der skal du føle dig frem. I én situation har han lige tabt nogle store puljer og vil nu bare spille for alle pengene, i en anden har han lige vundet og spiller mere forsigtigt. Dit eget humør kan desuden være forskelligt og spille ind.”
- Af din bog fremgår, at du har et eksperimenterende forhold til poker og skifter mellem forskellige stilarter. Hvilke?
“De nye unge, som har en masse erfaringer fra internettet, spiller meget aggressivt. Fuld fart derudad. Det er den generelle tendens. Tag så en spiller som Doyle Bronson, the grand old man i poker, 72 år og en dygtig all round-spiller. Han har siddet flere timer ved bordet end nogen anden. Han venter tålmodigt på bedre hænder og håber at rende ind i nogle af de unge, så han kan fange dem, narre dem og vinde alle deres skillinger. De derimod presser hele tiden på for at vinde en lille smule ad gangen. Jeg bilder mig ind at ligge midt imellem ‘old school’ og ‘new school’. Jeg har været kendt for den aggressive stil og var en af de første på banen med den, men er begyndt at finde et bakgear, hvor de unge med skyklapper på træder speederen i bund. Stilarter virker rigtigt på forskellige tidspunkter. Der er et engelsk ord, som er utroligt rammende for poker: ‘to guesstimate’, sat sammen af ‘guess’ og ‘estimate’. Jeg estimerer ud fra, hvordan modstanderen har spillet tidligere og så gætter jeg. Den, der er bedst til ‘guesstimate’, er den bedste pokerspiller.”
- Hvordan er de kollegiale forhold i pokerkulturen? Man kan vel ikke holde af en, som lige har blanket en af?
“Det vænner man sig til, og de er faktisk rigtig gode. Vi møder jo hinanden igen og igen, og tag to danske fodboldspillere, som spiller i henholdsvis Manchester United og Liverpool. De vil jo sagtens kunne gå ud og spille golf dagen efter, at det ene hold har slået det andet.”
- Det er sagt om Michael Laudrup, at i hans bedste øjeblikke bliver fodbold en slags kunst, fordi alt det, han kan, spiller sammen, men hvis han i de øjeblikke begynder at tænke, går det helt galt. Er det noget, du kan genkende?
“I poker er det altid udmærket at tænke sig lidt om. Men jeg forstår udmærket, hvad du mener. Det kan sammenlignes med at ‘secondguesse’. Man har en fornemmelse af, hvad man bør spille, men så begynder man at trække i land og tænker: ‘skal jeg nu også?’ Så bliver man Thomas Tvivleren, og lige meget, hvad man gør, føler man sig utilfreds med det.”
- Hvordan forbereder du dig til en stor turneringsdag?
“Hvis du ved, du skal sidde ved bordet i mange timer, er det bedste en god nattesøvn. For mit vedkommende er det optimale desuden at dyrke lidt sport, bevæge sig, svede lidt, træne uden at blive fuldstændig udmattet, spise, føle velvære.”
- Er du aldrig nervøs?
“Nærmere spændt. Jeg har lige været til VM i Vegas (egentlig Las Vegas, men for insidere altid Vegas, kun Vegas. red.), hvor vi startede med at være 7.000 pokerspillere. De første dage er man jo slet ikke nervøs, men efter fjerdedagen, hvor vi var 200 tilbage, begyndte det at snerpe til. Så er man sat op og giver den en skalle. Desværre gik det ikke særlig godt denne gang.”
- Det brændende spørgsmål: Går man ikke rundt i en evig angst for at miste hele sin formue?
“Nejnej, for man bestemmer selv. I turneringer taber man kun sit indskud, som i dette tilfælde var 10.000 dollar. Til gengæld kunne man vinde otte millioner. Det er også værd at tage med. Anderledes hvis du sætter dig til bordet og spiller ‘cashgame’. Her kan du tabe større eller mindre dele af formuen, og her er det ikke smart at sætte sig ned med skødet til sit hus, så kan man tabe hele huset - eller konen!”
- Hvor mange millioner er du god for?
“Det må jeg ikke udtale mig om.”
- Hvem for?
“For min advokat … øh … manager.”
- Hvem er din manager?
“Det er min svoger. Min søster og svoger har betydet meget for mig altid.”
- Mange kender mest poker fra westerns og gangsterfilm, hvor der spilles poker i røgfyldte baglokaler. Har det noget med virkeligheden at gøre?
“I mine 15 år som professionel spiller er jeg aldrig stødt på et baglokale. På de store turneringer foregår alt under stor mediedækning. Men der skal da nok være lyssky lokaler, og jeg har selv engang været i en klub på Vesterbro, som jeg ikke er helt sikker på var lovlig. Der var nu ikke den baglokalestemning, du er inde på, hvor der i baglommen er en kniv eller en skyder, som kommer frem, hvis du vender ryggen til.”
- Er Vegas hovedstaden for dig?
“Vegas er ‘the gambling capital of the world’, en meget speciel by. Jeg bor meget af tiden der, en måned, to, eller et halvt år. Alle de store spillere kommer her. Jeg har nu en lejlighed, som er ved at blive færdigbygget, en 10-15 minutter fra hovedgaden, The Strip, hvor det er en helt almindelig by med bager, slagter, supermarked, gym, kirke, whatever. På hovedgaden er der lys, larm, restauranter, natklubber, shows og showgirls, gambling. Det virker meget voldsomt og intenst. Der kommer cirka 150.000 turister om dagen! Jeg plejer at sige til folk, der gerne vil ‘kigge forbi’, at det er nok bare at være der et par dage og bare kigge. Kun max. fem for hver hundrede mennesker, der forlader Vegas, har flere penge med, end da de kom.”
- Er det stadig en gangsterby?
“Fra tidernes morgen blev den bygget op som spiller- og gangsterby, men i dag er det store ‘corporations’, der ejer de store hoteller. Men jeg er ikke i tvivl om, at der stadig er steder der, hvor sorte penge vaskes hvide. Vegas er en pengemaskine.”
- Er det ikke mærkeligt for dig at være dig? En dreng fra Havdrup, der blive pokermillionær?
“Det er jo en anderledes verden end der, hvor man kørte på trehjulet cykel og voksede op. Hvis man tager derfra og hertil, er det et kæmpespring, men det er jo kommet gradvist. Man startede med at spille om tiere, så blev det 50, 100, og da man første gang spillede om 500 kroner, tænkte man ‘uha, det er godt nok vildt’, men langsom opbygger man stille og roligt det, vi kalder en ‘bankroll’, som er sat af til at spille for.”
- Blev der spillet i dit hjem?
“Ja, whist og skak, og min far var med til at oprette Havdrup Bridgeforening. Da jeg var 12 år flyttede vi til København, men på det tidspunkt spillede jeg mest tennis, meget energisk, i KB.”
- Et råd til nybegyndere i poker?
“Jeg har masser af råd, men jeg er ikke så god til altid selv at følge dem. Jeg har begået mange fejl i karriere, hvor jeg har satset for hårdt, er gået død, som vi kalder det, og har tabt alt. Så måtte man starte forfra. De fejl vil det være fornuftigt at undgå. Mit råd er, at man skal gøre det, jeg siger, ikke det, jeg har gjort. Sæt dig til bordet med eksempelvis en tyvendedel af dine penge. Hvis du taber, så slå koldt vand i blodet og stop for den dag, for der kommer jo en næste dag også.”
- Kan du se poker som en olympisk disciplin?
“Jeg synes måske billard ville passe bedre ind. Men så er det heller ikke mere malplaceret.”
- Spiller du nogle gange for sjov på nettet eller i et kasino?
“Nej, jeg spiller så meget til hverdag, at det ikke er sjovt at spille ‘for sjov’. Det ville være, som hvis de gamle gutter kom hen til Michael Laudrup og sagde: ‘Kommer du ikke lige med hen i parken og triller lidt med bolden?’ Han ville nok trække på det og sige: ‘Arhneeej, det må blive en anden dag …’”
- Kan du se dig selv som professionel pokerspiller om 10 eller 20 år?
“Sagtens, men jeg kan også se mig som ‘retired pokerplayer’.”
- Hvad ville du så kaste dig over?
“Der vil altid være noget spil, og lige nu er vi nogle, der har planer om at købe en fodboldklub, men det skal være en mindre klub med en historie, nogle rødder og et potentiale, hvorfra man kan bygge op, noget a la Brønshøj. Det snakker vi en del om.”