Forældre til børn i folkeskolen er parate til et historisk opgør med den udelte skole, hvor der er plads til alle børn, og hvor de skal lære det samme. Et flertal på 61 procent af forældrene i en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Capacent Epinion har foretaget for Dagbladet Information, ønsker at vende tilbage til tidligere tiders holdopdeling af eleverne i centrale fag som dansk og matematik. Det sker bl.a. af frygt for, at kvaliteten af undervisningen sænkes, fordi skolen i de senere år oplever at have fået flere elever med særlige sociale og faglige behov, som forstyrrer undervisningen.
Samtidig ligger der en konstant trussel mod den fælles folkeskole, idet to ud af tre forældre overvejer at sende deres barn på en privatskole, hvis uroen tager overhånd.
Professor i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Niels Egelund, finder undersøgelsen skræmmende.
“Det er stærkt bekymrende, at så mange procent af forældre til børn i folkeskolen ønsker den delte og ekskluderende skole tilbage. Og det er ekstra trist, fordi de internationale Pisa-undersøgelser faktisk beviser, at det udelte skolesystem er det bedste,” siger Niels Egelund.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil bruge forældrenes opbakning til mere deling af eleverne til et nyt værdislagsmål i folkeskolen. Ministeren vil af med den ideologiske forestilling om, at holddeling er det samme som at vende tilbage til den sorte skole og sortering af elever i kloge og mindre kloge.
“Det, vi skal gøre op med, er forestillingen om, at holddannelse er lig med stempling, og når der er så stor forældreopbakning, som jeg opfatter det, så synes jeg også, man kan være mindre bekymret ved det,” siger Bertel Haarder, der mener, at skolerne bør være meget bedre til at udnytte de allerede eksisterende muligheder for at dele eleverne op til 50 procent af undervisningstiden.
“Både elever, lærere og forældrene mener, at der er for lidt disciplin i skolen, og det er en vej at gå,” siger Haarder.
Undersøgelsen af forældrenes holdninger til den såkaldte rummelige folkeskole viser, at:
-63 procent mener, at det sænker kvaliteten af undervisningen, at folkeskolen skal rumme flere og flere elever med særlige sociale og faglige behov.
-61 procent vil have niveaudeling i centrale fag som matematik og dansk, mens kun 13 procent er uenige i, at eleverne skal undervises hver for sig.
-63 procent mener, der er alt for lidt disciplin i folkeskolen.
-65 procent vil helt sikkert eller sandsynligvis overveje at sætte deres børn i privatskole, hvis de oplever for mange vanskelige og urolige elever i deres børns folkeskole.
Det er særligt de højtuddannede forældre - 70 procent - der mener, at den såkaldt rummelige folkeskole, der skal give plads til vanskelige børn, sænker kvaliteten af undervisningen. Men de højtuddannede synes til gengæld ikke i højere grad end gennemsnittet, at der bør indføres niveaudeling. Og der er en klart mindre andel af de højtuddannede, der synes, der er for lidt disciplin i folkeskolen, påpeger seniorforsker ved AKF - Anvendt KommunaForskning, Beatrice S. Rangvid. Desuden er der ikke flere blandt højtuddannede forældre end blandt de lavtuddannede, der vil overveje privatskole.
“Resultaterne tyder dermed ikke på, at de højtuddannede generelt er mere bekymrede,” siger Beatrice S. Rangvid, der mener, en mulig tolkning kan være, at de højtuddannede forældre allerede har valgt en velfungerende skole til deres børn, og derfor ikke oplever problemer.
Hun hæfter sig desuden ved, at det ikke kun kan være forældre til de bogligt svage elever, der er imod mere niveaudeling, når 84 procent ifølge undersøgelsen gerne vil have mere holdundervisning.
“Forskningen viser, at det påvirker de bogligt svage elevers indlæring negativt at være sammen i homogene grupper, dvs. kun med andre, der heller ikke klarer sig så godt. Hvis det resultat også gælder for holddeling i de centrale fag, burde det derfor ikke være i de svage elevers interesse at indføre holddeling. Til trods for det svarer kun 13 procent, at de er uenige,” siger Beatrice S. Rangvid.
Geografisk set, er tendensen til at overveje privatskole som følge af utilfredshed med folkeskolen også næsten ens, hvor det ifølge Niels Egelund tidligere har været specielle områder i landet, hvor der var tradition for at vælge alternative skoleformer.
“Vi ved fra tidligere undersøgelser, at hvis der var flere pladser på de private skoler, så ville de blive fyldt op, fordi mange står på ventelister. Det bekymrende er, at den store stigning i søgningen til de private og frie skoler har været kontinuerlig siden slutningen af 60’erne til trods for mange forsøg på at stoppe det,” siger Niels Egelund.
Endelig er det primært de yngre generationer, der mener, at der er for lidt disciplin i folkeskolen, mens de ældre, der selv har gået i den såkaldt sorte skole under mere autoritære læringsmetoder er mindre tilbøjelige til at efterlyse mere ro og orden. Dette tal skal dog tages med forbehold, da der er relativt få personer i aldersgruppen over 56, der er repræsenteret i undersøgelsen.
Også lærerne er bekymrede over den maglende arbejdsro. En undersøgelse i Ugebrevet A4 fra sidste år viste, at 60 procent af lærerne i folkeskolen mente, at det skader det faglige niveau, at folkeskolen skal rumme flere vanskelige børn.
Det kommer ikke bag på Niels Egelund, at så mange af forældrene er stået af over for de seneste fem-ti års mantra om øget rummelighed i folkeskolen.
“På mange skoler er der et forældrepres for at få vanskelige børn smidt ud af klasserne. Og vi ved fra en AKF-undersøgelse fra sidste år, at når f.eks. andelen af tosprogede elever når op over 30 procent, så begynder de ressourcestærke familier både blandt indvandrere og etnisk danskere at flytte deres børn. Det er måske forståeligt, men ikke fremmende for solidariteten.”
Samtidig viser andre dele af Pisa-undersøgelserne, at uro i klassen er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes faglige resultater. I klasser, hvor der går lang tid, før der er ro, og undervisningen kan gennemføres, klarer eleverne sig dårligere, end de ellers ville have gjort, også når der tages højde for sociale faktorer. Paradokset er imidlertid, at i takt med, at forældrene reagerer mod den rummelige folkeskole, har den aldrig været mere ekskluderende.
“Vi ekskluderer i dag 3,8 procent af eleverne, der bliver henvist til vidtgående specialundervisning uden for normalklasserne. Og det er det højeste antal siden 1950’erne. Folkeskolen har faktisk aldrig være mindre rummelig, og det kan så skyldes, at der er blevet flere vanskelige elever. Men det ved vi ikke rigtig noget om,” siger Niels Egelund.
Fra forældreorganisationen Skole og Samfund lyder der beklagelse over, at forældrene tilsyneladende ikke oplever, at undervisningsdifferentieringen virker. Foreningens formand Thomas Damkjær Petersen advarer ligefrem mod at følge forældres ønske om at opgive enhedsskolen.
“Hvis man følger forældrenes ønsker, betyder det mere opdeling efter fagligt indhold, og det advarer vi imod. Men det er jo også et tegn på, at der ikke er fulgt ressourcer med til at føre undervisningsdifferentieringen ud i livet. Der behøver ikke at komme mere uro, fordi der kommer flere skæve elever, hvis der tilføres ekstra ressourcer,” siger han.
Niels Egelund mener, at der i dele af undervisningen kan være pædagogiske og læringsmæssige fordele ved at dele elever efter præstationer.
“Men det må ikke blive statisk eller en dominerende del af undervisningen. Ifølge undersøgelse vil forældrene gå endnu længere end de muligheder, man fik for øget holddeling med en lovændring i 2003. De vil have niveaudeling i centrale fag, og det er en tilbagevenden til det, vi kendte tidligere med udvidet og grundkursus eller endnu længere tilbage med boglig og almene linjer før 1975,” siger Niels Egelund.
Bertel Haarder er derimod ikke bekymret. Han foreslår, at eleverne selv frivilligt kan melde sig ind og ud af de hold, de ønsker at gå på, sådan som det f.eks. praktiseres på 10. klassescentret i Egedal Kommune, hvor Haarder netop har været på besøg.
“Holddannelse betyder ikke, at man stempler nogen som svage. Det betyder kun, at man behandler eleverne forskelligt for at stille dem mere lige. Det skal ikke være en permanent opdeling, og eleverne skal kunne skifte fra det ene hold til det andet. Den gamle niveaudeling indebar en form for stempling og sortering. Men hvis man eksempelvis bliver bedre til at læse, skal man skifte hold,” siger ministeren.
Bertel Haarder ser modstanden mod deling som et udtryk for akademikerkulturens afstandstagen til alt, der har at gøre med karakterer og prøver.
“I 30’erne var det sådan, at socialdemokraterne med Julius Bomholt som undervisningsminister gik ind for prøver og karakterer, fordi det var det, der gav arbejderbørnene samme chance som andre. Det førte til tydelige krav,” siger Bertel Haarder.
I Capacents undersøgelse er gruppen med udelukkende grundskolebaggrund, dem, der er mindst tilhængere af mere niveaudeling (56 procent). Hvilket også kan tolkes som, at de er mest bekymrede for, at deres børn skal blive skilt fra.
Under alle omstændigheder er den fælles skole allerede i opløsning, mener Søren Langager, lektor på Institut for Pædagogisk Sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
“Man har allerede valgt en kurs, der klart er på vej væk fra enhedsskolen. Men man hævder stadig at have den rummelige folkeskole, hvor der er plads til alle. Det er blot efter parolen de dummeste bagerst og de kloge forrest. Det betyder f.eks., at man opdeler eleverne efter forskellige læringsstile i stedet for faglige standpunkter. Man siger så, at B-gruppen skal have hjælp og støtte, men grundtanken er, at så må de jo nå så meget de kan. I stedet koncentrerer man sig om de mere spændende og dygtige elever. Derfor er der f.eks. stor interesse for talenter blandt skolepsykologer for tiden. Og skolepolitisk er stor fokus på at imødekomme forældres forventninger og overbevise dem om, at deres dygtige barn godt kan blive i folkeskolen,” siger Søren Langager, der ligeledes peger på, at de nye nationale test i folkeskolen er indrettet, så de dygtige og de svage elever får forskellige spørgsmål.
“På den måde får de svagere elever ikke mulighed for at vise, at de er blevet dygtigere. Man går i retning af den hierarkiserede skole, og forestillingen om ligheds- og helhedsskolen er på vej væk,” siger Langager.