Det er ikke til at finde ud af. Her gik man og troede, at økologi var måden, man reddede verden på, og så læser man i Weekendavisen, at det ikke passer. Faktisk er nogle økologiske produkter dårligere med hensyn til CO2-udledning end dem, fra den helt almindelige landmand. Eller man troede, at bare man skruer forbruget ned, bliver man miljøvenlig. Men nej, det kan alligevel være bedre at skifte sit køleskab ud efter fem år og smide sit gamle ud, fordi det nye forbruger mindre el. Eller man gikog nærstuderede madvarernes indholdsfortegnelser for at finde tomaten fra Fyn og kartoflen fra Samsø, fordi man jo altid skal købe lokalt for at undgå lang transport. Og så viser det sig, at tomaten fra Granada alligevel er bedre, fordi den ikke er dyrket i et opvarmet drivhus.
“Ja, som forbruger er man på bar bund, og derfor tror man ofte på nemme konklusioner,” mener Niels Halberg, centerleder ved Forskningscenter for Økologisk Jordbrug ved Aarhus Universitet.
“Vi ved, at en meget stor andel af forbrugerne har en grundlæggende tillid til at økologerne og siger, at ‘hvis jeg lægger mit lod i den skål, støtter jeg nok den bedst mulige afvejning af alle de miljøhensyn, der er’. Men det er et lod, for så sort-hvidt er det ikke. På nogle punkter er den økologiske vare bedre og på andre er den dårligere.”
Der er ingen nemme løsninger og ingen nemme svar. Du kan ikke redde verden ved at vælge økologi, lige som alt ikke kan løses ved at reducere CO2-udledning alene, selv om der som Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor ved det jordbrugsvidenskabelige institut på Aarhus Universitet siger det, “der er en tendens i tiden til udelukkende at se på CO2, det er simpelthen moderne”.
Men alle de andre miljøbelastninger forsvinder ikke af den grund. Tilbage i 80’erne og 90’erne hed det værste miljøproblem forsuring, så kom luftforurening og smog i byerne, så kom partikelforureningen og hele diskussionen om kemikalieområdet, siger Michael Hauschild, lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, der er specialist i livscyklusvurderinger.
“Problemet med at se så ensidigt på CO2 er, at du kan komme til at fremme nogle løsninger og nogle valg af teknologier, som forårsager de andre miljøproblemer uden at du opdager det. Det er utrolig farligt at se så ensidigt på det, som vi gør nu. Du bliver nødt til at se på hele livscyklussen, de samlede miljøeffekter og miljøbelastningen fra vugge til grav, dvs. fra produktionsfasen over brugsfasen til afviklingsfasen,” siger Michael Hauschild.
Tag for eksempel tøjvaskemidler. Det vil være en fordel at udvikle vaskemidler, som ved brug af enzymer kunne sænke vasketemperaturen til 20 grader for at spare energi. Til gengæld kommer man til at belaste vandmiljøet med nye kemikalier. Det kan så være en god ide alligevel, det kommer an på beregningerne. “Men man skal ikke tro, at fordi man sparer energi, eller fordi man sparer kemikalier, er det udelukkende godt for miljøet. Vi må danne os et overblik og sætte tal på hele stofstrømmen gennem livscyklus,” siger Hauschild.
Eller tag et køleskab. For at finde ud af et køleskabs miljøbelastning, må man have gang i den store lommeregner. Hvilke materialer består det af, hvilke ressourcer ligger der bag, hvordan er komponenterne fremstillet, hvordan er selve køleskabet fremstillet, hvilket spild af ikke-varige ressourcer som stål og kobber er der? Hvor mange kemikalier og hvilke kemikalier bliver brugt, hvor meget klippes der af et materiale, når man f.eks. laver en side på et køleskab, hvor meget af en stålplade bliver der brugt og bliver resten genanvendt, hvad koster et kilo stålplade i det hele taget miljømæssigt? Og hvordan er i sidste ende distributionen af køleskabet, hvordan ser energiforbruget ud i brugsfasen og når køleskabet så skal bortskaffes, kan man så genanvende nogle af materialerne? Kan man så genanvende dele af køleskabet til nye produkter eller kan man nyttiggøre materialerne på anden måde? Indeholder det specielt farlige stoffer?
“Det er blandt andet ved hjælp af analyserne, man kan se på, om det kan betale sig at skifte et gammelt produkt ud med et nyt, fordi det nye f.eks. bruger mindre strøm. Så er spørgsmålet, hvor meget man har investeret i at bygge det nye i forhold til, hvis du bare lod det gamle køre videre, og der ikke blev bygget et nyt køleskab til dig. Men lad os sige: Du vælger at købe et nyt, hvilket koster miljømæssigt set. Vil det nye i de fem år, det gamle køleskab kunne have kørt videre, spare mere energi end det koster at bygge det?” spørger Michael Hauschild og konkluderer, at man ikke kan sige noget generelt. Det handler om balancen mellem brugsfasen og produktionsfasen, hvis energiforbruget i produktionsfasen er stor sammenlignet med brugsfasen, kan det ikke betale sig, men hvis den er beskeden, så kan det godt.
“Og nogle gange må man afveje, om det kan betale sig, at brugsfasen af et produkt bliver meget lang, for om fem år kan der komme et produkt på markedet, der bruger langt mindre strøm.”
Og så er vi tilbage til rodet. For hvordan skal man kunne vide noget som helst om forbrugsfaser og produktionsfaser, når man står og vælger sit køleskab ude i butikken?