BEIRUT - I israelsk indenrigspolitik er dydens smalle sti nogenlunde så bred som en ottesporet motorvej. Eksempelvis har det ortodokse sefarder-parti, Shas, med fire ministre i den siddende regering et mildt sagt spraglet generalieblad, der siden 1999 har ført til domfældelse for korruption, bedrageri og bestikkelse af fem parlamentarikere, herunder en tidligere formand. Da han blev dømt for svindel i 1999, gik partiet frem ved næste valg til dets hidtil bedste resultat med 17 mandater.
To premierministre, den myrdede Yitzhak Rabin fra Arbejderpartiet og den nuværende Likud-leder, Benyamin Netanyahu, kom i 70’erne og 90’erne i klemme med henholdsvis valuta- og berigelseskriminalitet. En forsvarsminister, en præsident og en justitsminister er dømt eller tvunget til at gå af, efter sexchikane- og voldtægtssager. Senest er Haim Ramon fra det regeringsbærende Kadima-parti, gået af som justitsminister efter en dom for at have “tvunget sin tunge ned i halsen på en kvindelig soldat”.
Det siger noget om et tolerant politisk miljø, at han stadig er i Ehud Olmerts kabinet som vicepremierminister.
Det kom derfor ikke bag på den israelske offentlighed, da den politienhed, der i nogen tid har efterforsket seks anklager for korruption og skattesvig mod premierminister Ehud Olmert, søndag kl. 20 - koordineret med tv-nyhedernes prime time - anbefalede, at der rejses formel tiltale mod Olmert i to sager - modtagelse af bestikkelse fra en amerikansk forretningsmand, Morris Talansky, samt fusk med flerdobbelt bogholderi for rejse-bilag. Morris Talansky har i en vidneforklaring i Jerusalem fortalt om, hvordan han gennem 15 år forsynede Olmert med hundredtusinder af dollars, ofte leveret i kuverter. “Olmert er den snedigste politiker, jeg har mødt,” har han senere sagt.
Ifølge avisen Haaretz vil politiet anbefale endnu en tiltale mod Olmert for mandatsvig og bedrageri i en sag om et dunkelt investerings-projekt. I den sag, såvel som Talansky-sagen, anbefaler politiet også tiltale mod Olmerts tidligere partner i et advokatfirma, Uri Messer, som formelt var den juridiske modpart i investerings-projektet og således sigtet for mandatsvig og “ulovlig interessesammenblanding”.
Ehud Olmerts hold af advokater har afvist, at politiets anbefalinger har “nogen som helst betydning”, da det alene er op til Israels statsadvokat at afgøre, om der skal rejses tiltaler.
Foreløbig er der, ifølge disse advokater, ikke noget at komme efter, og Olmert har hele vejen igennem efterforskningen, der har stået på i mange måneder, afvist at have gjort noget forkert.
Men måske kom det alligevel bag på israelere, der har bevaret troen på moral i politik, at Olmert i stedet for at “gå hjem og skamme sig”, som en kommentator skrev, i går mødte op i Ben Gurion-lufthavnen med en velkomsttale for et hold jødiske emigranter fra USA.
“I er svaret på enhver trussel mod Israel,” sagde han og fortsatte: “Vores største fortrin er vort folks kvalitet. I kommer fra et vidunderligt land, men I er ankommet til verdens mest vidunderlige land. Det er sandt, at vi står over for farer og trusler, men de kan ikke skade staten Israel.”
Olmert udtrykte derefter spøgende, at han håbede, at de emigranter, der var single, snart ville “finde partnere”, hvorimod han ikke ville kommentere politiets anbefalinger. Hans kontor har meddelt, at han bliver siddende, og israelsk presse tror ikke på, at politiets indstilling om tiltalerejsning vil fremskynde hans afgang.
Før statsadvokaten tager stilling til politiets anbefaling, skal der holdes en høring, hvor sagerne igen vurderes, og med erfaringen fra forhalingerne af sagen mod (den nu afsatte) præsident Moshe Katsav for sexchikane ved ingen, hvornår Olmert stilles for retten - eller om sagen droppes, som det tidligere er sket med andre politisigtelser mod toppolitikere.
Men Olmert er ‘en død hest’, som det udtrykkes, og har selv meddelt sin afgang, når Kadima-partiet har fundet en ny leder - det sker om en uge - men før denne leder har samlet en regeringsduelig koalition, eller udskrevet valg, kan Olmert i teorien lede regeringen frem til næste forår.
Med alt hvad det indebærer af “knivstikkeri, had og snerren” mellem ham og Arbejderpartiets leder, Ehud Barak, som kommentatoren Yossi Verter skrev i Haaretz med tilføjelsen:
“Vi kan kun bede til, at Israel ikke møder en eksistentiel sikkerhedstest mens disse to styrer landet. Denne regerings dødsrallen er i sandhed fæl.”
I den arabiske verden har medierne taget den seneste udvikling til efterretning, men uden at kommentere den - og kun med de gran af skadefryd, der er arabisk automatik, når der kastes med porcelæn i Israels politiske køkken.