“Der er superfedt gået,” lød det fra kvinden, der i går fik den kønsmæssige magtbalance blandt partilederne på Christiansborg til at tippe. Eftersom Enhedslisten har kollektiv ledelse, betyder udnævnelsen af Lene Espersen, at fire ud af syv partiformænd nu er kvinder. Ifølge Espersen selv er det et tegn på, at især de unge vælgere og kvinderne har større tiltro til de kvindelige toppolitikere:
“Kvinder taler ofte mere hjerteligt og mere ægte til befolkningen. Derfor er der nogle gange større tillid til kvinderne. Men i sidste ende er det flid, arbejdsomhed og dygtighed, der afgør, hvor langt man når i politik,” siger hun.
Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet signalerer en kvindelig formand, at partiet er moderne. Han afviser, at kvinder i sig selv tiltrækker vælgere, men omvendt kan det koste ikke at have kvinderne i front.
“Det problem har SF, hvor Villy Søvndal gør meget ud af at vise, at kvinderne er der. Man kan tabe på ikke at tænke ligestillingen ind,” siger Johannes Andersen, som vurderer, at endnu en kvindelig politisk leder er en sejr for kvindekampen.
Så langt vil professor i statskundskab ved Stockholms universitet Drude Dahlerup ikke gå.
“Det er fint, at halvdelen af partilederne er kvinder, men Danmark er stadig et glasloft-land,” siger hun med henvisning til, at blot 67 af Folketingets 179 medlemmer er kvinder:
“Og det har ikke rykket sig meget ved de fire seneste valg,” siger hun.
Otte ud af VK-regeringens 19 ministre er kvinder, men i kommunalpolitik står det ligestillingsmæssigt værre til. Drude Dahlerup påpeger, at kvinderne kun udgør 27 procent af medlemmerne i de danske kommunalbestyrelser - i Sverige er det tal 44 procent.
“Danmark er virkelig gået i stå, så både Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt må markere en linje, når der skal opstilles kandidater til kommunalvalget,” lyder det fra Dahlerup, som i øvrigt påpeger, at der i begyndelsen af 90’erne var flere kvindelige ledere på verdensplan end i dag.
Og det forpligter at have en kvinde på formandsposten, understreger professoren:
“Det er pinligt at have en kvindelig leder uden også at sørge for 40-50 pct. kvinder i partigruppen,” siger Drude Dahlerup.
Det efterlader især Helle Thorning-Schmidt noget at arbejde hen imod - ud af de i alt 45 socialdemokratiske mandater er bare 14 kvinder.
I Lene Espersens gruppe er syv ud af 17 kvinder, hos de radikale er det fire ud af 10, og hos DF udgør kvinderne 10 ud af 25 MF’ere.
Heller ikke professor på Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet, Birte Siim, mener, at der er grund til at holde den store femi-fest:
“Vi er heldigvis kommet længere end til, at kvinder i sig selv er interessante. I dag handler det mindst ligeså meget om det politiske projekt. Det er meget tydeligt i den amerikanske valgkamp, hvor Hillary Clinton og Sarah Palin begge appellerer til store, men meget forskellige grupper,” siger hun.
Birte Siim betegner situationen i Folketinget som ‘norske tilstande’ med henvisning til, at Norge længe har ligget foran, hvad angår kvinders position i elitepolitikken.
“Og det er interessant, hvis der her kunne betyde, at flere kvinder bliver interesseret og går ind i de politiske partier,” siger hun og betoner, at sidste valg markerede et interessant skifte, da to kvinder med anden baggrund end dansk blev valgt ind i Folketinget.
Men eftersom politikken ifølge Birte Siim er det afgørende, kan hun ikke få øje på, at den nye K-formand vil revolutionere ret meget.
“Lene Espersen er en ung kvinde, og hun har derfor en anden stil end de ældre mænd og appellerer til andre grupper. Jeg kan derimod ikke se, at Lene Espersen har taget andre emner op end andre konservative. Havde det været Connie Hedegaard kunne man tale om en stærk miljøprofil, der ville appellere bredere til kvinder og til græsrødderne,” siger Birte Siim.
På gårsdagens pressemøde tog Lene Espersen klar afstand fra en mandlig journalists spørgsmål om, hvordan hun ville få jobbet til at hænge sammen med familie og to mindreårige børn:
“Det viser, at Danmark stadig lader lidt tilbage at ønske, når det gælder ligestilling, for I ville aldrig stille så uforskammet spørgsmål til en mand. For at få børn skal man være en mand og en kvinde - det har jeg i hvert fald lært, da jeg gik i skole,” lød det fra ministeren.
Lene Espersen har med egne ord en mand, der både kan tage sig af børnene og svinge en støvsuger.
“Og alt det der mandschauvinistiske med, at hvis man er mand, er det totalt lige meget, om man kun ser børnene om aftenen og spiller lidt fodbold med dem om søndagen… Hvis man er kvinde og formaster sig til at tage en toppost, skal man afhøres om, hvem laver mad og madpakker derhjemme - men det skal vi nok klare,” beroligede Lene Espersen, der dog har en klar opskrift på, hvilken kvinde det kræver for at nå til tops:
“Det kræver, at man er rimelig kontant og bevarer det kølige overblik. Og ikke mindst at man kan multitaske; at man kan lave et par telefoninterview og smøre skolemadpakker samtidig, og det er der rigtig mange kvinder, der er gode til. Så har jeg ikke sagt noget om manden, og så kan jeg ikke beskyldes for at være kvindechauvinistisk,” siger Lene Espersen.