Alt tyder på, at det var en god idé for de konservative at skifte leder, idet Lene Espersen har markant større vælgerappel end Bendt Bendtsen. Men mens det konservative formandsskifte kommer til at flytte stemmer i den borgerlige blok, viser de første vælgermæssige indikationer, at Lene Espersen ikke kan flytte stemmer hen over midten af dansk politik.
Med Bendt Bendtsens afsked som formand for de konservative og indsættelsen af Lene Espersen som ny forkvinde har mange konservative en forventning om, at partiet vil kunne omsætte udskiftningen på formandsposten til vælgermæssig fremgang.
Mange konservative drømmer om, at Lene Espersen vil kunne gøre det, Bendt Bendtsen aldrig formåede, nemlig at løfte partiet over 10 procent i vælgertilslutning, ud af Venstres skygge og tilbage til fordums storhed som det store borgerlige parti.
Der er ingen tvivl om, at den ekstra omtale, som et formandsskifte genererer, vil give de konservative et umiddelbart løft i meningsmålingerne. Lene Espersen er også en politiker med de kommunikative og strategiske evner til at føre partiet til vælgermæssig fremgang. Hvorvidt denne fremgang vil rykke ved balancen mellem blokkene i dansk politik, er imidlertid tvivlsomt. Capacent Epinions analyser tyder på, at Lene Espersen er en politiker, der næsten udelukkende appellerer til vælgerne på højrefløjen, mens hendes tiltrækningskraft på oppositionspartiernes vælgere er begrænset.
Den nye konservative forkvinde kan derfor næppe se frem til at stjæle vælgere fra Socialdemokraterne, de radikale, SF eller Enhedslisten. Til gengæld står hun stærkt i forhold til at lokke vælgere til fra Venstre og Dansk Folkeparti, hvilket skubber til magtbalancen i regeringslejren. Det kan i sig selv have dramatiske konsekvenser.
Capacent Epinion gennemførte på dagen for offentliggørelsen af formandsskiftet hos de konservative (den 9. september) en større meningsmåling for DR af danskernes holdning til indsættelsen af Lene Espersen som formand. I målingen spurgtes blandt andet til vælgernes tilbøjelighed til at stemme på de konservative, nu hvor formanden hedder Lene i stedet for Bendt. Resultatet er klart: Kun ca. fem procent af de vælgere, der i dag stemmer på et af oppositionspartierne, angiver, at det er blevet mere sandsynligt, at de ville stemme på de konservative, efter Lene Espersen er blevet formand.
Det svarer til cirka to procent af den samlede vælgermasse, som altså er, hvad Lene Espersen maksimalt kan forvente at flytte fra venstre- til højrefløjen i dansk politik, hvis alt flasker sig for hende. Hendes gennemslagskraft blandt venstrefløjsvælgerne er derfor på nuværende tidspunkt begrænset. Det er sandsynligvis hendes image som retspolitisk strammer og benhård justitsminister med et godt forhold til Dansk Folkeparti, der afskrækker venstrefløjsvælgerne.
Hvis Lene Espersen skal gøre sig forhåbninger om at fiske vælgere i oppositionen, kræver det altså efter alt at dømme en tilpasning af hendes politiske profil. Et godt bud er, at vi derfor i fremtiden kommer til at se en blødere og mere midtsøgende Lene Espersen, der forsøger at få centrum-venstre-vælgerne i tale.
Blandt den borgerlige bloks vælgere står Lene Espersen anderledes stærkt. Capacent Epinions måling viser, at så godt som alle de konservatives nuværende vælgere angiver, at de vil fortsætte med at stemme på partiet efter hendes tiltræden.
Derudover tyder målingen på, at Lene Espersen vil kunne hente en yderligere fremgang fra de to andre store borgerlige partier. Hver fjerde af Venstres vælgere og hver femte af Dansk Folkepartis vælgere angiver, at Lene Espersens tiltræden som formand har gjort det mere sandsynligt, at de skifter til de konservative ved næste folketingsvalg. Det svarer til 10 procent af den samlede vælgermasse, der potentielt er i spil på højrefløjen.
Lene Espersen vil altså kunne gøre et betragteligt indhug i de to borgerlige samarbejdspartneres stemme-andel ved næste folketingsvalg, hvilket vil flytte om på styrkeforholdene i blå lejr.
Et konservativt folkeparti, der vokser med fem til otte procentpoint på bekostning af Venstre og Dansk Folkeparti, vil utvivlsomt forsøge at træde ud af Venstres skygge og i højere grad manifestere sig som en ligeværdig partner i den borgerlige lejr.
Dette er en sikker opskrift på gnidninger. Et mere selvbevidst konservativt parti, der går på strandhugst blandt Venstre-vælgerne, vil utvivlsomt føre til flere og større sammenstød med det store regeringsparti, og det er usandsynligt, at et større og stærkere konservativt parti vil finde sig i de ydmygelser, som Dansk Folkeparti med udsøgt fornøjelse har udsat partiet for indtil nu i Fogh-regeringens levetid. Dagene, hvor Anders Fogh, Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen-Dahl handlede tingene af indbyrdes og bagefter orienterede de konservative om udfaldet, vil være ovre.
På den længere bane i spillet om det borgerlige lederskab, når Anders Fogh Rasmussen en dag træder tilbage, vil Lene Espersen være et stærkt kort for de konservative. I den måling, Capacent Epinion gennemførte for DR, spurgte vi også vælgerne, om de foretrækker Lars Løkke Rasmussen eller Lene Espersen som statsminister i en VK-regering efter Anders Fogh Rasmussen.
Vælgernes besvarelse af dette spørgsmål understreger, hvor stærkt Lene Espersen appellerer til de borgerlige vælgere. Næsten halvdelen af de borgerlige vælgere foretrækker nemlig Lene Espersen som borgerlig statsminister efter Fogh, mens kun en tredjedel foretrækker Venstres kronprins, Lars Løkke Rasmussen. Selv blandt Venstres vælgere kommer Lars Løkke Rasmussen til kort over for Lene Espersen. 40 procent af Venstres vælgere peger på Lars Løkke som deres foretrukne borgerlige statsminister efter Fogh, mens 41 procent af Venstres vælgere peger på den nykronede konservative leder. Det må siges at være en bet for Venstres kronprins, at han ikke engang formår at mobilisere et flertal blandt sine egne vælgere. Dette hænger sandsynligvis sammen med de mange sager om mystiske fakturaer og bilag, der har fyldt sommeren.
De ridser, som dette har påført Lars Løkke, vil han naturligvis kunne overvinde på sigt og vil kunne generobre positionen som vælgernes foretrukne borgerlige leder.
Ikke desto mindre viser målingen dog klart, at det er nye tider for de konservative. Man kunne næppe forestille sig, at Bendt Bendtsen kunne have leveret et tilsvarende resultat i en måling mod Lars Løkke.
Så når støvet har lagt sig efter det konservative formandsskifte, har de konservative altså fået en formand, hvis vælgerappel i høj grad begrænser sig til de borgerlige vælger. Så mens Helle Thorning næppe behøver at bekymre sig med hensyn til sine statsministerambitioner, har Lars Løkke fået sig en anderledes alvorlig borgerlig konkurrent til stats-ministerstolen.
Anders Kragh Jensen er seniorkonsulent ved Capacent Epinion