Den efterhånden fasttømrede S-SF-alliance får nu selskab af de radikale, som denne weekend holder landsmøde. Sammen fremsætter de tre partier et forslag om at afskaffe den overpris, som privathospitaler ofte får for de opgaver, de udfører for det offentlige. Ifølge den radikale sundhedsordfører koster det såkaldte DRG-takstsystem staten mindst 400 mio. kr. årligt.
“Regeringen forærer penge væk til det private sygehusvæsen og siger samtidig, at der er ok. Det har stået på længe, og det udvikler sig. Det er virkelig slemt,” siger Lone Dybkjær.
Overpriserne opstår, fordi det er gennemsnitlige omkostninger til en given behandling og ikke markedsprisen, der afregnes til de private sygehuse. Samtidig har de private lavere udgifter, da de ikke skal betale for forskning og akutmodtagelse.
“Der er ingen mængderabat, og de private sygehuse tager det lettere og mere rutine prægede arbejde, mens de tungere og folk, der ikke er i så god kondition, overlades til det offentlige, som skal samle op, hvis noget går galt,” uddyber Lone Dybkjær.
Oppositionspartierne ønsker i stedet en fair konkurrence mellem det offentlige og det private sundhedssystem. Det skal blandt andet sikres gennem offentlige udbud.
Hos SF peger sundhedsordfører Jonas Dahl på, at de direkte konsekvenser af takstsystemet ses i de spareforslag, som flere regioner fremlægger i disse dage.
“Regionerne skal igennem voldsomme spareplaner for at få budgetterne til at hænge sammen, fordi regeringen tvinger dem til at betale overpris. Det giver dem umulige vilkår at føre politik på,” siger han.
Og selv om den radikale tilslutning til S-SF ifølge Jonas Dahl “ikke er revolutionerende”, da partierne i forvejen “laver mange ting sammen” er han godt tilfreds.
“Jeg er glad for, at de radikale nu er endnu mere med på vognen, og at de forhåbentlig er ved at indstille sig på, at det her er en mulig konstellation i fremtiden,” siger SF-ordføreren.
Udover problemerne med overkompensationen vil de tre partier også afskaffe afdragsfriheden for de arbejdsgivere, der tegner private sundhedsforsikringer til deres ansatte. Og så skal den behandlingsgaranti, der i dag hedder en måned - uanset sygdom, ændres.
“Vi må lave en ny model, som sikrer, at alle effektivt og hurtigt kan få et afklarings- og behandlingsforløb. Man må se på, om det er hastebehandling eller ej og lægge en plan for det,” siger Lone Dybkjær og betoner, at livstruende sygdomme herunder svære psykiske lidelser skal opprioriteres.
Også Socialdemokraternes næstformand, Nick Hækkerup roser den radikale samarbejdsvilje.
“Vi selvfølgelig glade for, at vi kan lave et samarbejde med SF og R om det her. Det er en socialdemokratisk mærkesag at bremse den stigende privatisering af sundhedsvæsenet. Borgernes skattepenge skal bruges så effektivt som muligt, og med overpriser til det private sundhedsvæsen spilder vi millioner,” siger han.
Lone Dybkjær understreger, at de radikale hele tiden har været enige med SF og med S om sundhed og modstanden mod DRG-taksterne.
“Vi laver udspil med dem, der vil være med,” siger hun.
Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, forstår ikke oppositionens udspil.
Hun peger på, at Sundhedsministeriet allerede er i gang med en omfattende undersøgelse af DRG-taksterne, og at regionerne er med i det arbejde.
“Derfor er det forslag ren retorik,” siger hun.
Birgitte Josefsen afviser ligeledes, at der er behov for ændringer i behandlingsgarantien.
“Situationen efter strejken viser, at man i regionerne har vedtaget, at alle livstruende sygdomme skal behandles her og nu,” siger V-ordføreren, som ikke mener, det er nødvendigt at prioritere behandlingstiderne:
“Nej, vi lever i et velfærdssamfund og skal bestræbe os på, at folk kan blive behandlet, når de er syge eller har en lidelse,” siger Josefsen og påpeger, at det udvidede frie sygehusvalg grundet strejken suspenderes frem til sommeren næste år.