Hvad gør os lykkelige? Det har hidtil mest væreret et spørgsmål, filosoffer har stillet. Men de seneste år er økonomer, psykologer og politologer overalt i verden også begyndt at beskæftige sige med lykke. Lykkebarometre, lykkeundervisning og lykkeregnskaber er ikke længere bare sjove begreber fra selvhjælpsindustrien eller driftige erhvervsfolk. Måske fordi der er masser af penge i lykke: Et godt humør giver nemlig bonus på bundlinien.
Og det gør især erhvervslivet interesseret i den nye viden: Allerede nu er der givet millioner til f.eks. forskning i positiv psykologi, som i princippet handler om, hvordan vi bliver gladere og dermed optimerer vores liv. Men også skoler og offentlige institutioner gør brug af lykkeforskningen. Og forskerne er overbeviste om, at lykke i fremtiden vil blive en vigtig del af den politiske dagsorden. Kritikere rynker brynene, fordi vi risikerer at reducere meningen med det hele, når vi sætter lykken på formel og gør den til et tal på bundlinien.
“Når man begynder at kvantificere og instrumentalisere lykkebegrebet, så ryger flertydigheden. Begrebet bliver fladt. Det bliver sværere at komme tæt på sig selv, og vi får jo en forfærdelig lykkeideologi, hvor man bør føle sig lykkelig, hvis man er i besiddelse af det eller det, men lykke er jo dybt kompliceret og meget individuelt,” siger Ole Fogh Kirkeby, der er professor i ledelsesfilosofi på Copenhagen Business School,
Men hvordan kan forskerne overhovedet måle et så luftigt begreb som lykke? Christian Bjørnskov, der er nationaløkonom med speciale i lykke på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, forklarer, at når man spørger en person, hvor tilfreds vedkommende er, så svarer det meget godt til, hvordan venner og familie opfatter ens sindstilstand.
“I hjernescanninger kan man se, at aktiviteten i den del af hjernen, som repræsenterer de rare følelser, er højere også, før man stiller spørgsmålet om, hvor tilfreds man er,” forklarer Bjørnskov.
Når økonomerne forsker i lykke, ser de ofte på, hvor lykkelige hele nationer er sammenlignet med andre, og her topper danskerne listen, som de mest lykkelige i verden.
“Lykkebarometrene kan fortælle os noget om, hvordan vi skal indrette samfundet, så folk får det bedst muligt. Vi kan f.eks. se, at det, der betyder noget for lykkefølelsen i et samfund, er høj personlig frihed og stor tillid til andre mennesker,” fortæller Christian Bjørnskov.
Ole Fogh Kirkeby mener ikke, der er meget hold i undersøgelser, der viser hvor lykkelig en hel befolkning er: “Danskerne har en stress-, selvmords- og skilsmisserate, der er rekordhøj. Det kunne da godt tyde på, at vi måske ikke har det så godt. Lykke har i høj grad noget at gøre med det menneskelige: At behandle andre ordentligt, at kunne modtage og rumme andre mennesker og at drage omsorg for sig selv, hvis du spurgte folk om sådan noget, så ville Danmark formodentlig ligge i bunden,” siger Ole Fogh Kirkeby.
I Storbritannien er der blevet indført undervisning i lykke for skoleelever, og der er planer om at lave et nationalt lykkeregnskab. Så langt er vi ikke kommet herhjemme endnu, hvor det primært er erhvervslivet, der har vist interesse for at bruge lykkeforskning som en del af medarbejderplejen.
Store revisionsfirmaer har herhjemme tilbudt at lave lykkeregnskaber i årevis, fortæller Ole Fogh Kirkeby:
“Et lykkeregnskab kan jo ikke bruges til andet en branding af virksomheden i forhold til at fastholde og rekruttere medarbejdere. Men jeg synes, det her indvarsler en helt ny type kontrolsamfund, for den her type evaluering er en måde at topstyre mennesker på. Folk har brug for at blive sat fri fra arbejdspladserne, for ellers bliver de trætte af at arbejde, men samtidig får virksomhederne et system, hvor folk kontrollerer sig selv - også i deres privatliv.”
For Hans Henrik Knoop, der forsker i positiv psykologi og er leder af Universe Research Lab, er der ingen tvivl om, at lykkeforskningen vil finde vej ind mange andre steder end i erhvervslivet.
“Vi ved efterhånden rigtig meget om, hvordan vi kan skabe miljøer og strukturer, som virkelig fungerer fagligt, og hvor folk trives. Det handler om alt fra konkrete fysiske rammer og æstetik til brug af personlige styrker, informationshåndtering og vilkår for kreativitet,” fortæller Hans Henrik Knoop, der blandt andet har arbejdet sammen med en række kommuner om at skabe gode læringsmiljøer for folkeskoleelever.
Og selv om de danske politikere endnu ikke har taget lykken til sig selv, så er det kun et spørgsmål om tid, mener Hans Henrik Knoop. Han ser ikke den store fare i at forsøge at forbedre forholdene for læring, kreativitet og innovation på skoler og arbejdspladser.
“Der er en risiko ved alting, men selv risici er faktisk nødvendige for at trives i arbejdet. Hvem gad spille bold, hvis ikke der var risiko for at tabe? Eller gå på arbejde og på forhånd vide, at det blev en god dag? Moderne ledelse handler om intelligent håndtering af risici, hvis man vil have engagerede og kreative medarbejdere. Vi bør også huske, at folk typisk tjener penge i forventning om at blive lykkelige, snarere end de bliver lykkelig ved tanken om at skulle tjene penge. Så der er gode grunde til at supplere det materielle regnskab med et immaterielt, hvis demokratiet skal fungere,” siger Hans Henrik Knoop.
Men Ole Fogh Kirkeby mener ikke, at lykke er et demokratisk begreb, som vi alle deler. Derfor kan lykke heller ikke gøres op på barometre eller i regnskaber:
“Det er subjektivt, hvad der gør os lykkelige, og hvis lykke bliver brugt politisk, så er det indlysende, at det eneste formål er at optimere tallene på bundlinien. I et sandt demokrati, må lykke vel siges at være en privatsag, men når vores personlige følelse af lykke bliver til noget, der skal plejes på arbejdspladsen, sættes tal på i undersøgelser og undervises i i skolen, så holder det op med at være en privatsag. Det bliver en politisk dagsorden og en kamp om, hvilken form for lykke, der er den mest rigtige.”