Hun er en af de vigtigste fornyere af japansk kunst i disse år. Og rundtom på museer og i kunsthaller bjergtager hendes poetiske og overraskende animationsfilm publikum fra hele verden. Alligevel indleder Tabaimo interviewet med at slå øjnene ned, klappe hænderne sammen i traditionel japansk hilsen og sætte sig med et genert smil yderst på stolen i det lille kontor. Japansk pli efterlader ikke meget plads til kunstnerisk albuerum.
Vi befinder os på Louisiana, hvor udstillingen MANGA - japanske billeder er under forberedelse. Tabaimo har lagt vejen forbi Humlebæk for at se nærmere på det rum, der inden længe skal huse animationsfilmen ConVENience, et af kunstnerens seneste værker fra 2006. Tabaimo skaber muligvis film, men det er værker, som kræver mere end et lærred og en fremviser at udstille. De er helt konsekvent bygget op som rumlige installationer, der inviterer den besøgende på et intimt møde med fortællingen. Man betragter ikke i almindelig forstand en animationsfilm af Tabaimo. Man bliver uvilkårligt suget ind i værkets rum og dermed i dets - skal det snart vise sig - gruopvækkende handling.
Tabaimo, hvis rigtige navn er Ayako Tabata, er født i 1975 i Hyogo og er uddannet designer med speciale i illustration. Typisk for hendes generation af unge, japanske kunstnere løber der både tydelige spor fra populærkulturens masseproducerede billeder og high art’s mere eklektiske former sammen i hendes film. Det sidste ikke mindst gennem deres exceptionelt raffinerede installering.
“Jeg begyndte som grafisk designer,” forklarer Tabaimo.
“Mit eksamensprojekt var en animationsfilm, som jeg iscenesatte som en rumlig installation. Det var ikke hensigten, at filmen skulle opfattes som et kunstværk, men det blev den altså alligevel. Denne skelnen mellem høj- og lavkultur, som er så udtalt i Vesten, er et nyt fænomen i Japan. Her har man gennem tiden skabt billeder uden tanke for deres kulturelle status.”
En kunstner, der i løbet af 1990’erne banede vejen for den særlige nybølge af japansk kunst med rødder i de populære manga-tegneserier, er Takashi Murakami. Foruden at koble motiver fra japansk populærkultur med en vestlig tradition for fine billeder - hvilket medførte sky-høje priser på hans værker - skabte Murakami også overskrifter med sit legendariske samarbejde med det franske taskemærke Louis Vuitton, hvis berømte håndtasker kunstneren designede en storsælgende serie af.
“Takashi Murakami har betydet enormt meget for min generation af kunstnere. Det var Murakami, der bragte manga-kulturen ind i kunsten, og som gjorde det muligt for min generation at arbejde med tegnekunst på en ny og eksperimenterende måde. I mine værker finder du både motiver fra barndommens tegnefilm og fra ældre tiders Ukiyo-e, altså træsnit. Det er i dag muligt at inddrage mange former for referencer i værket.”
Skellet mellem offentlig og privat og rollen som voyeur er gennemgående motiver i Tabaimos film. I værket Haunted House (2003), der i lighed med Alfred Hitchcocks Skjulte Øjne lader publikum betragte et landskab af forstadslejligheder i korte glimt, ser alt tilforladeligt ud på overfladen. Men bag gardinerne og de halvt lukkede døre foregår der de mest forfærdelige ting.
- Handlingen i dine film finder ofte sted som antydning eller som korte glimt af en historie. Kan du fortælle lidt om din brug af antydningen?
“Her i Vesten lever alle så transparent, og der er ikke så stor forskel mellem det offentlige og det private rum. I Japan har folk en udpræget fornemmelse for forskellen mellem offentligt og privat, og folk skelner langt skarpere. Men det betyder også, at når man får et glimt af det personlige liv - så er det virkelig personligt! I Japan finder du ofte unge kvinder, der undgår at omtale deres kærester over for kolleger for at undgå uønskede situationer.”
- Hvordan uønskede situationer?
“Japanere har en høj samfundsfølelse, og der er en meget høj grad af social kontrol i Japan. Hvis en ung kvinde vægter sit privatliv højere end sit arbejdsliv og prioriterer kæresten højere end kollegerne, kan hun hurtigt komme til at stå i et dårligt lys. Der er masser af eksempler på, at folk bliver mobbet med e-mails blandt kollegerne, hvis de ikke udviser pligtfølelse på arbejde. Så japanere holder på deres hemmeligheder.”
På Louisiana er det så værket ConVENience, som man de kommende måneder kan opleve. Ligesom i Haunted House tematiserer Tabaimo her kløften mellem det offentlige og det private, nu blot i mere nærgående form. VEN betyder på japansk ‘toilet’, og titlen er et ordspil, der også inkluderer ordene ‘kvinde’ og ‘offentlig’, og handlingen udspiller sig på et offentligt toilet i overstørrelse. Vi møder her et helt galleri af bizarre eksistenser og symbolske hændelser. Fra kvinden, der føder et barn fra navlen, over spejlbilleder, der angriber personerne ved vasken, til flyvende kæmpeinsekter med kameraøjne, der sender billeder til endnu en voyeur uden for vinduet. På trods af den barske handling hævder Tabaimo imidlertid, at hun ikke alene søger provokationen med filmen. For som hun siger:
“Jeg bruger ofte provokationen eller det uventede som virkemiddel til at drage betragteren ind i værket. Når jeg én gang har fanget publikums opmærksomhed, så kan jeg for alvor lade fortællingen tage fart på en række planer og dybder.”
‘MANGA - Japanske billeder’Louisiana 8. oktober-8. februar 2009. www.louisiana.dk