Alberto Gigena blev hentet af politiet i sit hjem en sen nattetime i 1977. Det var sidste gang, hans kone Graciela så ham. Årene inden havde Alberto sammen med andre fagforeningsfolk søgt at bedre forholdene på den argentinske Mercedes-Benz-fabrik. I 1975 tvang en strejke fabriksledelsen til at betale nattillæg. En overraskende sejr, idet automobilarbejdernes fagforening SMATA i bedste peronistiske tradition samarbejdede med fabriksledelsen.
Året efter tog militæret magten i Argentina. På Mercedes-Benz-fabrikken forsvandt i løbet af to år 14 ud af 17 opsætsige fagforeningsfolk, bl.a. Alberto Gigena. Mordene førte til en voldsom produktivitetsvækst på den tidligere konfliktplagede fabrik.
I dag ønsker Graciela Gigena stadig et svar fra DaimlerChrysler - som i 2003 overtog Mercedes-Benz-fabrikkerne - på, hvad der blev af hendes mand og andre fagforeningsfolk. Sammen med andre pårørende står de bag en sag ved en appeldomstol, som i morgen i San Francisco skal tage stilling til, om der kan rejses en erstatningssag i USA mod DaimlerChrysler for fagforeningsfolkenes forsvinden.
I Argentina har regeringen betalt en beskeden erstatning (i alt ca. fem mio. kr.) til de forsvundnes efterkommere. De pårørende havde i 2003 et møde med den argentinske præsident Kirchner, som lovede at genoplive sagen. Men siden har det været umuligt at få den argentinske regering i tale.
“Regeringen frygter for de 1.000 arbejdspladser, DaimlerChrysler stadig har i lastvognsproduktionen,” siger Gaby Weber, tysk instruktør af dokumentarfilmen om Mercedes-Benz, There are no miracles.
I Tyskland stadfæstede en domstol, at sagen er forældet. En anmodning om samarbejde fra en domstol i San Francisco blev afvist af appelretten i Karlsruhe, idet erstatningskravet blev kaldt “en trussel mod Tysklands sikkerhed”.
Det er en særlig lov i USA, The Alien Tort Claims Act - som stammer fra 1789 og oprindelig var møntet på pirater - som gør det muligt at rejse sager, som hverken har forbindelse til USA’s territorium eller vedrører USA’s statsborgere.
“Rejses sagen i USA, kan de efterladte håbe på en klækkelig erstatning, der kan afskrække virksomheder fra i fremtiden at spekulere i økonomisk gevinst i drab på fagforeningsfolk,” siger Gaby Weber.
Sagsøgernes advokat fører også en sag mod Coca-Cola for at samarbejde med paramilitære grupper i dagens Colombia.
En evt. erstatning skal gå til oprettelse af et hospital i Gonazález Catán, hvor Mercedes-Benz-fabrikken ligger.
Den tidligere fagforeningsmand på Mercedes-Benz Argentina, Héctor Ratto, overlevede mirakuløst diktaturets fængsler i 1977. Han fortæller:
“Jeg blev arresteret og overhørte, at den sikkerhedsansvarlige for Mercedes-Benz udleverede adressen på en af mine kammerater, Diego Nuñez, til politiet. Dagen efter blev Nuñez arresteret, og han dukkede aldrig op igen.”
30.000 blev myrdet under det argentinske militærdiktatur (1976-1983). Dagens centrum-venstreregering har gjort et retsopgør med de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelserne til en mærkesag. Tidligere præsident Carlos Menems amnestilov fra 1990 er ophævet. Flere højtstående militær- og politifolk er kommet i fængsel.
“Det er godt, at der omsider rejses nogle sager mod direkte udøvere af statsterrorismen,” siger Gaby Weber.
“Men det er vigtigt også at se på de økonomiske kræfter, som nød godt af undertrykkelsen. Mercedes-Benz fik en produktivitetsstigning på 40 procent, da dens fagforeningsopposition blev tilintetgjort.”
Carlos González fra den uafhængige fagforening CTA udtaler til Information:
“En generation af aktivister og intellektuelle blev elimineret af diktaturet. Til-intetgørelsen banede vej for neoliberalismen under præsident Menem. Han kunne uden modstand udhule arbejdernes rettigheder og forære statslige selskaber til sine venner.”
Gaby Weber ser en klar linje i Mercedes-Benz’ politik:
Mercedes-Benz blev oprettet i Argentina i 1951 med indskud fra nazisternes formue. De ansatte undvegne nazister som Eichmann (som blev henrettet i Israel i 1962 for sine forbrydelser under Hitler-styret, red.), og i 1978 blev en af diktaturets torturbødler deres sikkerhedschef.”
Lykkes det at rejse retssagen mod DaimlerChrysler i USA, er en række andre sager i vente. Virksomhedsledere - bl.a. Mercedes-Benz’ tidligere argentinske direktør Juan Tasselkraut og Noble-familien, der står bag den førende mediekoncern, mistænkes for at have tilranet sig børn af ‘forsvundne’.
DaimlerChrysler svarede ikke på en henvendelse fra Information. Koncernen har tidligere afvist anklager med udtalelsen:
“Alt dette skete for meget lang tid siden.”
På fabrikken i Gonazález Catán hersker fagforeningen SMATA fortsat enerådende. Strejker har været et ukendt fænomen i nyere tid.