Danmarks populæreste tv-station befinder sig på randen af kollaps. Tyve år efter, TV2 første gang gik i luften, er stationens økonomiske situation så katastrofal, at det er svært at se, hvordan det kan lade sig gøre at redde stumperne.
Hovedårsagen til TV2’s økonomiske krise er den lange række af retssager, som de kommercielle tv-selskaber SBS, Viasat og TV Danmark har anlagt ved EF-Domstolen og i det danske retssystem for at skade den statsejede tv-kanal.
Syv sager verserer i øjeblikket ved domstolen i Luxembourg og ved Østre Landsret med risiko for, at TV2 skal betale store dele af den statsstøtte, som stationen har modtaget gennem årene, tilbage. De kommercielle tv-stationer mener, at statsstøtten er konkurrenceforvridende, fordi TV2 har haft mulighed for at sænke sine reklamepriser takket være statsstøtten.
Endnu inden sagerne er afgjort, ser det imidlertid ud til, at slaget allerede er vundet. Hvis ikke det lykkes regeringen at stable en redningsplan på benene inden for de næste tre måneder, er det kun et spørgsmål om tid, før TV2 må dreje nøglen om.
Sådan lyder vurderingen fra flere medieforskere.
I øjeblikket arbejder Kulturministeriet, Finansministeriet, TV2 og konsulentfirmaet Price Waterhouse på højtryk for at finde en måde at fortsætte driften på. Deadline er 1. februar, hvor det midlertidige lån, som staten har givet TV2, udløber. Lånet er givet med EU-Kommissionens accept, men på den betingelse at der til februar ligger en langsigtet plan, der kan bringe stationen på fode igen.
Medieprofessor Frans Mortensen fra Århus Universitet beskriver situationen som yderst alvorlig.
“Jeg kan ikke se, hvordan en konkurs kan undgås. Selv hvis det lykkes at finde en opskrift, der på kort sigt gør det muligt at fortsætte driften, vil retssagerne fælde TV2 i løbet af et år eller to”, forudser han. TV2 er efterhånden så forgældet, at bankerne kun med nød og næppe vil låne selskabet penge, og derfor skal der kun en meget lille ekstraudgift til at vælte læsset helt.
På onsdag falder der dom i fire af de verserende sager ved EF-Domstolen, hvor TV2’s konkurrenter kræver yderligere tilbagebetaling af statsstøtte.
I 2004 måtte TV2 betale 628 millioner licenskroner tilbage til staten, fordi pengene efter EU-Kommissionens opfattelse var blevet brugt til kommercielle formål. Det er denne afgørelse, som domstolens første instans tager stilling til i morgen.
En ekstraregning vil fuldstændig vælte TV2’s økonomi, men eftersom dommen ventes anket til selve EF-Domstolen, vil sagen først være endelig afgjort om et år eller to.
To andre sagsanlæg truer også i horisonten med risiko for, at TV2 skal betale 700-800 millioner tilbage, som staten i 2004 lånte stationen, og endelig truer en erstatningssag ved Østre Landsret med at pålægge TV2 en tilbagebetaling af alle statsmidler, som stationen har modtaget siden sin oprettelse.
Endnu før retssagerne er afgjort, har de tilsyneladende afgjort tv-stationens skæbne.
Efter EU-Kommissionens kendelse skrinlagde regeringen i 2005 sine planer om at sælge TV2, og siden har den politiske situation været fastlåst.
“De mange sagsanlæg har været altafgørende for TV2,” siger Frans Mortensen. “Som situationen er lige nu, er der kun tre mulige løsninger på problemerne. Enten må der indføres en abonnementsordning, det vil sige brugerbetaling, der må indføres licensbetaling, eller også må TV2 lukke,” siger han. “Men ingen af disse løsninger er det muligt at gennemføre i øjeblikket. Alle tre løsninger kræver jo, at regeringen opgiver sit største kulturpolitiske projekt; privatiseringen af TV2 og det er der ikke udsigt til p.t.”, siger Frans Mortensen.
Professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School er enig i, at de verserende retssager har haft store konsekvenser for TV2.
“De har jo reelt sat privatiseringsbestræbelserne i stå,” siger Anker Brink Lund, men han mener, at det i høj grader et politisk valg, at det er gået sådan.
“TV2’s krise er et politisk problem, snarere end et økonomisk,” siger han og understreger, at der er andre måder at privatisere den populære tv-kanal på end ved at sælge den til en privat køber, som regeringen oprindelig ville.
“Problemet er, at politikerne spiller Matador efter Ludo-regler i et forsøg på at bevare kontrollen med kanalen, og det duer ikke. Man må vælge, om man vil spille det ene eller det andet,” siger han og opfordrer Folketingets partier til slippe kanalen fri.
“Den eneste langsigtede og holdbare løsning er at likvidere det gamle TV2-selskab og oprette et nyt, der kan gå på børsen og sælge sine aktier. Hvis regeringen og Folketinget ønsker det, kan staten beholde en del af aktierne i det nye selskab, en del kan udbydes som folkeaktier til licensbetalerne, og resten kan udbydes til almindelig salg på børsen,” foreslår han.
“Den løsning betyder, at staten må opgive kontrollen med TV2, herunder også kontrollen med, hvorvidt TV2 skal være en public service-kanal eller en kommerciel kanal. Det bør være op til de nye ejere at afgøre det spørgsmål”, siger Anker Brink Lund.
Han mener hverken, at licensfinansiering, brugerbetaling eller lukning af TV2 er reelle muligheder, simpelt hen fordi ingen af løsningsmodellerne kan samle politisk flertal.