I øjeblikket diskuteres ittigt muligheden for at indføre nye stramninger i forhold til straffelovens bestemmelser. En sænkning af den kriminelle lavalder, som i øjeblikket er ved at kravle op til den politiske dagsorden, kan medføre, at 8. klasses unge spærres inde.
Sådanne radikale ændringer skal som minimum drøftes i sagkundskabens rum. I så fald vil politikerne kunne høre, at børn i fængsler vil få forbilleder blandt hærdede kriminelle, hvilket kun vil forværre deres kriminelle løbebane.
Det er vigtigt for politiske beslutninger, at disse træffes i overensstemmelse med seriøs og veldokumenteret viden og ikke ud fra irrationale følelser pisket op af sensationsprægede medier, der sælger godt på folkets forargelse.
Forskning og viden betaler samfundet dyrt for. Det er vigtigt, at dette dyrekøbte produkt bruges til at træffe hensigtsmæssige og rationelle politiske beslutninger. Evalueringer af nye love burde være brugbare arbejdsredskaber og ikke noget, man anvender for at negligere eller manipulere med videnskabelige fakta.
Den nuværende regering startede sin embedsperiode med at erklære, at den ikke havde råd til råd. Et angreb på ‘smagsdommere’ og nævn var startskuddet for VKO’s løben efter irrationale politiske beslutninger som f.eks. stramninger af straffelovens bestemmelser.
Der findes mange metoder til at få bekræftet sit eget virkelighedsbillede og undgå objektivitet. Mangel på viden kan være pragtfuld og bekvem. Der er fagbegreber for det: ‘Selektiv perception’, hvor man kun opfatter de informationer, der passer til ens forudfattede meninger, og biased assimilation, hvor man fortolker eller fordrejer en given information, så den kan integreres i ens allerede eksisterende opfattelse af virkeligheden.
Fordomme og uvidenhed er tæt forbundet. På iransk siger man, at “fuglen stikker hovedet i sneen for ikke at blive set”.
Masoum Moradi, medlem af Svendborg Byråd og folketingskandidat (SF)