“Maskeret fængselsstraf”. “Fuldstændig uacceptabelt”. “Et anslag mod retsstaten”.
Sådan karakteriserer en række internationale jurist- og menneskeretsorganisationer det lovforslag, som Birthe Rønn Hornbech torsdag fremsatte i folketinget. Den såkaldte ‘tuneserlov’ vil reelt betyde, at man for mindre forbrydelser og uden rettergang skal overnatte i Sandholmlejren resten af sit liv.
Lovforslaget er blevet fremsat, efter at det kom frem, at den tunesiske mand, som er mistænkt for at planlægge et mord på karikaturtegneren Kurt Westergaard, til daglig opholder sig i gåafstand fra tegnerens hjem i Århus. Men hvis loven bliver vedtaget, vil den ramme samtlige personer, som lever på tålt ophold i Danmark.
“Hvis Danmark indfører den slags restriktioner, vil der være tale om klare overtrædelser af den internationale lovgivning,” siger Bjarte Vandvik, generalsekretær i den internationale paraplyorganisation European Council on Refugees and Exiles, og han bakkes op af en lang række internationale eksperter.
Hvis Danmark begrænser enkeltpersoners bevægelsesfrihed uden rettergang, er det en overtrædelse af både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og hvis mennesker, som allerede har afsonet deres dom, straffes dobbelt ved, at de tilbageholdes i Sandholmlejren på ubestemt tid, kan det være et brud på retten til familie- og privatliv, som er sikret af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fastslår juridisk rådgiver i Amnesty International Claus Juul.
‘Tuneserloven’ indebærer, at personer på tålt ophold fremover skal bo og overnatte på Center Sandholm og dagligt melde sig til politiet. Hvis ikke de overholder meldepligten, kan de straffes med op til et års fængsel.
FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) finder den danske stats behandling af personer på tålt ophold dybt kritisabel:
“Vi vil indtrængende råde de danske myndigheder til at sætte en stopper for disse personers limbo-situation, sådan at folk, der ikke kan sendes hjem på grund af frygt for tortur eller forfølgelse i hjemlandet, efter en tidsperiode kan søge om en regulær opholdstilladelse,” siger Hanne Mathisen, talsmand for UNHCR.
Roisin Pillay fra International Commission of Jurists i Genève har fulgt de seneste ugers udvikling i Danmark tæt. “Der er flere elementer i lovforslaget, som vi er bekymrede over. De frihedsrestriktioner, der har været foreslået, lyder meget restriktive og kommer til at minde om fængsling,” siger hun.
Også fra Human Rights Watch lyder der en sønderlemmende kritik af lovforslaget.
“Regeringen kan ikke maskere fængselslignende tilstande ved at kalde det noget andet, og den kan under ingen omstændigheder indføre restriktioner over for folk, som hverken er blevet sigtet eller har fået deres sag prøvet i retten. Det er at gå alt for langt,” siger Julia Hall, som er seniorrådgiver i terrorbekæmpelse hos Human Rights Watch.
De internationale eksperter finder det især foruroligende, at den tunesiske mand samt to irakere er havnet på tålt ophold uden nogensinde at have haft mulighed for at få deres sag prøvet ved retten.
“Alle personer, som tilbageholdes, fordi de ikke kan udvises, skal have mulighed for at imødegå anklagerne ved en prøvelse i retten. Hvis den danske stat har beviser imod den tunesiske mand, bør de sigte og retsforfølge ham ved en domstol,” siger Julia Hall.
Med terrorpakken fra 2002 opnåede PET ret til at udvise folk administrativt og sætte dem på tålt ophold på livstid uden dom eller med mulighed for at hemmeligholde beviserne. Men det er ifølge Julia Hall et brud på alle principper om gennemsigtighed og retssikkerhed.
“Alle andre lande er i stand til at retsforfølge mistænkte og samtidig holde oplysninger, som er følsomme for landets sikkerhed, hemmelige. Det er imod alle internationale love og konventioner at udvise denne mand, uden en retssag,” siger hun.
Juridisk konsulent i Amnesty International Claus Juul kalder det også et brud med de grundlæggende principper om magtens tredeling.
“Det er et alvorligt anslag mod retsstaten, når man begynder at fratage folk retten til at forsvare sig - retten til en retfærdig rettergang, som det hedder. Hele princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, ryger jo,” siger Claus Juul.
To af de 18 mennesker, som i øjeblikket opholder sig på tålt ophold, er ligesom tuneseren udvist uden dom, seks har begået krigsforbrydelser eller lignende i deres hjemland, og ni har begået kriminalitet i Danmark og har fået en udvisningsdom oven i straffen. For en del af dem, gælder det, at de - stik imod hvad der er beskrevet i de internationale konventioner - er blevet udvist for mindre forbrydelser som f.eks. meddeleri ved hashsalg. Danmark har nemlig løbende strammet udvisningsreglerne, så man i dag kan blive udvist for simpelt tyveri uanset udbyttets størrelse - også selv om der kun er tale om en plade chokolade i kiosken.
“Det er fuldstændigt uacceptabelt, at man i Danmark kan dømmes til udvisning for mindre forbrydelser som f.eks. tyveri. En stat har ifølge FN’s flygtningekonvention kun lov til at udvise folk, som har begået ‘særligt grove forbrydelser’,” siger Bjarte Vandvik, generalsekretær i den internationale paraplyorganisation European Council on Refugees and Exiles.
“Blandt dem, der sidder på tålt ophold, er der en, som er blevet udvist for at stå vagt på Christiania for pusherne, og det er i hvert fald ikke en udvisning, som er begrundet i trusler mod statens sikkerhed eller grov personfarlig kriminalitet. Der må være tale om det, vi kalder underordnet kriminalitet. Man må derfor sige, at der er tale om en tillægsstraf, som er helt uforholdsmæssig i forhold til den forbrydelse, han har begået,” siger Claus Juul fra Amnesty International.
‘Jeg har afsonet min straf - hvorfor skal jeg straffes dobbelt?’ Sektion 2, side 6-7