Når Bile Wadani ikke tæller sine penge, tæller han sine koner. Foreløbig har han tre, men han forsikrer, at flere er på vej.
“Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle få tre koner. Nu er drømmen blevet virkelighed, fordi jeg kan få fat i lige så mange penge, jeg ønsker.”
Bølgebrus høres i baggrunden, mens hans taler via mobiltelefon fra dækket af et erobret skib et eller andet sted ud for det nordlige Somalias bjergrige kyst ikke langt fra spidsen af Afrikas Horn.
Pludselig afbrydes hans talestrøm af knitrende geværild.
Bile Wadani vil ikke afsløre sit præcise opholdssted eller identificere det fartøj, han har været med til at kapre, og som han hævder bliver jagtet af udenlandske krigsskibe. Han tilhører den nye generation af pirater, der har gjort Adenbugten til verdens farligste sejlrute. De somaliske pirater har fået så stor succes med deres taktik, at forsikringsselskaberne nu henstiller til rederier at benytte alternative ruter. Det vil kunne få vidtrækkende konsekvenser for den globale handel og råvarepriserne.
Regeringer verden over har afsat millionsummer til at bekæmpe piraterne, og i tirsdags dræbte den britiske flådes HMS Cumberland og en russisk fregat tre pirater, som forsøgte at angribe et dansk skib.
Men skønt krigsskibe fra Danmark, Frankrig, Rusland, Japan og USA bistår den britiske flåde med at patruljere bugten, påkalder problemets rødder sig ikke større opmærksomhed.
En mand som Bile Wadani løber en kolossal risiko, men sammen med et stigende antal landsmænd i det lovløse Somalia vælger han at løbe den, da belønningen er tilsvarende stor. Udsigten til at vinde den store gevinst har forvandlet livsformen langs landets kystlinje og gjort pirater til det forarmede og krigshærgede Somalias til helte.
Fortvivlede skibsredere har betalt millioner af dollar i løsepenge - 30 millioner dollar er det blevet til alene i år. Det er halvanden gang mere end regionalmyndighedernes årlige budget i den nordsomaliske Puntland-provins. Et kapret fartøj kan indbringe op til to millioner dollar. Epicentret for hele denne piratvirksomhed er havnebyen Eyl, der ligger i Nugal-regionen.
Eyl er stort set utilgængelig for omverdenen og udgør derved en sikker base for piraternes angreb. En stor del af det øvrige Somalia er blevet ødelagt af de tilsyneladende endeløse krige, som har skyllet hen over landet i de to årtier, der efterhånden er gået siden landet sidst havde en fungerende regering, og det meste af hovedstaden Mogadishu henligger i ruiner.
I Eyl er gaderne er derimod flankeret af nye bygninger, ligesom det vrimler med Landcruiser-firehjulstrækkere, bærbare computere, satellittelefoner og GPS-systemer. Ifølge de lokale i Eyl lever byen i dag så godt som udelukkende af pirateri. Næsten alle i Eyl har et familiemedlem blandt piraterne. Fatima Yusuf, som har levet hele sit liv i Eyl, beskriver, hvordan hele lokalsamfundet er blevet trukket ind i den piratøkonomi, som opstår, når unge mænd i grupper på syv eller otte med AK-47-rifler og raketstyr stævner ud på åbent hav i jagten på et bytte.
Planlægningen foregår med stor omhu. Bile Wadani fortæller:
“Når vi ønsker at kapre et skib, tager vi ikke af sted med flere end seks eller syv mænd - vores taktik er ikke at være for mange.”
Fatima Yusuf fortæller, at byboerne i Eyl samles for at bede for piraterne, og at de afholder traditionelle ceremonier, hvor en ged bliver slagtet, når piraterne skal ud på ny mission. En hel industri er vokset frem i piraternes kølvand, og nye restauranter serverer mad for de kidnappede besætningsmedlemmer, som passes og plejes som de potentielt værdifulde aktiver, de udgør.
Piraterne er blevet glamourøse figurer. Som de fleste af pigerne i Eyl ønsker Sadiya Samatar Haji at gifte sig med en pirat.
“Jeg vil ikke tage et nej som svar,” siger hun. “Jeg vil gifte mig med en piratmand, for så kommer jeg til at bo i et godt hus med gode penge.”
12-årige Mohamed Bishar Adle fra den nærliggende Garowe, hovedbyen i Puntland, er ikke i tvivl om, hvad han vil med sit liv efter endt skolegang.
“Når jeg er færdig med at gå i skole, vil jeg være pirat. Så vil jeg arbejde som pirat for min families skyld og tjene mange penge”.
Trods al sit mandsmod indrømmer Bile Wadani, at erhvervsrisiciene ved pirathvervet bliver større og større. Han vil ikke fortælle, hvor mange angreb, han har deltaget i, men hævder at have været blandt de pirater, der stødte sammen med en fransk flådestyrke i april i år i forbindelse med kapringen af en luksusyacht og den efterfølgende gidseltagning. Franske kommandosoldater forfulgte de somaliske pirater hele vejen til Eyl, efter at løsesummen var betalt. Bile Wadani fortæller, at ni pirater blev pågrebet og, at kun han selv og en anden undslap. Seks af de tilfangetagne skal nu retsforfølges i Paris efter at være blevet overført til Frankrig.
Bile Wadani husker meget vel rædslen ved sin første mission.
“Først ved man ikke, om det er krigsskib. Man er nødt til at åbne ild og se om de reagerer.”
Som barn drømte Bile Wadani ikke om at blive pirat. Han kommer fra en familie af fiskere, hvis levebrød blev ødelagt, siger han, ved ankomsten af industrielle trawlere fra Europa.
Med sine 3.300 kilometer har Somalia den længste kystlinje i Afrika, og navnlig op langs Afrikas Horn er farvandet særdeles rigt på tun, sværdfisk og hajer samt hummere og rejer. Da Siad Barres regering faldt i 1991, blev Somalias territorialfarvande tilgængelige for alle. Trawlere fra over 16 forskellige nationer vides at operere i farvandene, flere af dem bevæbnede. Også fiskerifartøjer fra EU-lande, der sejler under bekvemmelighedsflag, bedriver ifølge FN’s efterforskere ulovligt fiskeri ud for Somalias kyster.
Sammenstødene mellem de store, udenlandske fiskeriinteresser og de somaliske fiskere i slutningen af 1990’erne blev optakten til den fremvækst af piratvirksomhed, som siden fulgte. Som mange andre pirater betegner Bile Wadani sig selv som “kystvagt” og insisterer på, at han har større ret til de omstridte farvande end de udenlandske flådestyrker, som nu afpatruljerer dem. Han fortæller, at mange af hans venners både er blevet beskadiget ved disse slag, og at bestanden af en lokal fisk kaldet yumbi stort set er forsvundet.
Og Bile Wadani er vred over, at udenlandske magter vil gennemtvinge en militær løsning på et kompliceret problem. Han afviser prædikatet ‘terrorist’ og afviser også alle forbindelser til islamiske militser som Al-Shabab, der har kontrol over store dele af Somalia. Han insisterer tillige på, at piraterne ikke kunne drømme om at give “en eneste AK47” til islamisterne.
Men skønt han indrømmer, at tilstrømningen af udenlandske søværn gør hans liv farligere, lader han sig ikke kyse:
“Vi vil fortsætte med at angribe. Vi er klar til langdistanceangreb så langt væk som Yemens kyst.”
© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen