“Se lille George, dét er, hvad de kalder genialitet,” udbrød 80-årige Victor Hugo, da hans barnebarn overraskede ham i favnen på en ung skønhed.
Og Hugo var i sandhed genial, når det kom til kunsten at forføre kvinder. Hundreder af damer stak gennem årene numsen i vejret for den rutinerede libertiner, der var kendt som en eminent lagenatlet, og som benyttede sin stærke karisma og store berømmelse til at lokke kvinderne i kassen.
Dog stod Hugo tilbage for sin kollega Guy de Maupassant. Han skulle efter sigende have nedlagt tusinder af kvinder. Særlig berømmet var han for sin utæmmelige potens. Da Flaubert engang ytrede tvivl om, hvorvidt den store novelleforfatter virkelig var så udholdende, som han påstod, tog Maupassant en bogholder med på bordel og lod ham dokumentere, hvordan han ordnede seks af husets ansatte inden for en time.
Måske var franske 1800-talsforfattere bare af en særlig støbning. Alexandre Dumas kunne i hvert fald også blive ved og ved.
“Jeg har brug for adskillige elskerinder. Hvis jeg kun havde en enkelt, ville hun være død inden for otte dage,” sagde forfatteren, der af sine elskerinder blev beskrevet som en naturkraft.
Omvendt havde Dumas ikke noget imod, at hans kone holdt elskere. En sen aften overraskede han sin gode ven Roger de Beauvoir i lillemors soveværelse. Og i stedet for at smide Beauvoir ud, foreslog Dumas, at de to kammerater da kunne køre tandem på fru Dumas resten af natten.
Sin søn behandlede Dumas for øvrigt også generøst. En enkelt gang klagede knægten ganske vist over altid at stå i anden række:
“Det er så kedeligt, at du altid giver mig dine udtjente elskerinder at sove med og dine nye støvler at gå til,” sagde han.
“Hvad klager du over?” svarede faren. “Du skulle se det som en ære. Det beviser, at du har en tyk pik og en smal fod.”
Hugo, Maupassant og Dumas er blot tre af de knap 200 store personligheder, hvis sexliv bliver blotlagt i den netop udkomne, opdaterede version af klassikeren The Intimate Sex Lives of Famous People fra 1981.
Her kan læsere med hang til voyerisme svælge i lumre anekdoter om skuespillere, politikere, malere, tænkere, komponister og forfattere. Intet er for lavt, når forfatterfamilien Wallace løfter elitens dyner.
Et krydsindeks bagerst i bogen giver mulighed for at slå op på alle de stakkels mænd, der livet igennem har lidt under at være lige lovlig beskedent udrustede. Således støder man blandt andre på F. Scott Fitzgerald, som altid blev drillet for sit diminutive organ af Hemingway, der meget sigende selv havde problemer med volumen. Men som Fitzgeralds elskerinde, sladderbladsskribenten Sheilah Graham sagde: “Stillet over for valget mellem et æsel og et egern, ville jeg nok vælge sidstnævnte.”
Mange kvinder ville nu nok snarere vælge æslet. I hvert fald hører de exceptionelt veludrustede mænd til dem, der har flest erobringer på CV’et. Det gælder Charlie Chaplin, der kaldte sit legendarisk store lem for jordens ottende vidunder. Det gælder Errol Flynn, der yndede at lade kvinder sniffe kokain fra toppen af sin stålsatte stivert. Og det gælder Rasputin, der blev myrdet og derefter kastreret af jaloux rivaler. Hans afskårne stolthed blev for øvrigt opbevaret i en trææske af en nostalgisk kammerpige i årevis.
Underholdende er også de mange sammenfald mellem forskellige berømtheders sexliv. Tag for eksempel Rousseau, der ufrivilligt blev ‘hulbror’ med James Boswell.
Selv befandt Rousseau sig rent seksuelt ovre i den mere avancerede afdeling. Han kunne godt lide at blive klasket bagi. Sådan havde det været, lige siden han som barn fik smæk af sin lærerinde for en mindre forseelse. Men den store filosof turde ikke fortælle sine omgivelser om sin særlige smag, som han først afslørede i sine Bekendelser sent i livet. I stedet hengav han sin til en besynderlig form for exhibitionisme. Han gemte sig i mørke gyder og sprang med røven blottet frem foran kvinder i håbet om, at de ville spanke ham som straf.
Rousseaus kæreste gennem hele hans voksenliv, Thérèse, har sikkert været træt af den slags udskejelser. Og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at hun faldt for den belevne Boswell. Da Rousseau med sin kritik af kirken havde gjort sig grundigt upopulær på kontinentet, måtte han flygte til det liberale England. Den britiske filosof Hume hjalp ham over kanalen, og han fik assistance af Boswell. Hvad, Rousseau imidlertid ikke vidste, var, at den lille entreprenante englænder tog sig grundigt af Thérèse undervejs. Om hun blev inficeret med nogle af Boswells adskillige kønssygdomme vides ikke. Måske gjorde han brug af et af samtidens kondomer af tørret dyretarm, som han af og til benyttede, men som han ofte ikke nåede at få på i skyndingen.
Nu kunne det lyde som om, det kun er mænd, der bliver portrætteret i The Intimate Sex Lives of Famous People. Og der er da også langt flere mandlige end kvindelige hovedpersoner i bogen. Muligvis fordi mænd tilsyneladende har det med at prale med deres seksuelle præstationer. Prægnante eksempler er Elvis, der hævdede at have været sammen med mere en 1.000 kvinder, kong Farouk af Egypten, der satte tallet til 5.000, og basketballstjernen Wilt Chamberlain, der påstod at have forført intet mindre end 20.000 kvinder. Og vel at mærke ikke en eneste gift en af slagsen.
Men en del kvindelige forførersker er der trods alt blevet plads til i bogen.
Danseren, skuespilleren og kurtisanen Augustina Otero Iglesias, eller La Belle Otero, som hun blev kaldt, hører til de mere berygtede af slagsen. I tiden omkring århundredeskiftet ledte kvinden, hvis bryster efter sigende blev brugt som skabelon for kuplerne på Carlton Hotel i Cannes, størstedelen af Europas kongelige og adelige i fristelse. Legendatisk er anekdoten om, da hun knaldede med baron Lepic i en varmluftballon 200 fod over det nordlige Frankrig.
En lignende seksuel appetit blev lagt for dagen af skuespillerinden Clara Bow, der blandt andet forførte samtlige medlemmer af fodboldholdet på University of Southern California, og Edith Piaf, der systematisk efterlevede sin devise om, at man først lærte en mandlig bekendt rigtig at kende, når man havde afprøvet ham i sengen.
Katarina den Store kunne de færreste dog hamle op med. Hun udviklede et sindrigt system til selektion af elskere. Kandidaterne blev udvalgt af Katarinas tidligere sengekammerat Potëmkin. Først blev de undersøgt for kønssygdomme af hoflægen. Så blev deres virilitet testet af en hofdame. Og hvis de bestod begge prøver, var de klar til at betjene den gejle kejserinde.
Rygterne om, at Katarina den Store skulle være omkommet under forsøget på at kopulere med en hest, kan forfatterne til The Intimate Sex Lives of Famous People dog ikke bekræfte. Pokkers konventionelt viser det sig, at kejserinden døde af et slagtilfælde.