LONDON - Måske følte Prins Charles bare, at han skulle sige noget begavet. Men alligevel. På sin 60-års fødselsdag i sidste uge kunne den britiske tronarving ikke dy sig. Han talte om miljø, nærmere bestemt om vedvarende energi.
“Det plejede at være noget for folk, der går med bare tæer og drikker urtete. Men nu er det blevet business,” sagde Charles. Det kan man næsten blive royalist af - ‘lidt kongelig har man vel lov til at være’, som de skriver i Billed Bladet.
“Det er noget, der ligger prinsen meget på sinde - og det er ikke noget, der er kontroversielt,” siger hans sekretær, Michael Peat, direkte adspurgt af Information.
Og Prins Charles er ikke ene om at besynge den grønne energi. Også finanskapitalismens mest aggressive tidsskrift, det amerikanske Fortune, ryddede i samme uge forsiden for at fortælle de kuponklippende læsere, at green power - grøn energi - er fremtiden.
“Både vindkraft, vandkraft og solenergi er markeder på vej op,” siger Ken Newcombe, der tidligere arbejdede som miljøkonsulent for Verdensbanken. I dag er han ansat for investeringsbanken Goldman Sachs.
Man kan blive næsten nationalistisk af at læse statistikker om international vindkraft. Vestas - det danske firma fra det vindblæste Lem i Vestjylland - er i en klasse for sig selv. Deres aktiepris er 62 dollar - over dobbelt så meget som Gamesa (24 dollar), det næststørste firma.
Vestas har en andel af verdensmarkedet på 23 procent og er, ifølge Fortune Magazine, den mest sikre aktie på det vedvarende energimarked. I det seneste år er kursen steget med 26 procent, hvilket er cirka det samme, som hele aktiemarkedet i Europa er faldet i de seneste måneder.
“Det er en kolossal stigning i forhold til for et par år siden,” siger Ethan Zindler fra energikonsulentfirmaet New Energy Finance i London.
“Hvis du vil investere penge i vedvarende energi, så er Vestas en sikker investering - et safe bet,” siger Zindler.
“Vestas er målestokken for, hvordan udviklingen er på vindkraftområdet. Går deres aktier op, ja, så er markedet sundt,” siger Mark Fielding fra Citigroup, en af verdens største investeringsbanker.
Vestas er dog ikke det eneste navn på markedet. Også det spanske firma Iberdrola Renewables er kommet godt med. De har brugt flere penge til udvikling end Vestas, og deres markedsandel er stigende.
“Ingen elsker solenergi mere end Arnold Schwarzenegger,” siger den californiske guvernør om sig selv. Det lyder som spin, og er det sikkert også. Men den tidligere bodybuilder og skuespiller - og republikaner - har det ikke kun i munden. Siden han blev guvernør i 2003, er Californiens forbrug af vedvarende energi steget med 67 procent. Det er måske en af grundene til, at tilliden til solenergi er steget i de seneste måneder.
Mens aktiemarkedet i New York - det såkaldte NASDAQ - er faldet med 36 procent, er aktierne på selskaber, der producerer sol-energiteknologi, steget med 56 procent.
“Afkastet per aktie forventes at stige fra 2,3 dollar i år til 3,5 dollar næste år,” skriver Fortune Magazine i deres seneste nummer.
En af årsagerne hertil er, at den amerikanske Kongres, som en del af den hjælpepakke, der blev vedtaget i oktober, gav koncessioner til virksomheder, der producerer vedvarende energi.
“Denne udvikling må vi forvente bliver forstærket med Barack Obama,” siger Ken Newcombe.
Men han påpeger, at det ikke længere er et partipolitisk spørgsmål.
“At Schwarzenegger er gået forrest på dette område er et eksempel på, at der er konsensus på dette område,” siger han.
Det er noget, der ikke bare bekræftes af eksperten.
“Det er næsten umuligt at købe solpaneler. Der er totalt udsolgt i det meste af USA,” skriver Fortune. Det siger mere end ekspertord og statistikker. Antallet af solfangere er steget med 300 procent siden 2004.
En af de mere nyskabende idéer fra de senere år er omsættelige forureningstilladelser. Idéen, som blev introduceret i midten af 1990’erne, er, at man køber retten til at forurene. Man har dermed et incitament til ikke at udlede f.eks. CO2.
EU begyndte at udstede forureningstilladelser i 2005
“Hidtil har markedet for disse ikke fungeret, men nu er der noget, der tyder på, at teorien er begyndt at virke i praksis,” siger Ken Newcombe.
“Værdien af forureningstilladelser var tidligere ret lav. Omkring 11 milliarder dollar. Men nu er deres værdi steget til næsten 100 milliarder dollar. I takt med at miljøkravene bliver skrappere, er der mere konkurrence om dem. Det presser priserne op og fører dermed til bedre miljø og indirekte til, at virksomhederne udvikler renere former for teknologi,” siger han.
Netop Verdensbankens tidligere direktør James Wolfensohn var en af dem, der gik forrest for at få gennemført reglerne.
Efter han aftrådte som direktør for Verdensbanken, har han oprettet en virksomhed, der rådgiver om vedvarende energi.
I forbindelse med et forretningsbesøg i London for få uger siden sagde han:
“Det er et marked, som ingen kender til bunds. Men i denne tid med usikkerhed, er det nok den eneste sektor, der har garanteret vækst i de næste 50 år.”
Det er optimistisk, men ikke urealistisk.