Jeg kender to unge mænd, der prøver at leve af at spille poker. Én har i perioder levet mere end godt af det- selvom han nu er blevet nødt til at flytte ud af sin lejlighed på grund af gæld. Han var sjov at være i byen med, så længe opturen varede.
Den anden gut klarer sig permanent dårligt. For at kunne deltage i de pokerturneringer, der er mulige penge i, har han vendt sin døgnrytme om, så han er vågen, når USA er det.
Hans familie håber, mere end tror, at det er en teenagefase. Manden er sidst i tyverne. Med en kæmpe gæld, der ikke står studie på.
For et par uger siden vandt den 22-årige danske kortspiller Peter Eastgate 53 millioner kroner og titlen som verdensmester i poker. At dømme efter mediernes interesse i Eastgate og hans sejr, er det en god historie.
En historie om formuer, det tilsyneladende ikke koster særligt meget at tjene, og som får pengene til at sidde endnu løsere hos danske spillere, der for længst har suppleret spilmonopolets flagskibe Lotto og Tips, med poker og anden gambling på internettet.
En karriere i poker er efterhånden accepteret på listen over teenagedrengedrømme, og forestillingen om det søde liv som professionel pokerhaj har for alvor fået luft under vingerne.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i en ny rapport om pengespil blandt unge påvist, at omkring halvdelen af alle unge mellem 12 og 17 år har brugt penge på spil. Særligt de unge drenge bruger i stigende omfang penge på de mange spilsider.
Siden den såkaldte ‘pokerbølge’ ramte Danmark omkring år 2004, er antallet af mennesker, der ernærer sig (eller forsøger at ernære sig) ved at spille poker, steget drastisk. På private reklamefinansierede tv - og radiokanaler bombarderes vi med reklamer for poker- og spilsider på internettet, der lover hurtige gevinster.
Danske Spils monopol i Danmark undergraves reelt af spiludbydere på nettet, der - som DR kunne fortælle i TV-avisen den 20. november - i nogle firmaers tilfælde går meget langt for at holde på kunderne.
Ifølge tidligere ansatte spekulerer flere spilsites ligefrem kynisk i spilafhængighed. En tidligere ansat i et netspilsfirma fortalte DR nyhederne, hvordan han af sine overordnede fik besked på at gøre det så svært som overhovedet muligt for en spiller at få lukket sin konto hos firmaet.
Der er uenighed om, hvad poker er, og hvordan det bør defineres. I pokerverdenen opfattes poker på ingen måde som et spil baseret på held eller tilfældigheder, men en tankesport, der bygger på talent, matematisk sans og spidskompetencen bluff.
Spørger man derimod Center for Ludomani, der lige nu kører en kampagne for at oplyse unge om farerne ved gambling, er poker ikke en sport, men et spil der har fået det årlige antal af ludomaner til at stige.
Landsretten gav i 2007 rettens ord for, at pokerspil i foreninger er hasardspil og Dansk Pokerforbund, der ikke bryder sig om kriminaliseringen af deres medlemmer, har anket den afgørelse til Højesteret.
Fra at være en eksklusiv modedille for folk, der gerne ville lege ‘highrollers’ i gode venners selskab for en aften, har pokerbølgen antaget enorm kommerciel karakter. Der går ikke en uge, uden pokerprogrammer på Tv2 Zulu, reklamer for pokersites og latenight poker på betalingskanaler.
Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser den enorme mediefokusering på poker har. Har vores kulturelle drengerøvsfascination ved pokerspillets oprindelige salooncharme og casinoeksklusivitet, gjort os blinde for spilindustriens sociale bagside? Det er jo ikke alle, der ender som den nybagte millionær Peter Eastgate eller Gus Hansen, den danske professionelle pokerspiller, der er blevet danmarkskendt via landsdækkende tv-stationer som Tv2 Zulu og Tv3. Langt flere havner i bundløs gæld og må leve med de sociale problemer, der følger.
Det sociale, hyggen og ikke mindst bluff-aspektet forsvinder fuldstændig i pokerspil på internettet. I modsætning til Hr. og Fru Danmarks ugentlige Lotto-kupon, skal der investeres mange flere timer og penge på den virtuelle pokerdrøm. Til trods for den enorme tilfældighedsfaktor i internetpoker, kan spilfirmaerne leve fedt af pokerspillets mytologi og den aura omkring den professionelle pokerspiller, som er opstået i forbindelse med det mediemæssige pokerselvsving.
Gambling næres af forestillingen om omkostningsfriheden. Men forestillingen om win/win-situationen som en regel mere en undtagelse.
At der er ufatteligt langt mellem denne verdens Peter Eastgate’er, er der ikke noget sjovt ved at erkende.