Demokratiets vugge stod i Athen. Men det er ikke de rationelle og velafbalancerede argumenter, der udveksles af Perikles og Sokrates nulevende landsmænd. Athen er klar til generalstrejke, og der er alt andet end roligt i den græske hovedstad.
I går var der igen brændende biler i flere forstæder - selvom en demonstration foran parlamentet forløb roligt.
“Vi må alle stå sammen om at få ro,” sagde premierminister Kostas Karmanlis fra det konservative regeringsparti, Nea Dimokratia - Nyt Demokrati. Men hans opfordring er blevet overhørt af både oppositionen, fagbevægelsen og af de unge, der demonstrerer mod politivold.
Protesterne begyndte i weekenden, efter at politiet - tilsyneladende uprovokeret - skød og dræbte den 15-årige Alexandros Grigoropoulos i Athen i lørdags. Ifølge politiet smed han og en gruppe kammerater sten efter en politibil. Dette er ikke blevet bekræftet af uafhængige kilder.
Begravelsen af Grigoropoulos førte tirsdag til nye optøjer i Athen. De handelsdrivende er bekymrede, men de har også forståelse for demonstranterne.
“Det er i alle tilfælde overilet af politiet at skyde med skarpt efter bøller. Der må være andre måder. Tåregas eller vandkanoner kan bruges,” siger Andreas Tsichlia, der har en mindre manufakturforretning uden for Athen.
“Det er ikke, fordi jeg har megen sympati for bøllerne, men vi lever ikke længere i en politistat,” siger han med henvisning til, at Grækenland i begyndelsen af 1970’erne var regeret af et militærdiktatur. Det såkaldte ‘Oberststyre’ - det, der på græsk hedder To kathestos ton Syntagmatarhon - og som faldt i 1974. Men han har heller ikke megen sympati for demonstranterne.
“De er ikke gode for min forretning. Jeg sover i butikken hver nat,” siger han. Det er der grund til. Ifølge Handelsstandsforeningen i Athen har de seneste dages ødelæggelser kostet et anslået beløb af 800 millioner euro.
Politiet offentliggjorde i går en rapport om episoden. Heri fastslår politiet, at Epaminondas Korkoneas - betjenten, der affyrede skuddene - skød i asfalten, og at kulen blev afrettet og derefter ramte Grigoropoulos.
Den forklaring har politikerne ikke megen tiltro til.
“Hvordan kan man tro en sådan rapport? Det kræver en uvildig undersøgelse, og så må der placeres et politisk ansvar,” siger Kostas Skandalidis fra PASOK til Information.
Han var indenrigsminister med ansvar for politiet under den tidligere regering.
Men det er ikke kun politiets hårdhændede fremfærd, der skaber problemer for den konservative regering, der blev valgt for fire år siden.
Premierministeren har ikke formået at indfri sine valgløfter fra valget sidste år, endsige vende den økonomiske nedgang, der begyndte under den socialistiske regering ledet af Costas Simitis, som Karmanlis slog ved valget i 2004.
De to store fagforeninger GSEE (der svarer til LO) og ADEDY (der omfatter de offentligt ansatte) har allerede for to uger siden varslet generalstrejke.
De kræver højere løn, en mere generøs arbejdsløshedsunderstøttelse og indeksregulering af folkepensionen.
De to organisationer repræsenterer 2,5 millioner lønmodtagere - eller cirka halvdelen af den græske arbejdsstyrke. Trods bønfaldelser fra premierminister Karmanlis har fagbevægelsen nægtet at afblæse strejken.
“Selvfølgelig vil vi ikke udskyde den. Denne strejke er lovligt varslet, og vi har rimelige krav,” siger Stathis Anestis, der er talsmand for GSEE til Information.
Omkring 100.000 medlemmer demonstrerede i går foran parlamentsbygningen i Athen.
PASOKs leder, Georgios Papandreou, opfordrer ifølge den græske avis den siddende regering til at gå af.
“Der er kun én ting, regeringen kan gøre. Det er at gå af,” sagde Papandreou ifølge den store græske avis Kathimerini.
Det synspunkt deler et stort flertal i befolkningen. Ifølge en meningsmåling offentliggjort i Kathimerini mener 66 procent, at regeringen har håndteret krisen dårligt. En tilsvarende andel - 62 procent - kræver nyvalg.
Politik i Grækenland er et familieanliggende.
De to store partier, henholdsvis arbejderpartiet Panellinio Sosialistiko Kinima - oftest forkortet PASOK og det konservative Nyt Demokrati er grundlæggende to familiedynastier.
PASOK blev dannet af Georgios Papandreou Senior i 1935. Oprindeligt hed partiet Papandreous Parti. Papandreou var anerkendt som arkitekten bag det moderne græske demokrati og blev kaldt ‘Geros tis dimokratias’ - den gamle demokrat.
Papandreou var ofte i konflikt med Kong Konstantin, der afsatte regeringen i 1965, men som selv blev afsat ved et militærkup i 1967. Eks-Kong Konstantin er fortsat meget upopulær i Grækenland.
Efter Georgious Papandreous død blev hans søn - den senere premierminister - Andreas Papandreou formand for partiet. Den nuværende PASOK-leder Georgios Papandreou Seniors barnebarn.
Kostas Karmanlis, den nuværende premierminister, er nevø af Konstantinos Karamanlis, der var ministerpræsident før militærkuppet i 1967 og igen premierminister fra 1974 til 1980.
Hvis regeringen udskriver nyvalg - hvilket ikke kan udelukkes - tyder meningsmålingerne på, at det er familiedynastiet Papandreou, der overtager magten. Men det løser næppe de grundlæggende problemer.
Det danske ord ‘anarki’ kommer af de to græske ord an- det betyder ‘uden’, og “archê’, der betyder styre.
At landet er svært at regere er almen kendt:
“Grækenland er næsten umuligt at regere,” sagde Konstantinos Karamanlis i 1970’erne.
Sådan har det altid været! Måske havde den store filosof Platon ret, da han sagde, at demokrati ville ende i pøbelvælde.
Eller måske er det bare et tegn på, at grækerne har fået nok af en angiveligt korrupt regering, der - ifølge OECD - har EUs højeste offentlige gæld og den mest hastigt voksende arbejdsløshed.