Efter hele syv år ved magten indrømmer Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby, at der mangler viden og tal om prostitution. Hun er træt af en politisk debat, der bygger på gamle og ufuldstændige tal:
»Vi mangler at kende omfanget af prostitution, baggrunden for, at man ender dér, hvilke behov de prostituerede har, og hvordan mænd i prostitution forholder sig.«
Spørgsmål som Venstre vil bruge fem millioner ekstra kroner på at få besvaret.
Socialordføreren mener, at debatten længe har været for polariseret: »Debatten graver flere grøfter, end den skaber løsninger. Det bliver altid et spørgsmål om kriminalisering eller ej. Men det er bedre at se på, hvordan vi hjælper og forholder os til skadesreduktionen,« siger Ellen Trane Nørby.
Hun mener, politikerne skal stoppe med at »pudse glorien,« og i stedet gå mere nuanceret ind i debatten.
Ellen Trane Nørby peger på flere områder, hvor indsatsen bør være langt bedre, end hvad der er tilfældet i dag.
Det er især problematisk, at der ikke findes nogle fakta om mænd i prostitution. En svensk undersøgelse viser nemlig, at flere mænd end kvinder har modtaget betaling for en seksuel ydelse.
»Vi har en hel dimension af mænd i prostitution, som er totalt fraværende. Dem ved man overhovedet ikke noget om.«
Socialordføreren peger endvidere på, at der mangler en opsøgende indsats over for kvinderne.
»Der skal være steder, som ikke er af missionerende karakter, hvor de kan henvende sig og få hjælp. Det nytter ikke noget, at stederne ikke kan håndtere, at kvinderne både er prostituerede og misbrugere,« siger Trane Nørby og hentyder til den kritik, der har været blandt andet af hjælpestedet Reden, der er en del af den kristne forening, KFUK.
Ordføreren fremhæver vigtigheden af at kortlægge årsagerne til, at man vælger prostitution.
»Hvis de gør det for pengenes skyld, er det én løsning der skal til, og hvis de gør det, fordi de blev udnyttet som barn, er det en anden løsning, der skal til,« siger hun.
Meningen er, at ny forskning skal klarlægge, hvordan disse løsninger præcis skal se ud.
»Vi bliver nødt til at høre, hvad er det for en hjælp, de selv siger, de har behov for, og ikke hvad det er for en hjælp, vi tror, de har behov for.«
Dog understreger hun, at det er svært at gå i dialog med de prostituerede, fordi det er et tabubelagt og stigmatiseret område:
»Vi kan i høj grad blive bedre, men det gælder ikke kun regeringen. Det gælder hele vejen rundt,« siger hun og peger på, at kommunerne ikke ved nok om prostitution.
»De fleste provinsbyer tror ikke, de har prostituerede – dér skal der ske noget,« siger hun og understreger, at kommunerne skal være forpligtede til at hjælpe de prostituerede. Der skal være større opfølgning, og de prostituerede skal hjælpes med opkvalificering.
Dobbelt så mange
Også forebyggelse og hjælp til at få de kvinder, der ønsker det, ud af prostitution, mangler ifølge socialordføreren.
Selv om der hersker uenighed om det eksakte antal af prostituerede, vurderes antallet at være fordoblet siden 1990.
– Hvad er det, regeringen ikke kan finde ud af, når antallet af prostituerede formodes at blive ved med at stige?
»Der står ingen steder, at det er forbudt, at tallet stiger. Og det er svært at sige, at det er et problem, når det aldrig har været et succeskriterium, at det ikke må stige. På den måde er det et umålbart parameter,« siger Trane Nørby og understreger, at fokus har været på den sociale og retspolitiske indsats. »Vi har jo ikke forholdt os til antallet.«
– Men hvorfor skal der gå syv år, før I finder ud af, at der mangler tal og viden på området?
»Altså der er blevet lavet noget nyt hvert år. Servicestyrelsen kom med en rapport sidste sommer, hvor de havde forsøgt at få et talgrundlag. Men det måtte man konstatere, at der ikke var nok viden til. Man må bare acceptere, at man bliver klogere hver dag. Der kommer ny viden frem, samtidig med at nogen problemstillinger ændrer sig,« siger Ellen Trane Nørby.