Appetitligt lyder oplægget ikke: Årets første udspil fra Mikkeller er en versionering af Beer Geek Breakfast, der er blevet til under anvendelse af lort fra en luwak. Nu ved De næppe, hvad en luwak er, så lad mig forklare: Vi har at gøre med et væseldyr, der lever i vietnamesiske kaffeplantager. Og lad mig berolige: Dyrets bidrag til Mikkels potente kaffestout er ikke så meget at levere lort som at levere kaffebønner. Luwakken er nemlig et skønsomt dyr, som har instinkt for kun at æde de lækreste og friskeste kaffebønner, som den så skider ud igen, mere eller mindre intakte. Når afføringen er tørret, kan bønnerne indsamles (skønt job!), ristes og males. Sådan får man verdens dyreste kaffesort, Cà Phê Chòn - 10.000 kr. for et kilo - og hele hemmeligheden er, at de enzymer, som bønnerne udsættes for under passage gennem luwakkens tarmsystem, resulterer i en helt unik og delikat smag.
Den unikke og delikate karakter smitter af på øllen, hvor det stærke kaffepræg går i fuldt afbalanceret forbindelse med de ristede malte og en gavmild humledosering for at frembringe - jeg tøver ikke - den absolut bedste kaffestout, jeg har smagt. nogensinde!
Nuvel, det er godt nok en øl, der kræver sin mand. At værdsætte den forudsætter koncentration, meditation og analytisk sans. Der er så mange nuancer, så meget aroma og så meget komprimeret nydelse i dette bryg, hvor hver en slurk forløser nye smagsfacetter, så efter min mening kalder den på at blive drukket i andagt og enrum, helst i selskab med en god bog (mit valg: Sommerfugledalen af Inger Christensen).
Lorteøllen er just kommet i handlen - det skete i går trods en klage fra Fødevarestyrelsen, der var bekymret over mulig tilstedeværelse af lortebakterier. Heldigvis fik Mikkel forklaret, at bønnerne var ristet ved 200 grader, hvorfor en sådan fare umuligt kan foreligge.
En tilnærmelsesvis lige så god og udsøgt kaffestout er den canadiske nyklassiker Peché mortel (‘dødelig synd’). Den stammer fra et Montreal-bryggeri med det rimeligt selvbevidste navn Gud i himlen og er fortjenstfuldt hjemtaget af Nørrebro Bryghus. Kaffepræget er også kolossalt intenst i denne ret cremede stout (jeg gætter på, at sorten er java). Derudover opfanger næse og smagsløg diskrete nuancer af vanilje, mælkechokolade og mørk chokolade, men helheden er passende bitter. Et charmerende bekendtskab. Var denne øl en religion, ville jeg konvertere på stedet - bare vis mig, hvor jeg skal skrive under!
En tredje fantastisk kaffestout er kreeret af hele syv af Danmarks mest innovative bryggere. Bag Seven Imperial står Mikkel Bjergsø (igen!), Jacob Storm, Peter Sonne, Mike Murphy, Shaun E. Hill, Christian Skovdahl og Rune Lindgreen, som har fulgt følgende enkle kompositionsprincip: Den skal være totalt sort, den skal være totalt bitter og den skal være totalt stærk. Resultatet af deres opskrifter, som Shaun har fået lov at ryste sammen, er et orgie af velsmag med 17 forskellige malte, fem sukre, fem humler, figenpuré (!), espresso og mange andre ingredienser, og hold op, hvor er den pragtfuld, siger jeg, der kun har smagt den i en ‘flad’ version uden kulsyre - en uhyre interessant oplevelse i øvrigt. Det var som at drikke sort vin - et indtryk, der blev forstærket af flere måneders lagring på Merlot-vinfade. Hvilket storladent eksperiment, ægte imperialt og virkelig originalt - det må jeg sige.
Mikkeller: Beer Geek Stout, Weasel, 10,9 pct., 568 ml (svarende til en pint), 70 kr., fås i Ølbutikken, Oehlenschlægersgade 2, Kbh
Brasserie Dieu du Ciel, Montreal: Peché Mortel, 9,5 pct., 341 ml, 55 kr. fås, også ud af huset, i Nørrebro Bryghus’ kælderbar, Ryesgade 3, Kbh. N
Nørrebro Bryghus mfl.: Seven Imperial Stout, 12 pct., 66 cl, pris: Ikke fastsat, men formentlig i omegnen af 100 kr. pr. flaske. Fås foreløbig kun i ‘rå’ version på Nørrebro Bryghus