Den verserende debat om prostitution i denne avis bringer mange interessante synspunkter. Man taler om sexdiskurser, stigmatisering, mandschauvinisme og snerpede feminister. Men en enkelt synes ikke at være nævnt så meget, nemlig spørgsmålet om det paradoksale i, at prostitutionen på samme tid synes at virke upassende på mange i vort samfund, samtidig med at den nok egentlig blot er et udmærket udtryk for samfundets måde at betragte mennesker, arbejde og penge på.
Det ville jo være groft at gå så langt som til at påstå alt for kategorisk, at kapitalismen og markedsøkonomien principielt er et produktions- og distributionssystem, hvor alt er til salg for den pris, som kunder er villige til at betale for den vare, der opfylder deres ønsker og behov, hvad disse så end måtte være, og at prostitution på den måde passer udmærket ind i billedet. Thi en sådan påstand ville naturligvis være helt absurd, kynisk, og alt for ude af trit med tidens herskende ideologi.
Det skal heller ikke være pointen her at forsvare prostitution - den er nok ikke noget særligt gode.
Men det er bare svært at se den store principielle forskel på luderens indstilling til at tjene penge og så den i samfundet almindelige indstilling.
Ofte bliver det jo sagt, at kvinder sælger sig selv, når de arbejder som prostituerede. Eller det bliver sagt, at den prostituerede sælger sin seksualitet.
Men denne sprogbrug er vel strengt taget ikke helt rimelig. At sælge noget vil i normal betydning betyde at overdrage ejendomsretten til en genstand til en anden person, mod en aftalt modydelse. Det er ikke helt et egentligt salg af en krop eller en seksualitet, der finder sted, når en prostitueret har et forhold til en kunde. Hun leverer en vare eller serviceydelse efter nærmere bestemt aftale mod en aftalt modydelse. Og netop det gør enhver, der har et arbejde, som de bliver betalt for at udføre.
Hvis vi skal sige, at prostitution har noget at gøre med at sælge sin krop for at tjene penge, så kommer vi ligeledes i definitionsvanskeligheder, synes det. For hvad er så forskellen på luderen, der stiller sin krop til rådighed, eller fabriksarbejderen, bus-chaufføren, eller vejarbejderen, der stiller sin krop til rådighed i en eller anden produktions- eller serviceproces?
Det psykologiske aspekt fremføres ofte af fortalerne for bekæmpelse af prostitution. Mere præcist hævdes det, at den prostituerede som regel har haft en dårlig barndom, har nogle forvrængede opfattelser af rigtigt og forkert, og i øvrigt ikke selv er i stand til at vurdere især de langsigtede psykiske skadevirkninger, som prostitutionen kan have på hende. At der kan være eventuelle psykiske implikationer forbundet med at være prostitueret, er da givet rigtigt - ligesom der kan være det med mange andre type jobs. Heller ikke her synes der at være en principiel forskel på den prostituerede og andre arbejdere.
Skal man nærmere forklare, hvorfor der i samfundets øjne er noget uønsket og uetisk ved den handel, der foregår, når en prostitueret handler, så ser der umiddelbart ud til at være to muligheder - at det er uetisk enten på grund af serviceydelseselementet eller sexelementet i det, der foregår. Og da vi allerede har set, at serviceydelsen mod betaling ikke principielt adskiller luderen fra så mange andre, så må det være, fordi det handler om sex.
Men så mangler man jo en nærmere begrundelse for, at det som sådan skulle være uetisk at handle med det frem for med alt muligt andet. Og i øvrigt hvorfor vi antager a priori, at det at sælge sexydelser skulle påføre mennesker flere psykiske mén på længere sigt, end for eksempel det at være en stresset børnehavepædagog, bus-chauffør, fabriksarbejder, postomdeler eller hvad som helst andet. Den slags arbejde kan også sagtens sende folk på orlov på ubestemt tid eller ligefrem medføre, at folk får tildelt en førtidspension på grund af følgevirkninger af stress, udbrændthed eller en smadret ryg.
Sandheden er måske, at vor smag for, hvornår noget er utilbørlig udnyttelse af andre mennesker ved hjælp af penge, og om det er skadeligt eller ej, ikke så meget bygger på indlysende fakta og konsekvens, men snarere hidrører fra gamle, men stadig levende forestillinger, som gerne er af religiøs og ikke mindst bedsteborgerlig art. Og vores noget selektive fokus på prostitution, og i særdeleshed vores modvilje mod at se på så mange andre forhold, skyldes sandsynligvis, at det ville være svært at se kritisk på samfundet som helhed i lyset af ovennævnte og samtidigt opretholde det nuværende produktionssamfund og dets materielle overflod. Det er nemmere at udgrænse enkelte områder og dermed friholde andre for nærmere overvejelse.
Men som hovedregel har vi faktisk i dette samfund ikke noget imod, at folk bliver ‘anvendt’ i diverse sammenhænge.
Hvis man skal være imod udnyttelse af mennesker, så burde man vel ikke udse sig visse områder, der ofres særlig opmærksomhed, men indtage et konsekvent standpunkt. Hvis man er imod, at nogle mennesker presses ud i dårlige jobs, fordi de ikke har så mange andre muligheder, og fordi de nu engang har brug for og gerne vil have penge, så må man rette blikket langt videre, end blot til folk, der sælger seksuelle ydelser.
Hvis vi vil være bekymrede på andres vegne angående deres måde at anvende deres krop på, angående deres arbejdes mulige psykiske skadevoldende virkninger, angående det etiske aspekt i deres gøren og laden og samfundets accept eller misbilligelse angående det muligt ulige udbytningsforhold mellem to aftaleparter, så virker det helt utilstrækkeligt og derfor underligt tilfældigt at indskrænke al den bekymring til forhold indbefattet af det, vi kalder prostitution.
Og hvis vi ikke er villige til at tænke over nogles udnyttelse af andre på en bredere måde end den, der blot i det store og hele bifalder alskens former for udnyttelse, og kun udser os visse udvalgte områder at eksercere vor moral på, så kan det komme til at virke som en letkøbt og lettere reaktionært betonet og måske bevidst indskrænket måde at betragte forhold på mellem mænd og kvinder, rige og fattige, ressourcestærke og ressourcesvage individer.
Lad det til sidst være sagt, at hvis man endelig vil lægge til grund, at det, vi normalt kalder prostitution, er så meget værre end meget andet træls og risikobetonet arbejde, og at vi som samfund gerne vil bekæmpe det fri marked på dette tilfældigt udvalgte område, og hvis man mener, at der er bestemte grunde til, at nogle havner i sexbranchen - bestemt type barndom, dårlige påvirkninger, dårligt selvværd, manglende etik, økonomisk grådighed eller hvad man ellers måtte mene - så kunne det måske være mere interessant at se på, hvordan man eventuelt kunne gøre noget ved årsagerne til prostitution, i stedet for blot at forsøge sig med almindelig fordømmelse eller forbud for enten de prostituerede eller kunderne.
At fjerne nogle årsager til at nogle havner i det, man betegner som dårlige livsforhold, ville temmelig sikkert også være mere effektivt, end blot at forbyde. Der er mange ting i verden, der er forbudte, men som sjovt nok ikke ser ud til at gå væk af den grund.
Hvis vi havde et samfund, hvor flere mennesker følte sig glade og havde det rimeligt godt med sig selv og tilværelsen og var tilfredse med de livsmuligheder, der var til rådighed for dem i samfundet, og hvis ikke markedstanken i forvejen var så velinstalleret i folk og medførte, at man efterhånden er vant til at se mennesker som human ressources, så ville der måske ikke være så mange prostituerede eller så mange mænd, der følte sig fristet til at besøge dem.
Men under alle omstændigheder burde vi klargøre for os selv, når vi som samfund ønsker at lovgive og forbyde, hvad vi helt nøjagtigt mener med, at vi ikke ønsker, at nogle mennesker havner i jobs, hvor de bliver udnyttet for penge.
Thomas Dam Olsen er cand.mag.hist.