Det kinesiske styre i Beijing har besluttet, at Tibet hvert år den 28. marts skal fejre, at det kinesiske militær besejrede Dalai Lama og hans ‘oprørere’ for 50 år siden.
Kan en besættelsesmagt påføre et annekteret land større ydmygelse, end at påtvinge det at gøre datoen for dets besættelse til national festdag?
Markeringen af Tibets endeligt kaldes af styret i Beijing for “dagen hvor slaver blev befriet”. Hvad bliver det næste. Skal massakren på Den Himmelske Freds Plads den 4. juni 1989 danne grundlag for “dagen hvor 1.000 studerende fandt fred”?
Tibet var en selvstændig stat indtil den kinesiske invasion i 1951.
Den 10. marts 1959 begyndte en folkerejsning af frygt for, at kineserne skulle bortføre Dalai Lama. Den 17. marts 1959 flygtede Dalai Lama til Dharamsala i Nordindien, hvor han dannede den tibetanske eksilregering. Efter nogle dages blodige kampe mistede Tibet den sidste rest af selvstyre den 28. marts 1959.
Tibetanerne er blevet forfulgt for fredeligt at udtrykke deres religion og politiske meninger, nægtet basale menneskerettigheder og udsat for vilkårlige henrettelser, tortur og fængsling. De kinesiske overgreb har kostet mere end én million tibetanere livet og medført ødelæggelse af over 6.000 klostre.
Alligevel har ingen andre som Dalai Lama stået for fredens budskab og ført en fredelig politik for en selvstyreordning, hvorfor han modtog Nobels fredspris i 1989. Den 31. maj i år kommer han til Danmark for at tale om “fred gennem indre fred”.
Kineserne har kørt en kampagne mod tibetansk kultur, religion og identitet. Den ensidige kinesiske udnyttelse af Tibets ressourcer har medført en begyndende økologisk katastrofe, som truer store dele af Asien. Kun en eller anden form for selvstyre vil effektivt kunne stoppe denne udvikling.
Den igangværende historieomskrivning må anses for en uansvarlig provokation, som vil afstedkomme yderligere spændinger mellem tibetanere og kinesere. Den nye festdag vil blive markeringen af besættelse og ikke befrielse.
Kineserne har ikke hidtil vist den store vilje til dialog om en varig løsning på Tibets situation, men vil ikke i det lange løb kunne undslå sig dette. Drømmen om frihed vil altid bestå.