Det helt store hjul i den politiske danmarkshistorie drejede i går et hak, da Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) i går præsenterede et fælles udspil op til forhandlingerne om den kommende skattereform.
Sammen fremlagde de to partiledere ni overordnede principper, som partierne går sammen til skattemini-ster Kristian Jensens (V) forhandlingsbord med. Og begge understreger de, at S og SF nu står last og brast om skattepolitikken - også efter, at skattereformen er gennemført.
“Det er historisk, at vi på så vigtigt et område har talt os frem til nogle fælles prin-cipper på skatten - for det er skattepolitikken, der lægger rammerne for, hvilken øko-nomisk politik, vi vil føre i fællesskab i fremtiden,” siger Helle Thorning-Schmidt - mens Villy Søvndal betegner det som “den nok største alliance i oppositionen, der har været i Danmark i hvert fald de sidste syv-otte år.”
De eneste konkrete tal i udspillet er forslagene om at hæve pensionstillægget med 1.000 kr. om måneden og at sænke taksterne for kollektiv trafik med 20 procent. Ellers er oplægget først og fremmest overordnede overskrifter for, hvordan skattereformen ifølge de to partier skal skrues sammen.
“Den kommende skatte-reform skal være grøn, socialt ansvarlig og fuldt finansieret. Det vil vi være garanter for i forhandlingerne - og vi agter at blive ved forhandlingsbordet lige længe,” siger Helle Thorning-Schmidt.
Begge partier vil hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat “mar-kant”. Men selve skattepro-centen i toppen skal der ikke røres ved. Og de fleste lempelser skal komme de lavestlønnede grupper til gode - bl.a. i form af lavere bundskat, højere beskæftigelsesfradrag og særlig kompensation til overførselsindkomster, når de grønne afgifter stiger.
Samtidig vender både Thorning og Søvndal sig mod enhver tanke om at medregne de såkaldte dynamiske effekter af skattelettelserne, når pengene til skattereformen skal findes.
” Vi er gammeldags og si-ger, at skattereformen skal finansieres krone for krone. Det er fint, hvis der er dynamiske effekter - men de penge kan først bruges til velfærd eller til den langsigtede finansielle holdbarhed, når de er der,” siger Thorning.
Heller ikke regeringens argumenter om, at skattelet-telserne kan være med til at øge arbejdsudbuddet, har de to partiledere meget tilovers for. I stedet peger de på de kommende trafikinvesteringer og andre massive offentlige investeringer som det, der for alvor vil sikre mere gang i hjulene og dermed flere penge til velfærd.
Både regeringspartierne og Dansk Folkeparti hæftede sig i går ved, at Socialdemo-kraterne “nu har deponeret deres handlefrihed ved So-cialistik Folkeparti”, som DF’s næstformand Kristian Thulesen Dahl formulerer det.
Vurderingen hos de radikale er derimod, at Søvndal mod muligheden for at fremstå ansvarlig har deponeret indflydelsen hos S.
Også R var inviteret med til “musketereden” om skat-ten, men sagde nej tak.
“Vi har vort eget forslag. Det er det, vi er gået til valg på, og det er vores politik. Derfor gav det ikke rigtig mening for os at være med,” siger skatteordfører Niels Helveg Petersen til Ritzau.
Alligevel peger politisk kommentator Niels Krause-Kjær på de radikale som torsdagens store taber på Christiansborg.
“Den klassiske akse mellem S og R, som har båret igennem lange, ubrudte perioder i dansk politik, er meget svær at få øje på i dag. Det er historisk, at det helt entydige alternativ til en borgerlig regering er S og SF. Det har været undervejs igennem længere tid, men nu er det for alvor fasttømret,” siger han.
Ifølge Krause-Kjær er det bare et spørgsmål om tid, før S endegyldigt peger på en S/SF-regering som målet for det næste valg:
“Hvis ord og gerning skal hænge sammen, så er man også nødt til at sige det med ord på et tidspunkt.”
Dét ønskede Helle Thor-ning-Schmidt ikke i går - men hendes opbakning til SR-samarbejdet var heller ikke glødende.
“Der er ingen nye meldin-ger på det. Det vil altid være attraktivt for Socialdemo-kraterne at få de radikale med i en regering,” sagde hun.