Hvis Danmark kommer med i euroen, vil mulighederne for at vælge mellem forskellige former for valutakurspolitik gå tabt. I forbindelse med den nuværende fastkurspolitik er der tale om en fastkurs i forhold til euroen, og det er værd at bemærke, at knap halvdelen af den danske udenrigshandel er bundet op på eurozonen, mens den anden halvdel er knyttet til lande under for denne. Derfor har det stor betydning, hvordan kursen på euro udvikler sig i forhold til kursen på valutaer, der tilhører lande, Danmark i øvrigt handler med.
Fastkurspolitikken i forhold til euroen har sine rødder i den fastkurspolitik i forhold til den tyske D-mark, Schlüter indførte i 1982.
Ser man på sammensætningen af den danske udenrigshandel, medførte bindingen til D-marken, at der i virkeligheden skete en revaluering af kronen, hvor den effektive kronekurs steg betragteligt - til skade for den danske konkurrenceevne med stort betalingsbalanceunderskud og stor arbejdsløshed til følge. Arbejdsløsheden kulminerede med 350.000 arbejdsløse eller 12,4 pct. af arbejdsstyrken på årsbasis, hvorved den andel af arbejdsstyrken, der på årsbasis var arbejdsløs, var den største nogen sinde i Danmarks historie.
Ved et dansk medlemskab af euroen vil der foreligge en betragtelig risiko for, at udviklingen i eurokursen samlet det vil forringe den danske konkurrenceevne i forhold til vore samhandelspartnere uden for eurozonen, og dette kan føre til en betydelig stigning i arbejdsløsheden - ud over den stigning, der måtte følge i finanskrisens kølvand.
Er vi først blevet medlemmer af euroen, fanger bordet. Uden for euroen kan vi vælge mellem forskellige former for valutakurspolitik, og bl.a. ligesom England og Sverige vælge en flydende valutakurs.
Faktisk har vi de seneste måneder oplevet en svag antydning af de problemer, et dansk medlemskab af euroen kan give. Eurokursen - og dermed kursen på den danske krone, der følger euroen - er steget i forhold til den svenske krone, hvorved den danske konkurrenceevne i forhold til Sverige er blevet forringet. Det har allerede medført, at detailomsætning - ikke mindst i julemåneden - til skade for dansk økonomi og beskæftigelse er flyttet fra Danmark til Sverige.
Eurotilhængere har påpeget, at faldet i den svenske kronekurs har ført til prisstigninger, fordi importvarer er blevet dyrere. Og det er også rigtigt, at den svenske inflation i løbet af 2008 er steget til 3,4 pct. - hvilket er nøjagtigt det samme som den danske.
For en inflation på 3,4 pct. har Sverige med sin flydende kurs opnået en rente, der er lavere end både den danske og eurozonens, og Sverige har opnået en forbedring af sin konkurrenceevne. For en inflation på 3,4 pct. har Danmark med fastkurspolitikken opnået en væsentlig højere rente end i Sverige og i eurozonen samt en forringelse af konkurrenceevnen. Denne opgørelse viser naturligvis kun et øjebliksbillede, men den illustrerer, hvor grueligt galt det kan gå, hvis Danmark gennem euromedlemskab, opgiver sine muligheder for at skifte valutakurspolitik.
Ole Thorbek er cand.phil. i samfundsfag og arbejder i en udviklingsafdeling i et boligselskab med boligsociale problemstillinger