Med kampråb og trommeslag fra Amazon-regionens folkeslag indledtes dette års World Social Forum med, at over 100.000 demonstranter gik gennem Beléms gader. Dagen efter fulgte ikke mindre end fem latinamerikanske præsidenter trop og talte i byens ‘Hangar-hal’. Så var der varmet op til samtalerne i de mange workshops og seminarier, der var tilrettelagt på det store universitetsområde i byens udkant.
“I Amazon-regionen, som vi også kalder ‘verdens lunger’, lever vi meget tæt med naturen. Men regionen er også meget sårbar. Vi er med den aktuelle multidimensionale krise bekymret for balancen, først og fremmest i forhold til klimaet,” lyder det fra en af de frivillige på forummets første dag.
Hovedparten af deltagerne kom i år fra Latinamerika; aktivister, akademikere og interesserede i øvrigt, sådan som forummet oprindelig er tænkt. Hertil kommer organisationer og netværk. Byen Belém - med borgmesteren i spidsen - provinsen Para, og Brasiliens turistministerium var sponsorer for dette års WSF sammen med en lang række organisationer som Action Aid, Oxfam og Christian Aid.
Som ved de tidligere sociale fora, som har fundet sted siden 2001 - det første var også i Brasilien, i byen Porto Alegre - bestod indslagene i Belém af alt fra udstillinger til salgsboder, seminarer og workshops. Opdelt i 11 temaer, var der 26.000 aktiviteter fordelt over fem dage.
“Vi mener, at enhver tale om en fælles vision, der forholder sig til klimakrisen som udgangspunkt, må have et krav om klimaretfærdighed og med en radikal nytænkning af den udviklingsmodel, vi hidtil har kendt,” lyder det fra en gruppe af lokale unge aktivister.
En vigtig del af de sociale fora er mødet med lokalbefolkningen. De mange indlogeringer i private hjem og mødet med byens handlende og på restauranter osv. betyder, at der knyttes mange bånd. Også i år var der desuden etableret en international ungdomsteltlejr, der emmede af sit helt eget liv.
De sociale fora er for de internationale civilsamfunds netværk blevet et samlingssted for information og koordination. Et af de netværk, der står for koordineringen, er ‘Our World Is Not For Sale’.
“Vi vil skabe synergi mellem regionale og globale netværk og bevægelser inden for de temaområder, hvor der i dag er krise, dvs. det finansielle system, fødevarer, energi, klima, det sociale, vand mv. Der er behov for, at vi får et fælles sprog for kriserne,” siger en af aktivisterne bag netværket.
For den enkelte deltager kræver det sin mand eller kvinde at sammensætte og gennemføre et fornuftigt program. Men regnen, der kommer styrtende hver dag på denne årstid, og fristelserne fra de mange boder kan ødelægge dagsplanen og formen. Så der må ofte vælges til og fra i løbet af dagen, hvis man skal udnytte de mange valgmuligheder i programmet.
Emnerne spænder vidt. Fra meditationsteknikker til USA’s militære udvikling. Fra initiativtagere som socialdemokraternes Global Progressive Forum til den internationale bondebevægelse i Via Campesina. Også kvindebevægelsen er rigt repræsenteret.
“Jeg er meget bekymret over den oprustning, vi er vidner til over hele verden,” siger en deltager fra Svenska Kvinnors Vänsterförbund.
“Kun på det militære område har USA sin dominans intakt og jeg frygter, at den let vil kunne misbruges til at fastholde deres dominans på andre områder,” fortsætter hun.
For en deltager fra Kenya er det indlysende, at USA’s udbygning af det militære engagement skal bruges til at opnå kontrol over naturressourcer, ikke mindst i Afrika. I et større perspektiv kan USA’s militære udbygning kun være vendt mod Kina, udtaler kenyaneren.
Marie, 20 år, kommer til sit første WSF sejlende fra Colombia, hvor hun arbejder som frivillig for organisationen International Peace Observatory og er ‘ledsager’ for bondebevægelsen. Herved bidrager hun til opretholdelse af fred i et lokalområde.
“Jeg er taget til WSF for at få inspiration og for at fordybe mig i studiet af de globale sammenhænge.”
Med et lille rødt flag med tre gule prikker går Phillipp rundt på universitetsområdet. Phillipp er tysker, men med en fortid på Christiania og derfor dansktalende.
“Jeg er teatermand pt. bosat i São Paulo, og jeg er på WSF for at lære mere om de mange udtryk, som de undertryktes teater har her i Amazon-regionen. Når jeg vender tilbage til Tyskland, bliver det for gennem teatret at bidrage til bevidstgørelse om magtforholdene i det globale samfund.”
Fra København kommer Stine, som sammen med en australsk veninde har sat en workshop op for at planlægge aktiviteter og mobilisere aktivister til at deltage i et alternativt forum i forbindelse med FN klimakonferencen i København til december.
“Vi har kontakt med aktivister i 25 lande, som er i gang med at mobilisere i deres lande op til klimakonferencen. Vi har ikke tillid til de markedsbaserede løsninger på klimaproblemet. Der skal investeres i samfundskontrolleret ny energi og sættes stop for overproduktion og overforbrug,” siger Stine.
I en af udskænkningsboderne kommer jeg i samtale med en brasilianer fra bondebevægelsen. For ham handler det om at gennemføre strukturreformer, lige fra landreformer lokalt til reformer i de internationale institutioner.
“Vi må forstå sammenhængene globalt, så vi ved, hvor vi skal sætte ind strategisk. Ellers kan vi komme til at bruge hele livet på at samle papir i grøftekanterne,” ræsonnerer han.
En ældre amerikansk kvinde gør opmærksom på, at samtidig med, at vi må arbejde på at gennemføre strukturreformer, må vi som sociale entreprenører også arbejde for en ny social og solidarisk økonomi., der bl.a. er baseret på bæredygtighed.
På en workshop om den multidimensionale krise er bestræbelsen at nå frem til en dybere forståelse af krisens karakter i dag.
“Det er påfaldende, at så mange mekanismer og forhold omkring finans og økonomi fremstår som evige sandheder,” udtaler en marokkaner.
“Eksempelvis har bankerne og deres rådgivere fejlagtigt kunnet fremstå som små orakler med patent på evige sandheder. Den logik må brydes. Vi kan ikke bruge de samme tankesæt og værktøjer, som netop har ført os ud i krisen,” siger han.
En ung argentiner følger op:
“Hele perioden med nyliberalisme med dens markedsgørelse og hele perioden med USA’s dominans i de internationale institutioner fra krigens tid er slut.”
En paneldeltager præciserer:
“Kapitalismen har været ude i mange politiske og økonomiske kriser. Men det, der gør denne krise til noget helt særlig er, at vi med vores levevis i de vestlige lande har bevæget os ud over planetens formåen. Vores viden har mere og mere bevæget sig i retning af, hvad markedet havde behov for. Det aller meste af det, der nu bliver foreslået som kriseløsninger, f.eks. omkring grøn teknologi, bryder ikke med den dominans.”
Et indlæg om civilisationskrise bliver afbrudt af et voldsomt regnskyl.
På sidstedagen for det sociale forum er ikke mindre end 22 tematiske netværk nået frem til udtalelser, afstemt med deltagerne. Udskudt som følge af yderligere regnskyl læses udtalelserne op på stadion fra den store scene, hvor der tages afsked og nye initiativer annonceres, således et Makedoniens Sociale Forum.
For mange af deltagerne i WSF bliver aktiviteterne i 2009 ‘On the Road to Copenhagen’.
“Klimaspørgsmålet kan ikke isoleres til temperaturmåling og vandmængder, men er filtret ind i mange samfundsspørgsmål. Derfor hænger kriserne sammen og der er behov for, at vi finder mere samlede svar på krisen og dens mange udtryk,” siger Stine fra København.
Allerede i slutningen af marts er der kaldt til stor demonstration i London, når G20 landene skal søge at finde deres løsning på den finansielle krise og præsident Obama vil skulle træde i karakter i et internationalt forhandlingsmiljø.
Men med eller uden Obama:
“En anden verden er mulig … og nødvendig!”, lød det i nogle dage fra Belém i Brasilien.