Med en arbejdsløshed, der skyder hastigt i vejret, konkurser, der mangedobles, og børser ude i frit fald, kunne det ved første øjekast forekomme som en fornuftig disposition at sætte kampen mod klimaændringer på standby og investeringerne i et mere bæredygtigt miljø i venteposition. Derved ville vi imidlertid gøre os skyld i en katastrofal fejltagelse, som ikke blot vil have umiddelbar følgerne, men kan få vidtrækkende konsekvenser i generationer fremover.
Snarere end at belaste en allerede overanspændt økonomi, er miljøinvesteringer tværtimod lige præcis det, der er brug for at få folk i arbejde igen, få ordrebøgerne fyldt op og hjælpe økonomierne til at genvinde sundhed og styrke.
Tidligere blev bekymring for miljøet anset for noget af en luksus. I dag er den en uomgængelig nødvendighed - en erkendelse, som er dæmret for nogle, men endnu langt fra af alle økonomiske chefarkitekter. En stor del af præsident Barack Obamas 825 milliarder dollar store stimulanspakke til USA omfatter et løft til den vedvarende energi, klimarigtige isoleringer af en million husstande samt en opgradering af landets ineffektive elnet. Sådanne investeringer vil kunne generere, anslås det, hele fem millioner nye green collar-job, give en saltvandsindsprøjtning til bygge- og maskinindustrien, og bringe USA i front i de lige så vitalt vigtige bestræbelser for at modvirke klimaændringer og opnå energisikkerhed.
Sydkorea, som for første gang i fem år, er ved at miste arbejdspladser, har også indset nødvendigheden af at anlægge et grønt perspektiv i dystre økonomiske nedgangstider. Præsident Lee Myung-Baks regering har således planer om at bruge 38 mia. dollar på at hyre arbejdskraft, der skal rydde op i fire store floder og reducere katastroferisici ved at bygge dæmninger og vandrensningsanlæg.
Andre elementer af Lees plan omfatter opførelse af et miljøvenligt transportnetværk, såsom højhastighedstog og hundredvis af kilometer cykelsti, hvortil kommer et projekt om at generere energi ved hjælp af metan fra lossepladser. Hans miljøpakke omfatter også investeringer i udvikling af hybridkøretøjsteknologier.
Lignende beskæftigelsesfremmende ‘grønne New Deal’-pakker er under udformning i Kina, Japan og Storbritannien. Disse initiativer er for øvrigt lige så relevante for udviklingsøkonomier i henseende til jobskabelse, bekæmpelse af fattigdom, og skabelse af nye muligheder i en tid med stadig mere usikre råvarepriser og eksportmuligheder.
I Sydafrika har det statsstøttede Working for Water-initiativ, der beskæftiger flere end 30.000 mennesker, heriblandt kvinder, unge og handicappede - også øjnet nye muligheder i krisen. Sydafrika bruger i omegnen af 60 millioner dollar om året på at bekæmpe invasive fremmede planter, der truer det hjemmehørende dyreliv, vandforsyningen, foruden flere af de væsentligste turistattraktioner og landbrugsarealer.
Dette indsats tænkes at udvidet: Planen er at høste mere end 40 millioner tons af de invasive fremmede planter med henblik på at bruge disse som biobrændstof. Det anslås, at man denne vej kan producere 500 megawatts elektricitet, svarende til to procent af landets elbehov, og samtidig skabe over 5.000 nye arbejdspladser.
Det står således klart, at flere lande nu opfatter miljømæssige investeringer i infrastruktur, energisystemer og økosystemer som nogle af de bedste tiltag til økonomisk genopretning. Andre stiller sig dog mere skeptiske over for de potentielle afkast fra investeringer i som udplantning af flere skove, der kan opsuge mere CO2 eller i vedvarende energi til de 80 procent af afrikanerne, der ikke har adgang til elektricitet. Atter andre savner simpelt hen viden, om hvordan de bedst kan følge trop.
På mandag vil FN’s Miljøprogram Program indkalde nogle af verdens førende økonomer i hovedkvarteret i New York. En strategi for et Grøn Global New Deal, som er skræddersyet til de forskellige nationale udfordringer, vil her blive konkretiseret med henblik på at hjælpe verdens ledere og ministre til at udforme stimulanspakker, der kan blive effektive på flere fronter.
Den Grønne Globale New Deal, som UNEP lancerede som et nyt begreb i oktober 2008, er et program, der er afpasset til de aktuelle økonomiske trængsler. Brugt med omtanke vil disse stimulanspakker kunne udløse vidtrækkende og transformative tendenser, der kan berede scenen for en mere bæredygtig og presserende tiltrængt Grøn Økonomi for det 21. århundrede.
De billioner af dollar, der er blevet mobiliseret for at løse de nuværende problemer, og de yderligere billioner af investorers dollar, der er på vej, repræsenterer en ny mulighed, der var utænkeligt for bare et år siden: Chancen for at sætte en mere ressourceeffektiv og gennemtænkt kurs, der kan løse problemer lige fra klimaændringer og knaphed på fysiske ressourcer, herunder vandmangel, til tabet af biodiversitet.
At blindt pumpe de aktuelle hjælpepakke-milliarder ind i forældede industrier og opbrugte økonomiske modeller vil være at kaste gode penge efter dårlige og samtidig pantsætte vore børns fremtid. I stedet må de politiske ledere skal bruge disse uventede nye midler investere i innovation, fremme bæredygtige virksomheder, og fremme nye former for anstændig, langvarig beskæftigelse.
Achim Steiner er chef for FN’s Miljøprogram
© Project Syndicate og InformationOversat af Niels Ivar Larsen