Slut med badeforhæng i svømmehallen. Slut med en fridag under ramadanen. Slut med halalkød i skolekøkkenet.
Står det til Dansk Folkeparti, skal det i det hele taget være slut med, at folkeskolen tager hensyn til den gruppe muslimske elever, der kræver særlige foranstaltninger eller hensyn i skolen.
I dag fremsætter partiet et beslutningforslag, der vil forbyde alle former for religiøs hensyntagen særligt til islam, men også til andre trossamfund end kristendommen. Reglerne på området er for uklare, og der er behov for, at Folketinget hjælper skolerne, mener Dansk Folkepartis uddannelsespolitiske ordfører Martin Henriksen:
“Halalkød og badefaciliteter er noget, man engang har sagt ja til, fordi ingen andre tager skade af det. Sådan har det ene særhensyn taget det andet, og nu tør ingen sige, hvor grænsen går,” siger Martin Henriksen.
Specifikt nævner lovforslaget badeforhæng ved omklædning og badning, halalkød i offentlige institutioner og fridage under ramadanen, som hensyn, der skal forbydes fremover. Desuden forslås det, at regeringen gennemgår samtlige offentlige hjemmesider, pjecer og lignende for at se, om der er steder, hvor staten opfordrer til religiøse særhensyn.
Hvis forældrene ikke formår at følge reglerne, skal skolen kunne bruge sanktioner, foreslår DF. Det kunne være, hvis elever møder op på fastende mave under ramadanen, forklarer Martin Henriksen:
“Lærerne skal forpligtes til at forklare forældrene, at det ikke er hensigtsmæssigt at sende sine børn i skole på tom mave. Hvis dialogen ikke virker, så kan man bortvise eleverne.”
Forslaget er målrettet muslimske elever, og det vil ikke påvirke mulighederne for at bede fadervor eller synge salmer på skolerne, understreger Martin Henriksen. Den danske kultur og religion skal prioriteres over andre kulturer, mener han og vurderer, at forslaget kan gavne integrationen:
“Vi skal integrere de her mennesker ind i det danske samfund. De skal ikke bare kunne læse og skrive dansk, men de skal også have kulturen med, og derfor må de opgive dele af deres egen,” siger.
I dag er der ifølge Martin Henriksen så store problemer med religiøse elever, at det spænder ben for “dem som gerne vil integreres”:
“Vi belønner dem, der gør det forkerte, og straffer dem, der gør det rigtige. Der er år efter år børn, som udsættes for religiøs mobning, fordi de ikke er gode nok muslimer,” siger han og kritiserer de andre partier og regeringen for ikke at have gjort det godt nok.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har flere gange nægtet at lovgive omkring den slags, og han afviser også Dansk Folkeparti denne gang:
“Jeg er hverken minister for badeforhæng, tørklæder eller leverpostej. Det her er noget, man afgør lokalt,” repeterer Bertel Haarder.
Martin Henriksen mener dog, at klare regler kunne spare skolerne for at bruge tid og ressourcer på at diskutere, hvilke særhensyn de skal tage, forklarer han. Det er sund fornuft, mener han:
“De må godt være forskellige, de må godt have deres religion og deres små finurligheder, men det skal bare foregå inden for de her rammer,” siger han, og mener skoleledere og lærere vil opfatte det som en stor hjælp.
Men Socialdemokraternes ordfører Christine Antorini tager kraftigt afstand fra forslaget, som dermed ikke får meget opbakning i folketingssalen:
“Det viser det værste af DF, fordi det er et ensidigt angreb mod muslimer. Det er diskriminerende og generaliserende,” siger hun og kalder det for “den sædvanlige hetz”.