Der er en vis monotoni over pressemeddelelserne fra vindmølleproducenten Vestas’ kontor i Kina: “Vestas modtager stor ordre til Kina,” lød overskriften den 4. januar sidste år”.
“Vestas modtager 100 megawatt ordre i Kina,” var meldingen den 27. juni.
“Vestas får ordre på 40 megawatt i Kina” - 4. august.
Vestas får ordre på 48 megawatt i Kina - 21. august
“Vestas modtager ordrer på 116 stk V52-850 kilowatt-møller i Kina” - 16. oktober
Ordre på 100 megawatt i Kina - 29. december
“Nye 100 megawatt-ordrer til Kina” - 31. december 2008.
Frem til udgangen af sidste år var der opstillet 1.524 Vestas-møller i Kina med en kapacitet på lige så mange megawatt. Af konkurrencemæssige grunde oplyser Vestas ikke hvor mange flere møller, der er bestilt og på vej, men kineserne synes at ville købe alt, hvad Vestas kan producere og mere til.
Den vestjyske virksomhed åbner snart en ny vindmøllefabrik i Indre Mongoliet, hvor udbygningen foregår allermest hidsigt lige nu, og to andre kinesiske fabrikker er også på vej. Vestas medarbejderstab skal udvides fra 1.800 medarbejdere i dag til over 3.000, inden året er gået.
Men Vestas - stadig størst i verden - er hverken alene eller størst i Kina. Også andre internationale mølleproducenter sælger, bygger og tjener store penge der. Danske Siemens Wind Power er med i Kina, spanske Gamesa er der, amerikanske General Electric Wind, indiske Suzlon. Men størst af alle på det kinesiske marked er i dag kineserne selv. Der er omkring 35 vindmøllefabrikanter i Kina og over 100 underleverandører, der leverer komponenter, knowhow og serviceydelser. Firmaet Goldwind, der har hovedsæde i Xinjiang-provinsen, er den største med i dag omkring 35 pct. af det kinesiske marked og en fordobling af omsætningen hvert år i otte år.
Goldwind sælger møller på op til 1,5 megawatt og er ved at udvikle nye, næsten dobbelt så store modeller, der kan konkurrere med det største og bedste fra f.eks. Vestas. Goldwind er i dag den 10. største mølleproducent i verden. Nr. 11 - selskabet Sinovel - er også kinesisk.
“Det meste af vor teknologi kommer fra Tyskland. Men i dette års første halvår købte vi det firma, der har lært os tingene. Det har løst problemet med forskning og udvikling. Nu vil vi begynde at sælge oversøisk,” sagde en ledende Goldwind-medarbejder til The Guardian sidste år.
For få måneder siden meddeltes det så, at Goldwind har eksporteret sine første seks vindmøller - til Cuba - og er i forhandlinger med mulige købere i Pakistan, Philippinerne og Sydkorea. En anden af de ekspansive kinesiske producenter, virksomheden Mingyang, er ved at øge sin fremstillingskapacitet til 1.000 møller årligt og har eksporteret de første møller til det amerikanske elselskab GreenHunter Energy i Texas.
“Mingyang er p.t. det eneste kinesiske selskab med tilladelse til at eksportere vindmøller til USA, og GreenHunter håber at importere så mange som 200 af dem de kommende år,” skriver det amerikanske selskab i en pressemeddelelse.
Li Junfeng, generalsekretær for den kinesiske sammenslutning af vedvarende energi-industrier CREIA, besøgte for nylig København for at fortælle om den eksplosive udvikling.
“I 2009 vil kinesiske selskaber begynde at bevæge sig ind på de britiske og japanske markeder for vindmøllekomponenter,” siger Li Junfeng.
Han understreger, at det dog primært er det umættelige kinesiske marked, det handler om.
Afhængigheden af klima- og miljøbelastende kul og af olie fra bl.a. Mellemøsten får de kinesiske myndigheder til at sætte alle sejl til for at bane vej for omstillingen til et grønnere energisystem.
Den kinesiske vindmøllekapacitet fordobledes i 2008, ligesom den gjorde det de tre forudgående år. Udbygningstakten svarer til én ny, større mølle i timen.
“I 2009 forventes den nyinstallerede kapacitet at blive fordoblet igen, hvilket vil svare til en tredjedel eller mere af den samlede ny kapacitet installeret i verden dette år,” forudser Li Junfeng.
Den kinesiske regerings mål var at have installeret 10.000 megawatt i 2010, men allerede med udgangen af 2008 havde man nået 12.200 megawatt.
“Det er rimeligt at forvente en samlet installeret kapacitet på 25-30.000 megawatt eller endog mere i 2010,” mener Li Junfeng, der angiver 80-150.000 megawatt som realistisk mål for kinesisk vindkraft i 2020.
Det svarer til 10 pct. af Kinas samlede elproduktionskapacitet og er i samme størrelsesorden som den globalt installerede vindmøllekapacitet i dag eller 10 gange Danmarks nuværende elkapacitet i fossile kraftværker, vindmøller etc.
Midt i dette århundrede er Junfengs vision at nå 600.000 megawatt, hvad der vil gøre vindkraften til den tredjestørste kilde til elproduktion i Kina, næst efter termiske kraftværker med fossilt brændsel eller biomasse samt vandkraft.
De mange tal, der kommer ud af Kina, er overvældende,
“Det er enormt, enormt, enormt. Men det er endnu ikke forstået af den øvrige verden,” sagde generalsekretær for det globale vindkraftråd, GWEC, Steve Sawyer for et halvt år siden. Og det er næppe rigtig forstået i dag.
Den internationale presses energi- og klimahistorier fra Kina fokuserer fortsat på, at det store rige i midten stadig åbner flere nye CO2-forurenende kulkraftværker om ugen og stritter imod forpligtelser i en kommende global klima-aftale. Begge dele er rigtigt - tre fjerdedele af Kinas elforbrug er f.eks. fortsat baseret på kul, Kina brænder fortsat en tredjedel af verdens årlige kulforbrug, og Kinas CO2-udledninger er fortsat stigende - men det er samtidig en kendsgerning, at Kina har indledt et rasende kapløb for at stille om til en grønnere energisektor. Inden udgangen af 2011 skal der lukkes ineffektive, stærkt klimabelastende kulkraftværker med en samlet kapacitet på 31.000 megawatt for at blive erstattet af mindre forurenende kulkraftværker eller alternativer som vind.
Kina med dets 1,3 mia. indbyggere har stadig lang vej igen. Vindkraften dækker fortsat en meget ringere andel af landets elforsyning, end tilfældet er i Danmark. Men hvor vækstraten for vindmøller i Danmark sidste år var ca. nul, var den i Kina over 100 pct.