“Sony-studierne?” spørger taxachaufføren, da jeg giver ham adressen.
“Nej, Brave New Films,” svarer jeg.
Det har han aldrig hørt om.
Brave New Films bor da næsten også i bogstaveligste forstand i skyggen af giganten Sony, på den anden side af Culver Boulevard i Los Angeles.
Sony-studierne er et gigantisk kompleks. En by i byen, med egen infrastruktur og eget liv. Sammen med de andre store studier, der udgør knudepunkterne i L.A.’s underholdningsindustri, pumpes der film, serier, underholdning, drømme og stjerner ud til selv klodens fjerneste afkroge.
Brave New Films, på den anden side af gaden, er derimod blot en lille busk i den vildtvoksende, mangfoldige medieunderskov.
Brave New Films adskiller sig dog ikke kun på størrelsen fra Sony, men er i det hele taget en sær plante sammenlignet med de fleste andre film- og tv-produktionsselskaber i Los Angeles. Brave New Films havde f.eks. i 2008 en omsætning på 1,4 mio. dollars, men sælger ikke noget.
Også udefra står Brave New Films nuværende domicil i skærende kontrast til mastodonten på den anden side af gaden. Et undseligt hvidt etplanshus, med en sort låge ud til gaden. Indenfor bliver jeg mødt af executive director, Jim Miller, som sammen med grundlæggeren, instruktøren Robert Greenwald, leder virksomheden, der har 50 ansatte.
Historien om Brave New Films begynder med Greenwalds socialt indignerede, dokumentarfilm. Hans motivkreds minder på mange måder om den i Europa mere kendte kollega Michael Moore: At sætte billeder på og fortælle historier om skurke, der gør eller har gjort noget forkert, med en klar appel til publikums sociale indignation.
Med Greenwalds tredje film Wallmart - the High Price of Low Cost fra 2005, ændrede hans virke karakter fra blot at instruere dokumentarfilm til at egentlig kampagneaktivitet; et skift, der har afstedkommet beskyldninger mod Greenwald for at være propagandist.
Brave New Films allierede sig med en lang række interesseorganisationer, såsom fagforeninger, lokale organisationer m.fl., og fik via dem adgang til store netværk. Netværkerne blev udnyttet til at organisere såkaldte house screening, hjemmevisninger, rundt omkring i landet. Her kunne deltagerne blandt andet få udleveret en handlingsguide med konkrete forslag til ting, de kunne gøre i forhold til Wallmart-kæden, og de problemstillinger som Robert Greenwalds film satte fokus på.
Alliancerne med relevante interesseorganisationer og græsrødder vedligeholdes og udbygges stadig. Jim Miller beskriver Brave New Films rolle i forhold til stemmer i civilsamfundet som en forstærker af budskaberne.
Da Robert Greenwald og Brave New Films skulle i gang med at producere filmen Iraq for Sale - the War Profiteers fra 2006, havde man akkumuleret en liste på 150.000 emailadresser fra de første film. Med listen kunne Greenwald og hans firma kontakte netværket og fortælle, at de var i gang med en ny film og opfordre folk til at støtte filmen økonomisk, mod at de fik deres navn på rulleteksterne.
Derudover blev ideen med visninger i private hjem, på arbejdspladser og i medborgerhuse yderligere systematiseret. Den direkte adgang til publikum, og den effektive markedsføring, tjente samtidig som distribution af dvd-kopier af filmene. I forbindelse med Iraq for Sale blev der gennemført omkring 7.000 visninger over hele USA.
I alt 3.000 personer donerede mellem fem og 50.000 dollar hver, og det lykkedes at indsamle 300.000 dollar til finansieringen af Iraq for Sale.
Vi har sat os på Jim Millers kontor. Han fortæller, at de efter Iraq for Sale skiftede fokus fra det lange dokumentarfilmformat til i stedet at fokusere på nettet og korte formater. I dag producerer Brave New Films videoer på tre-fem minutter, der er frit tilgængelige på blandt andet YouTube.
Det strategiske valg om at skifte format er enkelt: De korte film er hurtigere at producere, og dermed er det muligt for selskabet at adressere en bredere vifte af politiske temaer.
Den egentlige drivkraft bag aktiviteterne er fortsat ønsket om et mere retfærdigt USA. Valget af platforme og kanaler er blot tilpasset en ny medievirkelighed.
Jim Miller forklarer, at Brave New Films opererer med en dobbelt bundlinje, hvor social bevægelse er mere vigtigt end økonomisk overskud: Det primære mål er at skabe politisk forandring gennem organisering, mobilisering og påvirkning af mainstreammediernes narrativer.
De korte film er centrale elementer i egentlige kampagner for udvalgte politiske temaer. For tiden handler de blandt andet om krigen i Afghanistan og bølgen af tvangsauktioner oven på den økonomiske krise.
Listen over emailadresser er gennem årene vokset til 1,3 mio. navne. Når der lanceres en ny kampagne og lægges nye film på YouTube, aktiveres listen. Henvendelserne til folk på listen ledsages med en opfordring til at videresende indholdet og at donere penge til Brave New Films. Ca. 15.000 personer donerer penge i forbindelse med disse henvendelser, og i alt 15 procent af virksomhedens omsætning kommer fra donationerne. Resten er altovervejende større støttebeløb fra fonde og rige enkeltpersoner. Salg af dvd’er udgør blot to procent af Brave New Medias omsætning.
Udover spredningen via email, YouTube og Facebook og gennem alliancer og netværker har Brave New Films også en afdeling for strategi og presse, der forsøger at skabe medieopmærksomhed omkring kampagnerne. De orienterer sig både mod gamle og nye medier - mod New York Times og Huffington Post.
Topprofessionelt traditionelt pressearbejde og fokuseret bearbejdning af blogosfæren.
Under efterårets præsidentvalgkamp var Brave New Films særdeles aktive med en serie af korte film om The Real McCain. En af filmene, McCains Mansions, var medvirkende til at rejse spørgsmålet om, hvor mange huse John McCain egentlig ejede.
Brave New Films stod også for distributionen af Michael Moores bidrag til valgkampen, filmen Slacker Uprising, der kunne downloades gratis fra bravenewfilms.org
Jim Miller giver mig en guidet tur rundt i Brave New Films to bygninger, begge lave, haciendalignende huse, med gårdspladser omkranset af kontorer. Jeg præsenteres for producerne, marketingsfolkene, pressefolkene, fundraiseren og Robert Greenwald selv.
Hunde løber ind og ud mellem kontorer og gårdsplads. Vi kigger ind i det nyindrettede tv-studie, hvorfra Brave New Films sender deres ugentlige, gratis online liveshows, blandt andet Meet the Bloggers, hvor en række indflydelsesrige bloggere diskuterer og analyserer politiske emner, samt showet In Their Boots, der har en Irak-veteran som vært og handler om beretninger fra Irak- og Afghanistan-veteraner og deres og deres familiers tilværelser, efter at de er kommet hjem fra krig.
En trist onsdag aften, tilbage i kolde København, modtager jeg en mail fra Brave New Films. Emnefeltet lyder: “CEO bailouts? How about the homeowners?”
Mailen indeholder et kort rids af det politiske paradoks, at tusinder af hjem landet over ryger på tvangsauktion, mens der vedtages svimlende redningspakker for banker og finanskapital.
Teksten ledsages af et link til Brave New Films seneste film, samt links til film om Penny fra Texas og Holly fra Florida, der fortæller deres personlige beretning fra den økonomiske krise på Main Street.
Jeg opfordres til at indsende videoer med mig selv eller andre, hvis huse er røget på tvangsauktion: Brave New Films behøver min hjælp, til at fortælle denne historie.
Med venlig hilsen fra Robert Greenwald.
Mikkel Skov Petersen er freelancejournalist og ‘new media’-konsulent