Det tegner til tøvejr i det bundfrosne forhold mellem den mægtige NATO-alliance og stormagten Rusland. Parterne genopliver nu den diplomatiske dialog i det fælles NATO-Rusland Råd, som sommerens russisk-georgiske krig kølnede til det absolutte nulpunkt.
Det står klart efter gårsdagens NATO-møde i Bruxelles mellem forsvarsalliancens 26 udenrigsministre.
“Ministrene nåede en aftale om formelt at genoptage NATO-Rusland Rådet, også på ministerniveau, konkluderede den snart afgående NATO-generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer. Han gav ingen dato for genstarten, men forsikrede, at det ville “ske så hurtigt som muligt” efter NATO-topmødet i begyndelsen af april.
Den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) opfordrer til, at NATO-landene også bruger rådet til at rejse betændte spørgsmål, som splitter øst og vest. For eksempel spørgsmålet om Georgien.
“Det er ikke særligt smart at have et organ, der kun kan bruges i solskin, men ikke i stormvejr,” sagde Per Stig Møller. NATO afbrød alt samarbejde med Moskva, da Rusland i august 2008 indledte en væbnet konflikt med nabolandet Georgien og anerkendte udbryderregionerne Sydossetien og Abkhasien.
Men genoplivningen af rådet handler ikke om “give efter for Rusland”, understregede udenrigsministeren. For trods sin voksende udenrigspolitiske selvtillid opfører det kæmpestore land i øst sig nu anderledes på den internationale scene, lyder analysen:
“Rusland i dag er ikke det samme som Rusland i august,” vurderede udenrigsministeren. For landet ønsker ganske enkelt færre konfrontationer på grund af det økonomiske stormvejr, der også giver regeringer verden over rigeligt at se til.
Litauen stod i spidsen for en østeuropæisk modstand mod at genstarte rådet, men opgav efter timelange forhandlinger:
“Litauens bekymring var, at vi svigtede Georgien. Men det er præcis Georgien, vi hjælper med sådan et fast forum,” mente Per Stig Møller.
NATO-beslutningen i går bunder i et reelt ønske om afspænding, vurderer flere sikkerhedseksperter.
“Man kan ikke blive ved med at råbe af hinanden. Den gensidige afhængighed er så omfattende, at ingen kan holde til en længerevarende konflikt,” forklarer Peter Viggo Jacobsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Den opfattelse deler Hans Mouritzen, forsker i udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). De to parter vil tilbage til business as usual, mener han.ritzau