MOSKVA - Panikken synes at brede sig blandt lederne og de underordnede i den russiske regering og præsidentadministration. ‘Tandemokratiet’ Medvedev-Putin slår revner og frygter samtidig folkelige opstand på grund af krisen og en mere og mere højtråbende opposition.
Senest er selv regeringskontrollerede medier begyndt at kritisere regimet og det politiske system, som er blevet opbygget under Vladimir Putins otte år som præsident. Forleden beskyldte en af landets førende og mest regeringstro tv-kommentatorer Michail Leontjev, de russiske myndigheder for ikke at være i stand til “hverken på det intellektuelle eller det institutionelle plan” at håndtere den økonomiske krise.
“Det er tilsyneladende rent held, at det lykkedes myndighederne at undgå det helt store sammenbrud i finanssystemet,” sagde Leontjev og fortsatte: “men ud over det så har de intet formået. Myndighederne står nu overfor et valg: Enten ændrer de verdensopfattelse eller også kreperer de.”
Det ligeledes normalt putinvenlige dagblad Nesavisimaja Gazeta (Den Uafhængige, red.) lader sin kommentator Konstantin Remtjukov skrive, at det første år med Medvedev har været en nedtur. “En svag præsident, en svækket premierminister og større utilfredshed i befolkningen”, skriver han. Og han peger på, at årsagen ligger i det autoritære system, opbygget fra oven i Kreml, og ikke nede fra i befolkningen. Dette system er, skriver kommentatoren, ikke i stand til at reagere hurtigt og effektivt under en krise. ”
“Resultatet er, at utilfredsheden vokser både i de øvre og de nedre lag.” Hans konklusion er: der må nye folk til i ledelsen.
Meget tyder på, at præsident Dmitrij Medvedev er enig, og at han agter at følge Stalins ord om betydningen af nye medarbejdere: “Kadrerne afgør alt.”
I hvert fald har Medvedev oprettet en liste på 100 unge potentielle kandidater til høje poster i den russiske ledelse. Listen, som er offentliggjort på præsidentens hjemmeside, skal ifølge Medvedevs talsmænd udvides til 1.000. Forleden holdt Medvedev møde med dem i Keml, hvor han sagde: “Her i salen sidder de bedste af de bedste”.
Præsidenten er også begyndt at placere dem på indflydelsesrige poster. I løbet af de seneste 14 dage har han således udskiftet fem provinsguvernører og et par ministre. Og det bemærkelsesværdige er, at det tyder på, at Medvedev er ved at erstatte de Putin-tro ledende embedsmænd med sine egne. Efter sigende er Putin rasende, og hans finansminister, en af de tunge i regeringen, har direkte ignoreret flere ordrer fra præsidenten.
Lederen af Medvedevs rådgiverråd, Arkadij Dvorkovitj, har ifølge Nesavisima Gazeta direkte udfordret Putin og hans støtter ved at kritisere dem og kræve udskiftninger. “Den nuværende bureaukratiske elite skal erstattes af en ny elite, som vil være mere åben over for samfundet”, sagde Medvedevs mand og tilføjede: “og det vil i sig selv blive en væsentlig faktor for en forbedring af Ruslands økonomi.”
Samtidig øger de tidligere så splittede oppositionsgrupper presset på regimet med krav om demokratiseringer og fornyelse. En stor gruppe menneskerettighedsforkæmpere og kendte personligheder med forfatteren Boris Strugatskij i spidsen krævede i denne uge i et offentligt brev, at regeringen og det juridiske system stoppede den politiske forfølgelse af anderledestænkende. Og det tidligere så magtfulde oppositionsparti Jabloko udsendte et manifest, som hurtigt fik støtte fra en række andre oppositionspartier og menneskerettighedsorganisationer. I manifestet kræver partiet demokratiseringer, liberaliseringer og udskiftning af regimet. Men en betingelse for en reel demokratisering af det russiske samfund er ifølge dokumentet, at Rusland gennemfører en gennemgribende afstalinisering og en officiel fordømmelse af sovjettidens forbrydelser. Partiet, som hævder, at det nuværende styre er en fortsættelse af det sovjetiske diktatur med KGB i spidsen, kræver officiel afstandtagen fra bolsjevikkernes voldelige magtovertagelse i 1917 og af hele det leninistiske-stalinistiske system.
Manifestet spiller lige ind i en voldsom offentlig diskussion i Rusland, som først og fremmest har at gøre med Anden Verdenskrig. En meget omdiskuteret tv-dokumentar har for kort tid siden været vist på tv. Den hævder, at på grund af Stalins og hærledelsens fejl og umenneskelighed kostede det omkring 1,5 millioner menneskeliv blandt sovjettropperne alene at generobre byen Rzev uden for Moskva fra tyskerne.
Filmen fik Putins nære medarbejder, katastrofeminister Sergej Sjojgu, til at kræve fængselsstraf for folk, der benægter Sovjetunionens sejr i Anden Verdenskrig. Nu kræver Jabloko og en række andre i oppositionen modsat fængselsstraf for at fornægte bolsjevikkernes og sovjetstyrets forbrydelser.
Ifølge en kendt oppositionspolitiker, Boris Nadesjdein, så kostede sovjetregimet millioner og atter millioner menneskeliv, undertrykkelse, hungersnød og krig. Derfor krævede han forleden, at Lenin bliver fjernet fra Mausolæet på Den Røde Plads, og at Stalins grav bliver flyttet fra muren og liget sendt ned til diktatorens fødested i Georgien. Samtidig samledes en gruppe kommunister med lederen Gennadij Sjuganov torsdag på ved Stalins grav på 56-års-dagen for hans død og hyldede den afdøde diktator med ordene: “Landet, ja hele Verden har brug for en ny Stalin, en ny Lenin”.
Mens myndighederne normalt helst forsøger at bruge historien og krigen til at fremme patriotismen, så undlader de som regel at diskutere oppositionens og menneskerettighedsforkæmperes krav om fordømmelse af Stalin og Lenin.
Til gengæld kom der forleden en hurtig reaktion fra Kremls grå kardinal, Putins højre hånd og teoretiker, Vladislav Surkov på oppositionens krav om fornyelse, demokratisering og systemskifte.
I en opsigtsvækkende tale på et strategimøde, ‘Strategi frem til 2020’, i anledning af Medvedevs første år som præsident, afviste Surkov enhver tale om forandringer i systemet.
Mens styret opruster politistyrkerne og ikke skjuler, at de kan blive brugt imod oppositionen og folkelige opstande - Rusland har nu efter sigende flere i uniform til brug mod indre fjender end mod ydre fjender - og mens myndighederne bruger alle midler til at intimidere oppositionelle, så hævder Surkov, at Kreml ikke frygter hverken krisen eller oppositionen.
“Jeg vil gerne forsvare det nuværende politiske system”, indledte han talen. Og han forsikrede, at der trods krisen ikke kommer hverken grundlæggende forandringer eller folkelige oprør. Han hånede de “såkaldte frihedselskende” demokrater og mindede dem om, at de, da de havde magten under Jeltsin i 1990’erne, havde skabt kaos og krise. I stedet fremhævede han, at det nuværende system med det såkaldte “kontrollerbare suveræne demokrati” vil kunne sikre Rusland igennem krisen og forhindre, at der for alvor kommer en fascistisk diktator til magten.
Iagttagere bemærkede imidlertid, at Surkov alene ved sit svar til demokraterne og oppositionen demonstrerede usikkerhed og frygt for, hvad den nuværende krise kan føre til i Rusland. En meningsmåling fra i går viste da også det helt uhørte, at op imod halvdelen af befolkningen ser med sympati på folkelige protester imod krisen og myndighedernes håndtering af den.