Meget tit tænker jeg: København er blevet for smart, det er ikke kun dårligt med den finanskrise. Lad luften fise lidt ud, dele af byen er blevet for trendy og cool, folk har for mange penge, og det udhuler dem. Vi kan ikke se os selv for rigtige vaner. Kig for eksempel på det nye Vesterbro, fra Gasværksvej og op til Enghave Plads, plus sidegaderne. Kig på Kødbyen og al den hype, der er. Det er, som om København er blevet en 3D-udgave af et modemagasin, en virkeliggørelse af Wallpaper eller Euroman/Eurowoman.
Den er også gal i Århus faktisk. Som en forfatterkollaga sagde til mig, efter vi havde undervist på Testrup Højskole og var på vej til banegården i en taxa: “Der er noget Island over Århus.” Det var vel at mærke før, krisen fik Island i knæ, og hun mente det ikke på en god måde. Der er noget oppustet dyrt over Århus, der er for mange, der går i lækkert og lidt for nyt tøj, og alle går med de samme designermærker. På den led er Århus et lille smart sted, ligesom Island var. Men egentlig også ligesom København er - det er måske bare tydeligere i Århus, fordi byen er mindre. Da jeg boede i midtbyen i Århus købte jeg dagligvarer ind i Føtex i Guldsmedegade, og den blev kaldt score-Føtex, fordi alle så overdrevet skarpe og moderigtigt selvbevidste ud, når de handlede der. Score-Føtex er spot on smart. Der signaleres simpelthen for meget sådan et sted.
I det hele taget kan man blive træt af, at man skal gå så meget op i, hvad man signalerer. Store dele af erhvervslivet skubber rundt på varm luft og såkaldt rigtige værdier og strategier. Teenagepiger dasker rundt på strøget som reklamesøjler for Dolce & Gabbana, og på Bang & Jensen på Istedgade sidder vi alle med næsten-identiske Vibskov-tørklæder, modebriller og helt nye MacBooks og tjekker trendy sites ud.
Folk vil se sig selv og ses i de rigtige omgivelser. Det er vigtigt at komme til de rigtige arrangementer, at signalere, at man har fingeren på pulsen, at have adgang til de rigtige netværk.
Jeg kommer til at tænke på det her, fordi jeg talte en slags dunder til en forsamling for nogle uger siden. En fredag aften sidst i februar var jeg vært ved oplæsningsarrangementet Piratoplæsning #5 på det gamle kollegium Regensen ved Rundetårn. Fægtekælderen - selvfølgelig har man en fægtekælder på Regensen - var fyldt med mennesker, som gerne ville høre nyskrevet dansk litteratur. Der har været stuvende fuldt alle de gange, jeg har arrangeret piratoplæsninger i København. Der er en stor interesse for at høre oplæsninger lige nu, og det er fantastisk. Det er jeg vildt glad for!
Anyway, jeg talte dunder, da jeg skulle runde oplæsningerne af og kom til at tænke over, at der var kommet så mange mennesker, fordi de synes, det er smart at komme til piratoplæsningerne. Eller de kommer selvfølgelig, fordi de gerne vil høre oplæsningerne, men også fordi det er smart og hype - den djævelske idé fløj i mig. Og så syntes jeg pludselig, at det var for galt, at der sælges så latterligt få digtsamlinger, men jeg kunne jo samtidig se, at alle de her unge og smarte og velbjærgede mennesker gerne ville have den fede litteratur, og så blev jeg ærgerlig over det og foreslog, at de skulle droppe de smarte vaner og købe nogle bøger i stedet for at købe alt det lækre tøj, de havde taget på. De skulle ikke komme, fordi det her var trendy, de skulle komme for litteraturens skyld. Og også bruge penge på dén, hvilket mundede ud i noget, som vel blev aftenens motto: “Køb bøger i stedet for smarte trusser!”
Jeg ved ikke, hvorfor det var trusser, der skulle stå for skud, måske var jeg blevet for beruset og kåd, og så er det ting som trusser, der dukker op i hovedet på en. Men mon ikke en digtsamling og et par smarte trusser ligger nogenlunde i samme prisleje?