Mange vil påstå, at samfundet aldrig har været mere åbent og frit, end det er nu. Vi kan som aldrig før til- og fravælge ting, alt efter hvor vores præferencer ligger, samtidig med at vi kan sige nøjagtig, hvad vi vil. Alt er tilladt i en verden, hvor ‘det etablerede’ efterhånden er blevet så elastisk et begreb, at man kan så tvivl om dets reelle eksistens. Alligevel hævder filosoffen Finn Janning i sin nye bog, Modstand, at vi i dag er så gennemregulerede og normunderlagte, at det er nødvendigt at tænke radikalt anderledes, hvis ikke vi vil opsluges af et mageligt, men i bund og grund kvælende konsensussamfund, hvor ingen sætter spørgsmålstegn ved de givne normer og traditioner.
“Modstand er et begreb, man normalt forbinder med oprør og ballade, men det er ikke den forståelse af ordet, jeg er optaget af. Tværtimod tænker jeg på modstand som knyttet til en eksistentiel livsform, hvor den bliver synonym med frihed. Det er modstanden mod hæmmende normer og traditioner, jeg skriver om,” siger Janning, som med inspiration fra den franske filosof Gilles Deleuze ser frihed som en konstant skabelsesproces, der netop består af den vedvarende modstandstænkning. En modstandstænkning, som konstant er under pres fra stigende normregulativer.
Her adskiller Janning sig umiddelbart markant fra en række samfundsvidenskabelige tænkere, der netop hævder, at frigørelsen for længst har fundet sted, og at det snarere er forvaltningen af friheden som skaber problemer. For den frihed, mange tror sig i besiddelse af, er i virkeligheden en illusion.
“Det er stadig nogle fastlagte og allerede eksisterende strukturer i samfundet, alle opererer med, og som de derefter reproducerer. Den gængse forståelse af frihed, er, at vi har en masse forskellige valgmuligheder. Problemet er, at de valgmuligheder allerede er definerede. De valg, vi har, optræder stadig inden for stringente rammer, som i sidste ende er dikteret af økonomiske forhold. Vi tror, at vi er blevet meget mere frie, men friheden er vokset i takt med en indre selvregulering, som trods større valgmuligheder er mere markant end nogensinde før. Frihed handler ikke om valg, men om muligheden for at tænke uden om de gængse valg.”
Under nuværende regering har netop den enkeltes frihed været i fokus. Man har fået fritvalgsordninger, og statsministerens har gentagne gange dundret mod eksperttyranniets enevælde, som i årtier har styret den danske offentlighed. Valget år 2001 var det endelige opgør med akademisk fnidder-fnadder og velmenende dogmer. Men hvad vi i stedet fik, påpeger Janning, var en pseudo-liberalisering, hvor det frie valg er indkorporeret i en fast tilrettelagt profitorientering.
“Frihed og ansvarlighed forstås kun som økonomiske værdier. Frihed er økonomisk frihed, og ansvar er noget, som udelukkede ses i forhold til økonomi. Tag et eksempel som det at få børn. Hvis et par ønsker sig et barn, bliver de ofte mødt med spørgsmål som ‘Er det nu også forsvarligt, når I ikke har en sikker økonomi?’ osv. Vi kan ikke tænke begreber som ansvar og kærlighed, uden også at tænke dem ind i økonomiske sammenhænge. Forklaringer forklares inden for det allerede eksisterende, som det er vanvittigt svært at bryde ud af. Vi er så normstyrede, at vi ikke gennemskuer, at de valg, vi foretager, hviler på falske løfter om valgfrihed.”
- Men mange normer og traditioner eksisterer vel også, fordi de opretholder en social orden, som er den mest ønskelige? Alle kan ikke blive tilfredse, og derfor er der nogle praktiske regler, som tilgodeser bedst tænkeligt udfald?
“Jeg ønsker ikke et regelløst samfund, hvor enhver handling kan forsvares med henvisning til den enkeltes egoistiske frihed. Men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi skal acceptere at leve i et samfund, hvor alt i sidste ende er baseret på økonomiske forhold. Vi indgår efterhånden kun i professionelle relationer, der postulerer at tage hånd om den enkeltes behov. Tag begrebet ‘coaching’, som er så udbredt på danske arbejdspladser. Coaching har intet med potentialeudvidelse at gøre. Det handler om at maksimere virksomhedens omsætning under normer forklædt som kreativ udfoldelse.”
Manglen på åbenhed og fantasi er ifølge Janning udtalt i Danmark, hvor det er svært at finde modstand mod velkendte handlinger.
“Hvert femte år laver danskerne en eller anden støttesang for Afrika. Men det ændrer jo ikke noget. Det er komplet fantasiløst og et eksempel på, at der ikke tænkes udover den evige og ligegyldige gentagelse, der aldrig rykker os ud af en tilbagelænet magelighed. Men den magelighed gør os ikke lykkeligere eller bedre som mennesker. Det, jeg vil med min bog, er at opfordre til modstand over for ligegyldig accept af vores omgivelser.”
- Er det ikke arrogant? At komme udefra og forklare folk, at de i virkeligheden ikke er lykkelige, og at de burde forvalte deres liv helt anderledes, fordi deres frihed ifølge dig er en illusion?
“Jeg kommer ikke og fortæller folk, hvad der er det rigtige og det forkerte. For mig er frihed en proces, en eksistentiel måde at leve på. Man skal yde modstand mod det, at alle opererer med samme værdisæt. Jeg er godt klar over, at min bog ikke vil blive læst af folk, som ligger nederst i det sociale hierarki - dem som faktisk har sværest ved at yde modstand. Det er endnu et eksempel på, hvor fastlåst samfundet er, men man må blive ved at gøre forsøg på forandringer.”
Det er modstanden mod økonomiske pejlemærker og blodfattige provinsnormer, Janning er optaget af. At man nu om dage ikke kan definere en konkret fjende, gør blot kampen mere vigtig. Essensen af modstanden er at sætte spørgsmålstegn, hver gang man konfronteres med en hindring, som bygger på traditionelle mønstre og levevilkår.